1. Valg af dirigent
Jesper Dalgaard-Knudsen blev valgt.

2. Beretning
Formanden Lars Hansson aflagde beretning for 2022.  Beretningen godkendtes med akklamation. Beretningen kan læses nedenfor.

3. Godkendelse af årsregnskab
Kassereren Else Chemnitz fremlagde resultatopgørelsen for 2022 og budgetforslaget for 2023; begge godkendtes med akklamation.

4. Fastsættelse af kontingent
Kontingentet fortsætter uændret: 200 kr. årligt for enkeltmedlemmer og 250 kr. årligt for en husstand.

5. Behandling af indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag til behandling.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Else Chemnitz, Ulrik Bitterhoff, Lars Roesen og Søren Damgaard Jensen var på valg; Else og Ulrich modtog ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog nyvalg af Inger Marie Frydendal og Peter Skaaning Møller, som valgtes med akklamation. Derudover blev Søren Ole Madsen og Lars Hansson genvalgt. 

7. Valg af revisor
Der var genvalg af Per Jacobsen.

8. Eventuelt
Under eventuelt var der enkelte spørgsmål og kommentarer til beretningen.

Formandens beretning om foreningens virksomhed for 2022.

Konstituering.
Efter sidste generalforsamling har bestyrelsen bestået af Else Chemnitz, kasserer, Søren Ole Madsen, Ulrich Bitterhoff, John Stærkær, Lars Roesen, sekretær, Søren Damgaard Jensen, næstformand, og Lars Hansson, formand.

Aktiviteter i foreningen i perioden.
Perioden har faktisk været præget af en række større medlemsaktiviteter. Vi har åbenbart skulle indhente corona-årenes underskud for aktiviteter. Jeg vender tilbage til de enkelte aktiviteter.

Bestyrelsesmøder.
Der har siden sidste generalforsamling været afholdt 4 bestyrelsesmøder. Det mindre antal bestyrelsesmøder end sædvanligt er ikke udtryk for, at foreningen har ligget stillet. Bestyrelsesmøderne er suppleret med en ganske omfattende indbyrdes mailkorrespondance.

Kommunen, i praksis Land, By og Kultur og Teknik og Miljøudvalget, har vi som sædvanligt et løbende og godt og konstruktivt samarbejde med. Det er især de mange høringssagerne, der fylder meget. Der har i perioden været en 17-18 stykker.
Sidste år redegjorde jeg omhyggeligt for vores syn på affaldsspandene.

Blandt meget andet fremhævede jeg, at der desværre slet ikke er taget hånd om de æstetiske udfordringer, og affaldsbeholderne er alt for dominerende i deres visuelle udtryk, og samtidig er de mildest talt uheldigt placeret uden hensyn til byrummet og de historiske huse.

Ligesom jeg fremhævede, at hvis skraldespands-løsningen vurderes værdig til at blive permanent, vil der naturligvis skulle kigges på æstetiske gode løsninger i samarbejde med bl.a. Bevaringsforeningen, og i overensstemmelse med bevaringsdeklarationen og de tilhørende vejledninger, som vi på ingen måde har i sinde at afvige fra i vores fremtidige valg af gadeinventar.

Vi har i februar 2022 fået en henvendelse om deltagelse i en drøftelse sammen med kommunen og Handelsforeningen om at finde en mere permanent ordning for affaldsstativer i Ringkøbing. Denne drøftelse har fundet sted, men det virker ikke til, at der er sket mere. Spandene er ikke ændret – heller ikke i farve.

Herudover har vi haft en byvandring med Teknik og miljøudvalget, hvor vi havde lejlighed til at vise Ringkøbing frem, men også til under mere uformelle former at drøfte bevaring og vores synspunkter.

Raunonia.
Raunonia fylder stadig i debatten. Jeg redegjorde sidste år for bestyrelsens synspunkter. Disse synspunkter er siden sidste generalforsamling uddybet i et læserbrev fra maj 2022, hvorfra jeg vil citere:
”Bevaringsforeningen vil gerne medvirke til at øge turismen i Ringkøbing, vi vil gerne medvirke til at give handelslivet og restaurationslivet gode vilkår, men ikke for en hver pris. Det må ikke gå ud over det, der er den største tiltrækningskraft ved Ringkøbing, nemlig den gamle, hyggelige og velbevarede bymidte og den umiddelbare sammenhæng med fjorden, der både er grunden til, at byen blev anlagt i 1200-tallet og dens væsentligste kvalitet. Det er netop Bevaringsforeningens
grundlæggende opgave at sikre disse kvaliteter.

De offentliggjorte planer læser vi således, at fjordudsigten vil være blokeret langs hele havnen fra Mylius Erichsens Vej og hen til Vester Strandgade.
Vi fastholder, at det med det nuværende vidensniveau er svært at have en præcis mening om byggeriet, når vi kun kender den første overordnede og noget diskutable oversigtstegning og den efterfølgende romantiserede visualisering, men hvis der skal bygges i vandet, er der en række forhold, der skal iagttages. Det bør bl.a. overvejes, hvorvidt husene kan ligge i forbindelse med Vestas-grunden, ligesom udbygningen bør ske etapevis, så man kan bremse i tide.

Antallet af huse forekommer i sig selv overvældende. Det er svært at se, at parkeringsproblemerne og problemerne med adgangsveje skulle kunne løses tilfredsstillende uden at forringe havnemiljøet.

Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis husene ikke kan sælges/lejes ud i det tænkte omfang. Bliver der så nogle tomme, døde bygninger? Og hvordan fjernes bydelen igen, hvis ideen ikke holder vand?

Vi er stærkt bekymrede for, om de tilladelser, som kommunen skal give, overholdes både af bygherre, men ikke mindst af kommunen selv. Vi er bekymrede for, at kommunen undervejs i processen presses til at give yderligere tilladelser/dispensationer, og om de gode intentioner i forslaget forsvinder i processen, som det er sket i Søndervig – Det er klart, at bl.a. sagen med vandrutsjebanen i Lalandia, Søndervig, styrker bekymringerne.

Vi er helt enige med brevskriverne i, at der skal sikres åbenhed i processen. Det kunne være med borgermøder for alle interesserede, hvor initiativtagerne redegør for projektet og ikke mindst, hvor kommunen redegør for den sagsbehandling, der har foregået, den fortsatte sagsbehandling, hvilke overvejelser Byrådet har om sagen, og hvordan Byrådet forestiller sig borgerinddragelsen i processen.”

Sagsbehandlingen i bestyrelsen.
Som tidligere nævnt har vi i bestyrelsen behandlet en række høringssager. Der ligger et ganske stort arbejde bag vores sagsbehandling. Igen i år vil jeg fremhæve, at vi kan opleve, at vi er de reelle sagsbehandlere. Og skyldes det, at kommunens politikere i virkeligheden fralægger sig ansvaret for den bevaringslinje, som bevaringsdeklarationen er et udtryk for?

Årets medlemsarrangementer.
Ringkøbing for begyndere den 17. juni.
En byvandring gennem 800 års byhistorie med fokus på bygningskultur og bevaring.

Veteranbiludflugt til Nymindegab lørdag den 20. august 2022
Traditionen tro samarbejdede Kongelig Dansk Automobil Klub Classic og Ringkøbing Bevaringsforening om en fælles medlemsudflugt, hvor vi kørte ud og så på områdets kulturarv i veteranbiler.

Vi mødtes med KDAK Classic på havnen. Efter at vi var fordelt i de gamle biler, kørte vi til Nymindegab, hvor vi besøgte museet, der genåbnede i 2020 efter en større ombygning.
Udstillingen fortalte historien om dengang, Nymindegab blev et yndet mål for badegæster og kunstnere, herunder om dengang, den senere skagensmaler Laurits Tuxen i 1879 kom til Æ Gaf, der efterhånden udviklede sig til en lille kunstnerkoloni.
Fra Nymindegab kørte vi tilbage mod Ringkøbing, og holdt ind ved Lyngvig Kirke, der ligger smukt ned mod fjorden. Kirken blev bygget i 1869, og på kirkegården er der begravet allierede soldater fra Anden Verdenskrig. Udover den traditionelle kirkegård, har Lyngvig Kirke Danmarks eneste klitkirkegård i det smukke landskab ned mod fjorden. Formand for menighedsrådet, Lars L. Christensen, fortalte om kirken og klitkirkegården.

Som sædvanligt sluttede vi af på havnen i Ringkøbing med en øl på Restaurant Peking.

Udflugt til Herning lørdag den 17. september 2022
At Herning er ældre end Ringkøbing, kommer nok bag på de fleste Ringkøbingensere. Men sådan er det. Og byens historie er faktisk spændende, selv om både by og historie tilsyneladende er lige ud ad landevejen.

Vi startede vest for Hedeagerkirke, hvor vi bl.a. kunne se resterne efter Hernings gamle kirke fra 1100-tallet. Derefter så vi Herning Tekstilmuseum, rundtur i midtbyen og sluttede på Herningsholm.

I Plesner, Nyrop og Larsens fodspor i København 4.-6. november 2022
Tre af Danmarks kendteste arkitekter er opvokset her på egnen. Martin Nyrop blev født på Holmsland i 1849, Ulrik Plesner blev født i Vedersø i 1861, og Henning Larsen blev født i Opsund i 1925. De har alle tre tegnet betydelige bygninger i København, og efter flere års tilløb arrangerede Bevaringsforeningen en tur til hovedstaden for at kigge nærmere på deres værker og en række vellykkede eksempler på restaureringer og nye bygninger, der føjer sig smukt ind i bybilledet.

Vi startede allerede fredag med en byvandring i kvarteret ved Nyboder, Marmorkirken og Amalienborg og med guidet rundvisning i Nyboders Mindestuer.
Lørdag startede vi i Operaen med en guidet rundvisning i Henning Larsens imponerende og kontroversielle operahus på Holmen.

Om eftermiddagen var det byvandring mellem fire af Ulrik Plesners markante bygninger i København. Guide på turen var kunsthistoriker Viktoria Holst Eriksen, der i øjeblikket arbejder på en bog om Plesner.

Vi sluttede på Københavns Rådhus med en guidet rundvisning. Vi hørte om Martin Nyrup, hans inspiration, og hvordan den kom til udtryk i rådhusets arkitektur og interiør. Det var en fantastisk – og noget anderledes guide – med en helt utrolig viden om Nyrop og Rådhuset og med et sjældent engagement. Og vi fik også de berømte pandekager.

Søndag var det ny og gammel arkitektur på Christianshavn
Tidligere afdelingsarkitekt i Ringkøbing Kommune, Claus Josefsen, tog os med på en byvandring på Christianshavns. Undervejs så vi fine eksempler på ny og gammel arkitektur. Vi så også, hvor Søren har fået inspirationen til de anderledes mursten på Landbobankens bygning i Nygade fra.

Alle 3 arrangementer har fået ”flotte anmeldelser” af deltagerne.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er vores paraplyorganisation. Vi var som sædvanlig repræsenteret ved Landsforeningens årsmøde.

Det skal også nævnes, at Bevaringsforeningen ved Søren Damgaard Jensen fortsat er repræsenteret i Bevaringsrådet og Bygningsforbedringsudvalget, og at han af Landsforeningen er udpeget som medlem af bestyrelse for Fonden for Blichermuseet på Herningsholm.

Frivillige.
Vi er stadig interesseret i at høre fra frivillige, der er interesseret i at hjælpe i foreningen. Vi har brug for hjælp til at lave stof til hjemmesiden, planlægge arrangementer, praktisk hjælp ved arrangementer osv.

Fremtiden.
Her skal kort nævnes nogle af de emner, vi vil arbejde med i den kommende periode:
Vi synes, at vi i 2022 har fået lavet en række gode arrangementer, der både bærer præg af tradition, men også af fornyelse.

Vi har i 2023 ideer om følgende aktiviteter:
Ringkøbing-tur langs de gamle diger og skelbækken i maj/juni 2023.
Veteranbil-tur er fastlagt til lørdag d. 19. august 2023 med godt vejr og med evt. besøg i FDBs gamle møbelfabrik i Tarm, hvis museet er klar til det tidspunkt; Vandhaverne i Skjern; RKSK-Museum har et depot i Skjern med mange ting, som kunne interessere veteranbil-folket og os andre.

Tur til Århus i efteråret 2023. evt. med byvandring, besøge den gamle by, mm.

Tur til Strandgården – vi forhører sig hos ejeren, om det er muligt.
Herudover skal fremhæves, at en af hjørnestenene i vores arbejde – Bevaringsdeklarationen den 18. september i år har 50-års jubilæum, hvis vi regner fra datoen for tinglysningen. Dette forventer vi at markere på en eller anden måde. Det kan være med foredrag/udstilling/byvandring eller andet – og gerne i samarbejde med kommunen. Det vil vi arbejde videre med.

Vi hører meget gerne, hvis nogle af jer har ideer til andre arrangementer, ligesom vi meget gerne vil høre synspunkter på et andet emne, der optager os meget, nemlig hvorledes skaber vi en større, bredere og mere synlig opbakning lokalt for bevaringstankerne.

Tak.
Til sidst vil jeg sige tak til jer medlemmer for den opbakning, vi har både i det daglige, og den opbakning I giver vores arrangementer ved jeres fremmøde.

Jeg vil også gerne takke den lokale presse i skikkelse af Ringkøbing- Skjern Dagblad, der efter min opfattelse på en sober og god måde dækker vores aktiviteter.

Også en stor tak til mine bestyrelseskollegaer, der lægger et meget stort arbejde i foreningen

Lars Hansson, formand

1. Valg af dirigent
Knud Hammer blev valgt.

2. Beretning
Formanden Lars Hansson aflagde beretning for perioden fra juni 2021-februar 2022. Herefter var der spørgsmål fra salen vedr. glasbroen i Nygade, Raunonia-projektet, m.m. Beretningen godkendtes med akklamation. Beretningen kan læses nedenfor.

3. Godkendelse af årsregnskab
Kassereren Else Chemnitz fremlagde resultatopgørelsen for 2021 og budgetforslaget for 2022; begge godkendtes med akklamation. Foreningen har p.t. 210 medlemmer. Kassereren opfordrede kraftigt til, at man tilmelder sig betalingsservice og undlader at anvende forældede indbetalingskort. 

4. Fastsættelse af kontingent
Kontingentet fortsætter uændret: 200 kr. årligt for enkeltmedlemmer og 250 kr. årligt for en husstand.

5. Behandling af indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag til behandling.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Morten Beiter, Søren Ole Madsen og Lars Hansson var på valg; førstnævnte modtog ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog nyvalg af John Stærkær, som valgtes med akklamation. Derudover blev Søren Ole Madsen og Lars Hansson genvalgt. 

7. Valg af revisor
Der var genvalg af Per Jacobsen.

8. Eventuelt
Under eventuelt var der enkelte spørgsmål og kommentarer til beretningen.

Formandens beretning om foreningens virksomhed i år 2021 – fra juni 2021:

Konstituering.
Efter sidste generalforsamling har bestyrelsen bestået af Else Chemnitz, kasserer, Søren Ole Madsen, Ulrich Bitterhoff, Morten Beiter, Lars Roesen, sekretær, Søren Damgaard Jensen, næstformand, og Lars Hansson, formand.

Aktiviteter i foreningen i perioden.
Perioden har i nogen udstrækning været præget af corona. Det har vanskeliggjort et normalt foreningsår med aktiviteter, som vi kender det, men det har dog været muligt at afvikle enkelte aktiviteter.

Bestyrelsesmøder.
Der har siden sidste generalforsamling været afholdt 5 bestyrelsesmøder, som vi har suppleret med en ganske omfattende indbyrdes mailkorrespondance. Så foreningen har ikke ligget stille.

Kommunen, i praksis Land, By og Kultur og Teknik og Miljøudvalget, har vi som sædvanligt et løbende og godt og konstruktivt samarbejde med. Det er især de mange høringssagerne, der fylder meget.

Af disse høringssager vil jeg gerne nævne sagen om affaldsspandene.

I juni skrev vi bl.a. til kommunen, at ”det er svært at overse de nye affaldsbeholdere i Ringkøbings bymidte, og som udgangspunkt hilser vi en løsning på problemet med affald i gaderne velkommen. Fuglesikre og rummelige skraldespande, der selv kan komprimere affaldet ved solenergi og selv melde klar til tømning, er teknisk set en smart løsning.

Desværre er der slet ikke taget hånd om de æstetiske udfordringer, og affaldsbeholderne er alt for dominerende i deres visuelle udtryk, og samtidig er de mildest talt uheldigt placeret uden hensyn til byrummet og de historiske huse.

…….Bevaringsdeklarationen og de tilhørende vejledninger skal følges i bevaringsområdet. Når private søger om ændringer i bymiljøet, skal der søges ved kommunen, og for eksempel Bevaringsforeningen bliver hørt. Det er ikke i orden, at Vej og Park kan opstille så markante affaldscontainere i bymidten uden at søge og uden at overholde bestemmelserne i den politisk vedtagne vejledning til bevaringsdeklarationen, hvor der blandt andet står, at ”alle former for gadeinventar skal udformes og placeres, så de udtrykker kvalitet. Inventaret skal placeres, så det medvirker til smukke og hensigtsmæssige byrum. Der skal ved placeringen tages hensyn til bygningernes facader.”

Ringkøbings middelalderlige bykerne er et af kommunens største aktiver, og blandt andet denne sag viser, at der bør udarbejdes en manual for inventar og udstyr i byrummet, som de forskellige aktører og brugere kan forholde sig til, så der er en ensartet linje. I denne proces skal både fagfolk med kendskab til de praktiske og fagfolk med kendskab til de æstetiske/arkitektoniske udfordringer inddrages, og Bevaringsforeningen deltager gerne i denne proces sammen med andre relevante parter.

Kommunen svarer bl.a. ”Som tidligere beskrevet er der tale om et forsøg med en intelligent affaldsbeholder, som er både fuglesikker og rummelig samtidig med at den f.eks. kan komprimere affaldet ved brug af solenergi, samt lagre data til brug for vores nærmere analyser.

Vej og Park betragter ikke forsøgs-affaldsbeholderne som gadeinventar, men udelukkende som en midlertidig foranstaltning for gennemførelse af et forsøg, som netop har til hensigt at finde de gode affaldsløsninger for vores by. Fokus har derfor været på funktion frem for æstetik.

Hvis skraldespands-løsningen vurderes værdig til at blive permanent, vil der naturligvis skulle kigges på æstetiske gode løsninger i samarbejde med bl.a. Bevaringsforeningen, og i overensstemmelse med bevaringsdeklarationen og de tilhørende vejledninger, som vi på ingen måde har i sinde at afvige fra i vores fremtidige valg af gadeinventar.

Som allerede nævnt er der tale om en lejeperiode, som udløber til maj 2022. I hele perioden indhentes der vigtige data på affaldsmængder mv., og forsøget skal derefter evalueres i Teknik- og Miljøudvalget. Der er ingen planer om at ændre på farver og udformning mv. i forsøgsperioden.

Vi skal jo mødes meget snart for en indledende dialog i forhold til den mulige fremtidige løsning, hvilket vi ser frem til.”

Vi har nu her i februar fået en henvendelse om deltagelse i en drøftelse sammen med kommunen og Handelsforeningen om at finde en mere permanent ordning for affaldsstativer i Ringkøbing.

Kommunens manglende overholdelse af bevaringsdeklarationen har blandt andet medført, at vi i en konkret sag om skiltning har svaret kommunen, at ”efter Bevaringsforeningens opfattelse kan Ringkøbing-Skjern Kommune ikke tillade sig at stille bevaringsmæssigt eller æstetisk begrundede krav til borgerne vedrørende skiltning og gadeinventar, så længe man tillader sig selv at have de nye skraldespande, der på flere punkter er i voldsom konflikt med vejledningen til bevaringsdeklarationen, stående i bymiljøet.

Denne udtalelse skal ses i sammenhæng med Bevaringsforeningens skrivelse af 28. juni 2021 vedr. ”de nye affaldsbeholdere i Ringkøbing midtby.”

Raunonia.
En anden konkret sag jeg vil nævne, er derimod ikke en sag, som vi har fået til udtalelse fra kommunen, men hvor arkitekt Bo Christensen venligt har stillet sig til rådighed og gennemgået for bestyrelsen, nemlig Raunonia. En sag som – næsten bogstaveligt – deler vandene i Ringkøbing.

Det er også en sag, hvor vi med det nuværende vidensniveau er svært at have en præcis mening om.

Vi vil gerne medvirke til at øge turismen i Ringkøbing, vi vil gerne medvirke til at give handelslivet og restaurationslivet gode vilkår, men ikke for en hver pris. Det må ikke gå ud over det, der er den største tiltrækningskraft ved Ringkøbing, nemlig den gamle, hyggelige og velbevarede bymidte.

Hvis der skal bygges i vandet, er der en række opmærksomhedspunkter der skal iagttages:

• Skal husene ligge der, hvor de er planlagt, kan de ikke bedre ligge for enden af Vestas-grunden? Og kan udbygningen ikke ske etapevis, så man kan bremse i tide.
• Antallet forekommer i sig selv overvældende
• Hvordan løses parkeringsproblemerne og problemerne med adgangsveje?
• Hvordan sikres at der overhovedet er arbejdskraft til den udvidelse af aktiviteter, der forventes, når byggeriet er færdigt?
• Hvad sker der, hvis husene ikke kan sælges/lejes ud i det tænkte omfang? Bliver det så nogle tomme, døde bygninger?
• Hvordan sikres åbenhed i processen?

Hvordan sikres, at de tilladelser, som kommunen måtte give, overholdes både af bygherre, men ikke mindst af kommunen selv- – forstået som, hvordan undgår vi, at kommunen ikke undervejs i processen presses til at give yderligere tilladelser/ dispensationer end dem, man startede med at give?

Draiby – stien.
På sidste generalforsamling nævnte jeg, at vi havde til hensigt at søge kommunen om at navngive den lille sti, som går fra Vestergade 5B ned til parkeringspladsen ”Draibys Sti”

Det har kommunen taget vel imod, og stien er nu navngivet, som vi foreslog. Det skal kommunen have tak for.

Uden arkitekt Ejvind Draibys store indsats for at bevare gamle bygninger i Ringkøbings bymidte i en lang årrække op gennem 60’erne og 70’erne havde midtbyen set anderledes ud i dag.

Han kæmpede for bl.a. at undgå nedrivning af bygninger, som havde stor kulturhistorisk værdi og ønskede, at huse og bygninger indvendigt fik et nyt og brugbart liv – samtidig med en bevaring af bygningens ydre.  

Og han var i 1964 medstifter af FORENINGEN TIL BEVARING AF RINGKJØBING BYS SÆRPRÆG.

Sagsbehandlingen i bestyrelsen:
Som tidligere nævnt har vi i bestyrelsen behandlet en række høringssager. Der ligger et ganske stort arbejde bag vores sagsbehandling.

Jeg vil trække en række elementer frem i forbindelse med denne sagsbehandling. Inden er der et par ting jeg gerne vil fremhæve.

Der er i bestyrelsen er en grundlæggende bekymring for, hvorvidt kommunen egentlig lytter til vores synspunkter, når det ikke blot drejer sig om små ændringer på private ejendomme, men om principielle beslutninger taget af kommunen, jfr. f.eks. affaldsspandene.

Derudover kan vi opleve, at vi er de reelle sagsbehandlere. Og skyldes det, at kommunens politikere i virkeligheden fralægger sig ansvaret for den bevaringslinje, som bevaringsdeklarationen er et udtryk for?

Herefter gennemgang af en række høringer.

Veteranbiludflugt den 14. august 2021.
Traditionen tro var Kongelig Dansk Automobil Klub Classic og Ringkøbing Bevaringsforening gået sammen om en medlemsudflugt, hvor vi kørte ud og så på områdets kulturarv i veteranbiler

Vi mødtes på havnen klokken 10.00, hvorefter vi kørte til Brejning Egnsmuseum i Spjald. Turens tema var Ørnhøjbanen, og på museet, der har en fin samling af effekter fra Spjald Station, hørte om banens historie.

Efter besøget på egnsmuseet kørte vi forbi den tidligere stationsbygning, der i dag er socialpædagogisk opholdssted for børn. Stationsbygningerne er tegnet af arkitekten Ulrik Plesner, der var født på Vedersø Præstegård og satte et markant præg på Ringkøbingegnens arkitektur.

Fra Spjald fortsatte vi i banens spor til Muldbjerg, hvor en af de bedst bevarede stationsbygninger nu fungerer som fritidsbolig og giver et godt indtryk af bygningernes oprindelige arkitektur.

Fra Muldbjerg tog vi en afstikker gennem Hoverdal Plantage til Torsted og holdt ind ved mindestenen for Torstedgruppen, hvor Jan Harpøth fortalte om historien, der ligger bag. Efterfølgende spistes den medbragte frokost under regntunge skyer – men det holdt tørt!

På vej tilbage mod Ringkøbing holdt vi ind på No Station, hvor Vinni og Per Sunesen fortalte om bygningen, der i 2010 fik bevaringsprisen for den nænsomme renovering og løbende vedligeholdelse med respekt for den oprindelige arkitektur.

Som sædvanligt sluttede vi af på havnen i Ringkøbing med en øl på Restaurant Peking. Næste års tur er programsat til 20. august – Som sædvanligt fra Ringkøbing Havn.

Rundvisning i Ting- og Arresthuset den 21. januar.
Restaureringsarkitekt Erik Bach Søgaard fra P+P Arkitekter, der har forestået restaureringen, var guide på en rundvisning i Ringkøbings gamle Ting- og Arresthus på Kongevejen 16. Han fortalte om bygningen og restaureringen, der blandt andet har resulteret i genskabelse af de oprindelige kviste mod Kongevejen og ny kobberbeklædning på spiret.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er vores paraplyorganisation. Vi plejer som regel at have en repræsentant eller to med til Landsforeningens årsmøde eller andre arrangementer. Vi har desværre været forhindret i at deltage de sidste gange.

Vanen tro skal det også i denne beretning nævnes, at Bevaringsforeningen ved Søren Damgaard Jensen fortsat er repræsenteret i Bevaringsrådet og Bygningsforbedringsudvalget, og at han af Landsforeningen er udpeget som medlem af bestyrelse for Fonden for Blichermuseet på Herningsholm.

Frivillige.
Vi er stadig interesseret i at høre fra frivillige, der er interesseret i at hjælpe i foreningen, nu da coronapausen forhåbentligt er overstået. Vi har brug for hjælp til at lave stof til hjemmesiden, planlægge arrangementer, praktisk hjælp ved arrangementer osv.

Fremtiden.
Her skal kort nævnes nogle af de emner, vi vil arbejde med i den kommende periode:

Vi vil vi lægge os mere i selen mht. arrangementer for medlemmerne, så I får noget for kontingentet.

Allerede nu er vi som nævnt ved at planlægge den årlige tur med veteranbilerne. Det bliver lørdag den 20. august 2022 august med godt vejr.

Til september forventer vi at lave en medlemstur til København, hvor vi skal besøge præstesønnen fra Kloster, Martin Nyrops rådhus og andre interessante historiske bygninger og eksempler på vellykkede restaureringer.

Herudover har vi planer om en eller flere byvandringer i Ringkøbing og en udflugt en lørdag i maj/juni til de mere ukendte sider af Herning, der faktisk er ældre end Ringkøbing, men naturligvis er mest kendt for sin voldsomme vækst gennem de seneste 150 år, der har sat sig markante spor i bygningskulturen.

Vi hører meget gerne, hvis nogle af jer har ideer til andre arrangementer, ligesom vi meget gerne vil høre synspunkter på et andet emne, der optager os meget, nemlig hvorledes skaber vi en større, bredere og mere synlig opbakning lokalt for bevaringstankerne.

 Tak.
Til sidst vil jeg sige tak til jer medlemmer for den opbakning, vi har både i det daglige, og den opbakning I giver vores arrangementer ved jeres fremmøde.  

Jeg vil også gerne takke den lokale presse i skikkelse af Ringkøbing- Skjern Dagblad, der efter min opfattelse på en sober og god måde dækker vores aktiviteter.

Også en stor tak til mine bestyrelseskollegaer, der lægger et meget stort arbejde i foreningen.

Lars Hansson, formand