Bevaringsprisen 2023

Der var indstillet fem bygninger til bevaringsprisen for 2023, fire i byen og en enkelt på landet, og på Bevaringsforeningens generalforsamling blev der uddelt en pris i begge kategorier. Der blev desuden foreslået et nyt hus i gammel stil, som ligger uden for Bevaringsprisens rammer, og derfor ikke er medtaget her.

Rindum Kirke
– Bevaringsprisen i byen 2023

Rindum Kirke var indstillet af Annette Holm med følgende begrundelse:

Rindum Kirke er suverænt den ældste bygning i byområdet, og påskesøndag 2023 blev et stort renoveringsprojekt afsluttet. Derfor foreslår jeg, at Rindum Menighedsråd skal have bevaringsprisen, for selv om det mest er indvendigt, der er sket de største forandringer, ligger der et stort bevaringsarbejde i projektet. Nyt og gammelt er mødtes for at bevare bygningen. Der er strøget komøg på muren for bedre at binde kalken til den, der er installeret varmepumpe for at holde en jævn temperatur, og det nye dåbsværelse er opført som en selvstændig bygning af hensyn til muren i våbenhuset.

Om tilbygningen kan jeg kun sige godt om, for vel er det et brud, men lavet med respekt for kirken fra 1100-tallet. Der er mange fine detaljer i murværket, et smukt nyt kors ved tagrenden i sammenføjningen af de to bygninger, og så er våbenhusets mur brudt igennem, men ikke kalket til, så man kan se de gamle sten i den tykke mur.


Rindum Kirke

 

 

Våbenhus og dåbsværelse

Våbenhus og dåbsværelse

Dør til nyt dåbsværelse

Gennemskæring for ny dør

Nyt dåbsværelse

Strandgaarden, Husby Klit
– Bevaringspris på landet 2023

Strandgaarden er indstillet af Bevaringsforeningens bestyrelse:

Strandgaarden er sat forbilledligt i stand af den nye ejer, der således er med til at bevare en af de mest markante af de smukke, klitgårde, der stadig præger klitten og vidner om en stærk, lokal bygningskultur i harmoni med det storslåede landskab. Strandgaarden fremtræder stadig som da den blev bygget i 1875, og det har krævet en stor indsats, som fortjener en bevaringspris.  

Strandgaarden

Strandgaarden

Strandgaarden malet af Peter Duun til bogen “Den Vestjyske Klitgård” omkring år 2000

Øster Strandgade 12, Ringkøbing
– Indstillet 2023

Indstillet af Linda Green:

Jeg vil gerne indstille Gitte og Søren Jespersen til prisen for 2023.
Gitte og Søren har meget smukt renoveret Ø Strandgade 12, 6950 Ringkøbing såvel inde som ude, ejendommen fremstår meget meget flot og stilen har de bevaret 100% så ejendommen fortsat passer ind i smukke Ø Strandgade.

Øster Strandgade 12

Nørregade 22, Ringkøbing – Skomagerhuset
– indstillet 2023

Indstillet af Viggo Hvistendahl:
Skomagerhuset står rigtig flot, nu hvor det er blevet færdigfuget.


Skomagerhuset

Nygade 41, Ringkøbing
– indstillet 2023

Indstillet af Viggo Hvistendahl:
Huset har fået et flot nyt tag i naturskiffer.

Ringkøbing Ting- og Arresthus

Herningvej 41, Ringkøbing
– Indstillet 2023

Indstillet af Viggo Hvistendahl:

Jeg har altid selv haft lyst til at restaurere huset, der stod meget forsømt i mange år, hvor vinduerne var tætnet med gamle Anders And-blade. Derfor glæder jeg mig nu over huset, hver gang jeg går forbi.


Herningvej 41

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.