Tag-arkiv: Bygningsbevaring

Hvorfor, hvordan og hvad skal bevares?

Hvorfor?

Vi ønsker at bevare de historiske bygninger, der har en værdi i nutiden og fremtiden. Bygningerne repræsenterer en økonomisk værdi, men også nogle bløde værdier, og det er primært dem, vi beskæftiger os med. De bløde værdier er ikke så håndgribelige, og selv om der er almene værdier, de fleste kan blive enige om, er der også værdier, man måske ikke er opmærksom på, før man interesserer sig mere indgående for bygningsbevaring.

Bygninger kan have en herligheds- og skønhedsværdi der gør dem attraktive som turistmål. Det er hyggeligt at gå i en smuk, gammel by med velbevarede huse, og derved bliver de bløde værdier grundlaget for en økonomisk værdi.

Bymiljøet er et stort aktiv for Ringkøbing. Det er en vigtigt for Ringkøbings overlevelse, at vi beskytter og udvikler vores styrkesider. Og det er blandt andet et tiltalende bymiljø. Bymiljøet kan ikke begrænses til selve bymidten. Det er vigtigt, at at der ikke sker en gradvis forringelse, når man kommer væk fra de gader, der er omfattet af bevaringsdeklarationen.

Hvis man sammenligner Ringkøbing med mange andre byer, er det tydeligt, at de gamle huse – det at man umiddelbart kan se tilbage i tiden – giver bybilledet en ekstra dimension. Man fornemmer, at byen har en historie, og at vi er en del af et langt forløb.

Når man begynder at interessere sig for gamle bygninger, bliver man mere opmærksom på detaljernes betydning for helheden, og dermed stiller man større krav til bygningens originalitet – man lader sig ikke snyde af de halve løsninger. Heldigvis er de fleste husejere meget opmærksomme på, at man skal gøre tingene rigtigt, men vi ønsker, at der kommer nogle fælles regler, der sikrer helheden på et højere kvalitetsniveau end det, der kun er ”godt nok”. Det er betryggende for beboerne i et område at vide, at naboen eller andre ikke pludselig forringer gademiljøet fordi de ikke er opmærksomme på helheden.

I tidens løb er mange tegltage blevet skiftet ud med Eternit. I dag kan de fleste se, at eternitbølgeplader er en tarvelig erstatning for tegl. Det hører også fortiden til at fine opsprossede vinduer blev erstattet af store døde termoruder, eller at fine stuklofter blev spoleret af nedsænkede profilbrædder.

Forringelserne er ikke sket af ond vilje, men forklares ofte med at “sådan gjorde man jo den gang”. Og det er ganske rigtigt svært at vide bedre, hvis man ikke har en vis interesse i gamle huse.

I dag er moden skiftet, og det er blevet smart at lægge sorte, glaserede tagsten på gamle huse, selv om det klæder de færreste. Og mange fine rødstenshuse bliver nu vandskuret og malet, så den oprindelige vestjyske arkitektur udvandes.

En bevarende lokalplan med nogle klare retningslinier, som følges op af vejledning og gode råd, vil hjælpe den enkelte husejer til at vedligeholde sit hus på et velovervejet og kvalificeret grundlag.

Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring, der er blandt de førende forskere på feltet, skriver i bogen Huse med Sjæl, at mange forringelser af bevaringsværdige huse skyldes tre sejlivede fordomme:

– Bevaring er dyrere, og det er besværligere at istandsætte og bevare – frem for at skifte ud eller bygge nyt.
– Kravet om moderne komfort forudsætter store ændringer samt anvendelse af moderne materialer og produkter i ældre huse. Med de nye “vedligeholdelsesfrie” materialer slipper man også for al den vedligeholdelse.
– Det er svært eller umuligt at finde de rigtige materialer samt gode og kvalificerede håndværkere, der kan sætte ældre huse i stand.

På baggrund af nye forskningsresultater og totaløkonomiske beregninger punkterer han de to første myter, og med henvisning til Raadvad Centerets database med håndværkere og byggematerialer fastslår han, at heller ikke den tredie myte gælder i dag.

I Ringkøbing er det ikke svært at finde kvalificerede håndværkere, der har kendskab til de gamle teknikker og materialer, og lokalt produceres der blandt andet trævinduer, der er velegnede til bevaringsværdige bygninger. I Bevaringsforeningen ser vi det som vores opgave at hjælpe med at finde frem til de rigtige løsninger.

Hvordan?

Udskiftning og restaurering af enkelte bygningsdele

Som hovedregel bør man forsøge at bevare de originale bygningsdele og reparere frem for at udskifte. Hvis det er nødvendigt at udskifte bygningsdele bør det ske med samme materialer og udførelse som de oprindelige.

En fortløbende vedligeholdelse, der respekterer og tager hensyn til husets oprindelige byggeskik vil efterhånden resultere i en udskiftning af dele af huset, men ægtheden vil forblive intakt. De originale materialer patinere harmonisk i forhold til hinanden, og helheden vil blive opretholdt.

Det er væsentligt at respektere den oprindelige form, og ikke ændre ved for eksempel vinduesopdelinger og tagmaterialer. Alt for ofte ser man uheldige udskiftninger eller ændringer af væsentlige bygningsdele, især tagmaterialer, vinduer og pudsning af murværk, så husets oprindelige karakter går tabt. Modene materialer, som foretrækkes på grund af pris eller mindre vedligeholdelse, vil ofte have et helt forkert udseende eller overfladekarakter og bryde helheden i huset.

Mange tegltage er blevet udskiftet med eternit eller tegllignenede metalplader, og det var en klar forringelse af helhedsvirkningen. Materialerne kan være udmærkede til nogle former for byggeri, men det er en tarvelig erstatning for tegl på et bevaringsværdigt hus. I dag oplever man det modsatte fænomen, nemlig at husene forsynes med sorte, glaserede teglsten, så selv beskedne landejendomme fører sig frem som palæer. Det er vigtigt at vælge materialer, der svarer til husets karakter.

Oven på en periode med trævinduer af meget dårlig kvalitet, kan man i dag få trævinduer med 25 års garanti, og sandsynligvis vil de kunne holde betydeligt længere. Mange huse i Ringkøbing har trævinduer, der er op mod 100 år gamle.

Det er en udbredt opfattelse, at termovinduer har en bedre varmeisoleringsevne end koblede vinduer og vinduer med forsatsruder. Nyere samstemmende undersøgelser i Raadvad-Centeret, på Danmarks Tekniske Universitet og på Lunds Universitet viser imidlertid, at dette ikke er rigtigt. Det forholder sig tvært imod lige omvendt: De traditionelle dobbeltrudesystemer, som man forholds billigt og enkelt kan forsyne ældre vinduer af træ med, isolerer over 30% bedre end tilsvarende termovinduer!

Gennemgribende restaureringer, til- og ombygning

Ved gennemgribende restaureringer og ved til- og ombygninger, er der ikke mere tale om en løbende vedligeholdelse, og det vil i større eller mindre grad være nødvendigt og naturligt at inddrage nutidens arkitektursyn og byggeteknik.

Ved en restaurering kan det være ønskeligt at rekonstruere dele af bygningen, og hvis man ikke har gamle tegninger eller fotos at støtte sig til, vil der være tale om en gendigtning, som tager udgangspunkt i bygningens oprindelige karakter. Men der kan også være tale om om- eller tilbygninger som udføres med nutidige løsninger, der er et naturligt led i bygningens fortsatte historie, og som bliver af værdi for helheden, hvis de udføres ud fra en kvalificeret arkitektonisk vurdering.

Nybygning

Når der skal bygges nyt i en bevaringsværdig sammenhæng, er det en misforståelse at kopiere gamle huse. Det har altid været praksis, at bygge efter tidens byggeskik og tidens byggetekniske muligheder, og først i de senere år er det blevet almindeligt at bygge huse, der imiterer en svunden tids byggeskik. Tidligere har man ganske vist ladet sig inspirere af den klassiske arkitektur, men altid i et samtidigt formsprog, der videreudviklede de klassiske principper.

Når Ringkøbings bymidte og de ældre kvarterer, der omgiver den, virker så harmoniske, er det fordi byggeskiken har udviklet sig lidt efter lidt, så der er et slægtskab mellem de forskellige huses arkitektur. I vores industrialiserede tidsalder er der sket nogle store spring på kort tid, og det har betydet, at husene bygges i vidt forskellige stilarter, ofte uden hensyn til de omgivende huse.

Når man bygger i dag, bør husene udtrykke vor tid, men naturligvis med respekt for den sammenhæng, de indgår i. Det var den udfordring, Ulrik Plesner tog op i begyndelsen af forrige århundrede, da han tegnede en række bygninger med solide rødder i den vestjyske byggeskik, men i et videreudviklet formsprog, der blev en stor inspirationskilde for Landsbevægelsen Bedre Byggeskik. Bedre Byggeskiks indflydelse resulterede i de solide rødstenshuse, vi i dag kender under betegnelsen murermesterhuse, og som præger gaderne umiddelbart uden for Ringkøbings gamle bykerne.

Ringkøbing afspejler en meget harmonisk udvikling i dansk byggetradition, fra den vestjyske byggeskik med røde mursten og hvide detaljer via Plesners nyfortolkning til de solide murermesterhuse. Det er den arkitektoniske sammenhæng Bevaringsforeningen ønsker at sikre for eftertiden – gennem en nænsom bevaring af de gamle huse, og en videreudvikling af den vestjyske arkitektur i en nutidig fortolkning.

Hvad?

Bevaringsværdi – værdigrundlag

De værdier, vi værdsætter ved de bevaringsværdige bygninger, kan knyttes til forskellige egenskaber ved bygningerne. For at forklare de principper vi lægger til grund for bevaringsarbejdet, kan man sammenfatte værdierne under tre overskrifter:
– Værdier knyttet til den originale bygning eller bygningsdel
– Værdier knyttet til det originale udseende og materialevalg
– Værdier knyttet til alderens spor

Værdier knyttet til den originale bygning eller bygningsdel

Mange af de værdier vi tillægger bygninger hænger uløseligt sammen med netop den enkelte, originale bygning eller bygningsdel. Når man står over for et gammelt hus og kan aflæse det liv, huset har været rammen om gennem tiderne, er huset en håndgribelig del af den historie, vi selv er en del af og giver videre til eftertiden.

Et stykke gammelt glas i et vindue vidner ved sin uregelmæssige brydning af lyset om en anden fremstillingsteknik og giver et autentisk indtryk af et gammelt vindue. Gennem glasset ser vi omgivelserne som man gjorde, da huset var nyt.

På samme måde kan sporene efter håndværkerens bredbil i et stykke håndhugget tømmer fortælle om tidligere tiders bearbejdning af træet. Vi ser sporene efter netop den tømrer, der huggede træet til, og hvis det udskiftes med et stykke savskåret tømmer, er de historiske spor væk.

Værdier knyttet til det originale udseende og materialevalg

Lige som en bygning kan være autentisk ved at man har bevaret de originale bygningsdele, kan den være autentisk i sin ide, der afspejler sig i arkitekturen og konstruktionen. Et hus kan have kulturhistorisk værdi som udtryk for samfundsudviklingen og tidens håndværksmæssige formåen og det kan fortælle om det liv og den brug, det har været rammen om. Arkitekturen udtrykker de ideologiske og kunstneriske idealer og fortæller om samtidens opfattelse af det smukke og hensigtsmæssige.

De lave huse i de hyggelige gader, der udgør det middelalderlige byplan, er helstøbte eksempler på den vestjyske byggeskik i 1800-tallet, lige som mange af gaderne umiddelbart uden for bykernen er meget fine eksempler på Landsforeningen Bedre Byggeskiks indflydelse i begyndelsen af 1900-tallet.

De smukke gadeforløb er præget af de få og gennemprøvede byggematerialer, der kendetegner datidens byggeskik, og de har en høj miljøværdi.

Værdier knyttet til alderens spor

Med årene ældes et gammelt velholdt hus med den værdighed, der ligger i høj materialekvalitet og omhyggelig vedligeholdelse. Alderens spor opleves umiddelbart og er en stor del af en gammel bys charme.

De gamle brosten i Ringkøbings gader er glatte og afrundede af mange års slid. I modsætning til nye brosten med en skarp og kantet overflade, er de med til at give gaderne atmosfære. De gamle brosten har opnået en kvalitet, som de nye først vil få efter mange år.

På samme måde giver sporene af mange lag maling på et gammelt, velholdt vindue eller et kobbertags irgrønne farve en umiddelbar oplevelse af byens lange historie

Støttemuligheder

Bor man i en bevaringsværdig ejendom, er det muligt at søge støtte til udvendig istandsættelse gennem Bygningsforbedringsudvalget i Rinkjøbing-Skjern Kommune.

Der kan gives støtte til ejerboliger og andelsboliger fra før 1960, som bebos af ejeren og andelshaveren.

Man kan kun få støtte til istandsættelse af bygningers klimaskærme, det vil sige tag, vinduer og facader. Det kunne eksempelvis være reparation, udskiftning eller fornyelse af tage, ydermure, vinduer, døre og porte, karnapper, altaner, udestuer, fundamenter og indgangspartier.

Istandsættelsen skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele. Det vil sige, at det er en betingelse, at der skal anvendes originale og tidstypiske materialer m.m. for bygningen, herunder udformning og dimensioner.

Der kan kun træffes beslutning til forannævnte arbejder, såfremt installationsmangler som nævnt ovenfor, kondemnable forhold og sikkerhedsmæssige mangler er afhjulpet eller afhjælpes senest i forbindelse med gennemførelse af beslutningen.

Ansøgning:

Meddelelse om tilsagn om støtte til renovering af en ejendom vil ske på baggrund af en konkret vurdering af ejendommen og ud fra en helhedsbetragtning i forhold til ejendommen og dens omgivelser
Det forudsættes, at der sker en væsentlig renovering af ejendommens klimaskærme
Det er en betingelse, at de samlede renoveringsudgifter overstiger 100.000 kroner
Til fredede og bygninger med en bevaringsværdi på 1 til 4, jævnfør kommuneatlas/lokalplan kan Bygningsforbedringsudvalget yde støtte til højest 75 % de samlede støtteberettigede udgifter.
Støtte til øvrige ejendomme med lavere bevaringsværdi kan under normale omstændigheder højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter.
Der er således ingen garanti for, at udvalget vil tildele den maksimale støtte.
Støtten gives i form af et kontant tilskud, der bliver deklareret på ejendommen.

Arbejdet må ikke være påbegyndt eller påbegyndes, inden der foreligger et skriftligt tilsagn om støtte fra udvalget!

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalgets medlemmer er:

Byrådsmedlem Erik Viborg (formand)
Byrådsmedlem John G. Kristensen (næstformand)
Søren Damgaard Jensen til varetagelse af bevaringsinteresser
Lars Lundgaard Christensen til varetagelse af grundejerinteresser
Birgitte Eybye til varetagelse af grundejerinteresser

Udvalget holder tre møder om året. Mødedatoerne bliver annonceret i kommunens fællesannonce i kommunens ugeaviser.

Ansøgningsfrister

Ansøgninger om støtte skal sendes til Planlægning senest én måned før det møde, hvor ansøgningen ønskes behandlet. Projektbeskrivelse eventuelt med foto, tidsplan samt overslag over projektets samlede udgifter skal vedlægges ansøgningen.

Læs mere på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside.

Vejledning og stilblade

Med baggrund i bevaringsdeklarationen er der i 1998 udarbejdet en vejledning “Bymiljø, facader og skilte” for Ringkøbing by. Vejledningen henvender sig til husejere, rådgivere, håndværkerer og andre, der skal bygge om, bygge til, udskifte, bygge nyt m.m. inden for bevaringsdeklarationens område. I vejledningen bliver der gjort opmærksom på de hensyn, der skal tages til Ringkøbing bymidtes helhedspræg.

Vejledningen er i 2011 blevet suppleret med en række stil- og vejledningsblade for at gøre administrationen mere smidig og gennemskuelig. Bladene tager udgangspunkt i husenes arkitektoniske stil, som er beskrevet i nedenstående stiloversigt, der fungerer som en nøgle til de enkelte stilarter.

Der er desuden udgivet en vejledning med gode råd for klitgårdene.

Stilbladene og vejledningerne kan downloades nederst på siden.


Stiloversigt

Stilblade – 1 Introduktion

Stilblade – 2 Stiloversigt

Stilblade – 3 Klassicismen

Stilblade – 4 Ringkøbinghuset

Stilblade – 5 Historicismen

Stilblade – 6 Plesner og efterfølgerne

Stilblade – 7 Bedre Byggeskik

Stilblade – 8 Bungalowen

Stilblade – 9 Efterkrigstiden til 1985

 

Temablade – 1 Information

Temablade – 2 Småbygninger

Temablade – 3 Altaner

Temablade – Kvist, Indgangspartier og Markiser/solafskærmning

 

Vejledningen for bevaringsområdet i Ringkøbing

Vejledningen – Ændringer og tilføjelser

 

Vejledning for klitgårde