Veteranbiludflugt til Skjern og Hellig Kors Kloster

Medlemsudflugt lørdag den 17. august 2024

Traditionen tro samarbejder Kongelig Dansk Automobil Klub Classic og Ringkøbing Bevaringsforening om en fælles medlemsudflugt, hvor vi kører ud og ser på områdets kulturarv i veteranbiler. KDAK Classic møder op med 10-12 biler, chauffører og ledsagere, og der bliver plads til ca. 20 af Bevaringsforeningens medlemmer.

Vi mødes med KDAK Classic på havnen klokken 10.00 og fordeler os i de gamle biler, hvorefter vi kører til Kong Hans Bro og Dommergården i Skjern. Her vil museumsinspektør Torben Egebjerg fortælle om den betydning, det historiske overfartssted over Skjern Å har haft for området. Derefter er der sandwich og kaffe.

Skjern Å kører vi til Hellig Kors Kirke øst for Lem, hvor Carsten Dalsgaard Hansen, der leder stedet sammen med sin kone, Marianne, vil fortælle om historien og ideerne bag klosteret med den markante kirke, der ligger smukt nord for Dejbjerg Hede.

Fra Hellig Kors Kloster kører vi til Smedenes Hus i Lem, hvor bilerne vises frem, og vi får en pølse og en øl/vand.

Bevaringsforeningens medlemmer betaler 100 kr. for turen inklusiv frokost, kaffe og kage. KDAK Classics medlemmer sørger for biler og benzin.

Tilmeldig sker efter først til mølle her på Bevaringsforeningens hjemmeside eller sms 2139 5305 senest lørdag den 10. august.

Tilmelding til veteranbiludflugt 2024

* Skal udfyldes

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.