Kategoriarkiv: Nyhed 3

Læserbrev af Knud Hammer

Bevaringsforeningens næstformand, Knud Hammer, skriver i et læserbrev i Dagbladet Ringkøbing-Skjern tirsdag den 18. november:

Ringkøbing Bevaringsforenings formål er at fremme forståelsen for bygningskultur og bevaring af væsentlige bygningskulturelle værdier i by og på land.

Et væsentligt fokusområde er sikring af Ringkøbings gamle bykerne med dets oprindelige næsten 800 år gamle gadenet med dets helstøbte bymiljø, og vi arbejder for at fremme forståelsen for de værdier, der ligger i bevaring af bygningers originalitet, samtidig med at bygningerne stadig kan anvendes funktionelt og hensigtsmæssigt.

Vi har altid følt, at der blandt byens borgere har været stor forståelse for og en høj grad af opbakning til foreningens arbejde, når vi i vores dialog med kommunen har forsøgt at forhindre nedrivning eller ændringer af bevaringsværdige bygninger som for eksempel den gamle Plesner-bygning på skolegrunden (opført 1911, høj bevaringsværdi), Den gamle Musikskole, Kirkepladsen 1 (opført 1900, høj kulturhistorisk bevaringsværdi) ell. Amtsrådhuset (opført 1849, høj bevaringsværdi).

Foreningen har hidtil prioriteret den konstruktive dialog med kommunen, men desværre har vi ikke opnået den tilstrækkelige lydhørhed i disse sager.

På det seneste er der sket noget ganske bemærkelsesværdigt i Ringkøbing!

Aktionsgruppen »Bevar Ringkøbing Bymidte« har set dagens lys og har taget sagen i egen hånd med kontakt til Menighedsrådet og pressen, happenings med bannere på Musikskolen og Amtsrådhuset samt initiativ til fakkeloptog med videre – alt sammen for at få sagt at, »NU ER DET NOK«!

Adskillige hundreder af »likes« på facebook viser, at der er stor folkelig opbakning til det, aktionsgruppen har gang i.

Hovedkravet her og nu er, at Musikskolen, Kirkepladsen 1, bevares og renoveres og ikke erstattes af en ny identitetsløs bygning uden sammenhæng med det eksisterende unikke byrum omkring kirken.

Menighedsrådet har købt Musikskolen under forudsætning af, at de får lov til at rive bygningen ned. Nedrivningstilladelsen er givet, men på vilkår at Teknik- og miljøudvalget kan godkende det nye byggeri. Vilkårene er endnu ikke opfyldt, så Menighedsrådet kan endnu vælge renovering frem for nedrivning og nybyggeri – det er formentlig endda billigere, og så har vi fortsat historien og bygningskulturen i behold!

Kommunen kan ligeledes fortsat vælge ikke at godkende menighedsrådets projekt til en ny bygning!

SÅ DET KAN NÅS ENDNU!

Bevaringsforeningen bakker op om aktionsgruppens initiativer og opfordrer til, at flest mulig deltager i fakkeloptoget onsdag aften klokken 18.30 fra Kirkepladsen til Torvet 12 B, hvor menighedsrådet holder møde kl. 19.

Vi er enige med aktionsgruppen i, at ”Nu kan det være nok”! Vi vil have at både Menighedsråd og kommune udviser respekt for byens bygningskultur og tager bevaringsdeklarationen alvorligt.

Vi ses onsdag aften!

Flere læserbreve om Kirkepladsen 1

Læserbrev af Knud Fuusgaard mandag den 17. november:

Kom til Ringkøbing, her har vi en masse »gammelt bras«, som i løbet af nogle få år skal brækkes ned og fjernes.

Vi har haft en masse »tossehoveder«, som har lagt alt for meget arbejde og penge i at holde byen oprindelig.

Ringkøbing Kommune har været helt i front med at forlange, at »tossehovederne« skulle rette ind til højre – og vi har gjort det! Ringkøbing Kommune, nu Ringkøbing-Skjern kommune, har selv nogle bygninger, blandt andet har de haft en »grim kolos« tæt på kirken, som ikke er blevet ordentlig vedligeholdt. Den er så solgt til kirken, med det formål at den skal rives ned.

Vi er ganske vist en del »tossehoveder«, som protesterer, – men skidt nu være med det, det gør ikke indtryk. Kirken har tidligere revet noget »gammelt bras« ned på kirkegården og bygget et helt igennem »fantastisk« hus i stedet, så de ved, hvad de gør! Tæt ved kirkegården har der også været en skole, hvor der bl.a. har været noget, efter nogens mening, »bevaringsværdigt gammelt bras«, men nu bygges der noget »tidssvarende«.

Ringkøbing Kommune, nu Ringkøbing-Skjern Kommune har et såkaldt »Bevaringsråd«. Tanken var, at rådet skulle spørges, når nogle vil lave noget ved deres »gamle bras«. Bevaringsrådet er da også »taget med på råd« ved forskellige småting, så som lidt vinduer, døre, karnapper etc., men når det gælder større ting, som f.eks. »kolossen« ved kirken, så kan kommunen sagtens selv klare »ærterne«, og så er man jo helt fri for at høre på os »tossehoveder« i bevaringsrådet.

Jeg har selv været – og er stadig en af de »tossehoveder«, som holder af vores bys »gamle bras« og har lagt rigtig mange timer i at bevare det – men nu føler jeg mig faktisk til grin!

Hvad er det, kommunen har gang i – og nu også kirken?

Ja – »Nedbryderkonger« kridt skoene og vær klar, der bliver masser af arbejde for jeres store maskiner i det gamle Ringkøbing!

PS: Kære kirkelige og kommunale myndigheder – overvej dog lige endnu engang den udvikling, I har sat i gang i Ringkøbing! Vil I virkelig gå i forreste række med at ødelægge byen – den by, hvor der er gjort så meget for at bevare?


 

Læserbrev af Lotte Kaalund mandag den 17. november:

Som detailhandlende i Ringkøbings bymidte vil vi gerne bakke op om, at vi skal bevare den gamle bymidte med alle dens gamle, charmerende huse.

Vi mener, det er et skråplan, hvis der gives den ene nedrivningstilladelse efter den anden, og hvis vi ikke får stoppet nedrivninger af gamle bygninger som Plesner-bygningen på skolegrunden og Musikskolen.

Desuden synes vi, der skal findes en anvendelse af Det Gamle Amtsrådhus, som sikrer, at bygningen med de flotte paneler bevares for eftertiden, og at der ikke sker ændringer i bygningen, der ikke kan tilbageføres.

I modsat fald er der virkelig startet en glidebane, hvor vores folkevalgte politikere fremover får svært ved ikke at give den ene lov til nedrivning, når man har givet den anden lov. Vi vil opfordre byrådet til at de fremtidige behandlinger af amtsrådhusets anvendelse og ombygning sker på åbne møder.

Vi har et unikt bymiljø i Ringkøbing, som mange andre byer misunder os, og som vi ved, er en af hovedårsagerne til, at vores mange turister nyder at besøge byen.

Analyser af fremtidens detailhandel spår at e–handel vokser. Den fysiske butiks overlevelse beror på, at kunden får oplevelser sammen med den gode service, som vi selvfølgelig som handlende skal være garant for. Vores smukke gamle købstad er garant for en kulturel oplevelse for både vore lokale og turister.

Hvis vi som Ringkøbingensere vil have en levende gammel købstad fremover, må vi gå sammen og bakke op om det fakkeltog, der bliver arrangeret foran Musikskolen onsdag den 19. November kl. 18.30.

Vi glæder os til at se jer! alle.


 

Læserbrev af Knud Erik Søgaard fredag den 14. november:

Åbent brev til byrådsmedlemmerne Gitte Kjeldsen, Bent Brodersen, Peter Sørensen, Pia Vestergaard, Lennart Qvist, Jens Erik Damgaard, John G. Christensen – alle fra Ringkøbing.

Den seneste tid har bragt adskillige avisomtaler om nedrivning af Musikskolen.

Typisk for den bygning er jo, at den passer fint ind i områdets byggestil – er en del af den. Derom vidner også de mange forskelligartede ting, bygningen har været brugt til. Musikskolen danner sammen med Skolebo og Kirken og de andre bygninger der på stedet tilsammen et kulturmiljø, der levendegør fortællingen om en svunden tid.

Prøv, kære læser, at lukke øjnene og forestil dig, hvordan Ringkøbing ville have set ud uden de gamle huse.

En bymidte, der bestod af anonym og kedelig arkitektur fra 50erne og 60erne eller af moderne, kubistiske rædsler! Kunne du tænke dig det? Jeg kunne ønske mig, at I byrådspolitikere: Kjeldsen, Brodersen, Sørensen, Vestergaard, Qvist, Damgaard og Christensen, der har jeres næsten daglige gang i Ringkøbings bymidte, vil fortælle Dagbladets læsere, hvorfor I har stemt for en nedrivning af Musikskolen. Og også hvad I som byrådsmedlemmer gør for at beskytte byens bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i fremtiden! Det er jo trods alt jer, der er med til at beslutte, hvilken retning Ringkøbing midtby skal udvikle sig i. Eller hvad?


 

Læserbrev af Karen Hindø i Dagbladet torsdag den 13. november:

Hvor er det trist, at Byrådet har en laden-stå-til-holdning til bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i Ringkøbing. Politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke en tilstrækkelig forståelse for bygningbevaring.

Selvfølgelig har de styr på de fredede bygninger og kirken, men de har godt nok ikke den samme forståelse for bevaringsværdige byhuse og især over for deres egne bevaringsværdige bygninger.

Nedrivningstilladelser er givet med begrundelsen, at husene ikke kan istandsættes. Men den begrundelse er langt fra en gyldig grund. For bygninger kan have en historie, som sammen med arkitekturen gør det til en god ide at bevare. Et helt område kan være bevaringsværdigt, uden at bygningerne måske i sig selv er noget særligt.

Derfor er det godt, at Birthe Pedersen i sit læserbrev forleden råbte vagt i gevær, fordi udviklingen går den helt forkerte vej.

Kun Menighedsrådet bed på Musikskolens bygning på Kirkepladsen og så endda på betingelse af, at huset må rives ned. De fleste Ringkøbingensere – er jeg sikker på – synes, at Musikskolens bygning er et markant hus, men bygningen er meget mere end det. Det er huset som sammen med Skolebo blev til Ringkøbing Borger- og Realskole i år 1900.

Man skal ikke smide guld på gaden. Den gamle skole er åbenbart for både Byråd og Menighedsråd en uerkendt perle i byens historie, og i en renoveret udgave ville den have givet Kirkepladsen et enormt løft.

Hvis Byrådet fortsætter deres praksis, vil man i de kommende år se flere nedrivninger. Det kunne være ved havnen, ved sygehuset og gademiljøer i den indre by. Derfor er det et super godt initiativ, Birthe Pedersen har taget ved at oprette folkebevægelsen Bevar Ringkøbing Midtby.

Jeg håber ikke, at løbet er kørt. Det ville både være ærgerligt og skammeligt. Og beslutningen er endnu ikke endelig truffet af Menighedsrådet. Det sker på et møde den 19. november. Derfor støt op om fakketoget den aften for at tilkendegive, at du ønsker at bevare Musikskolens bygning.

Politikerne taler så meget om vigtigheden af sammenhængskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune. Byrådet burde have tænkt på det ord, da de traf beslutningen om nedrivning af Musikskolen. For netop de tre bygninger, Skolebo, Kirken og Musikskolen ville have givet sammenhængskraft i bybilledet – de er en triangel midt i byens åbne rum.

Min opfordring til Byråd og Menighedsråd er: Gå i konstruktiv dialog med Bevaringsforeningen, arkitekterne i området og museumsfolkene. De ved noget om vigtigheden af at bevare bygninger og bymiljøer. De har fingeren på pulsen. Og målet for både politikere og borgere må være at sikre den bedste udvikling for Ringkøbing bymidte.


 

Læserbrev af Jens Hansen Thomsen den 12. november:

Tak til dem der med indlæg i avisen, har protesteret imod nedrivning af den gamle Handelsskole og inddragelse af det gamle Amtsrådhus til bankvirksomhed. Ingen nævnt, ingen glemt.

Det er i flere indlæg forbigået, at det er borgmesteren og byrådet, der har ansvaret for det, der sker i den indre Ringkøbing by. Det er dem, der svigter – ikke menighedsrådet og Landbobanken. Borgmesteren og byrådet skal varetage almenvellets interesser. Hvorfor giver de tilladelserne? Vi har ikke penge til at bevare, lyder svaret.

Tankevækkende! Hvad bliver det næste – et tivoli på Torvet? Partiet Venstre er uden for pædagogisk rækkevidde. Penge er jo partiets religion. Men det er skuffende, at de øvrige partier ikke markerer selvstændige standpunkter. Dansk Folkeparti har et stort medansvar som støtteparti for Venstre.


 

Læserbrev af Birte Borum tirsdag den 11. november:

Tak til Birte Pedersen for et godt indlæg.

Jeg kunne ikke være mere enig. Normalt synes jeg, Danmarks Naturfredningsforening har lige lovlig meget at skulle have sagt, men lige nu ville jeg virkelig ønske, at Bevaringsforeningen havde samme magt, ligesom jeg ville ønske, at vores byråd satte bevarelse af kulturen lidt højere på dagsordenen.

Jeg forstår simpelthen ikke logikken i på den ene side at slå sig op på at være en by, hvor man ikke har ødelagt bykernen, som det er tilfældet i adskillige andre byer, og så på den anden sidenedrivningen af en smuk gammel bygning midt på torvet.

Og nej – jeg køber ikke den med, at det er for dyrt at renovere.

Alt afhænger af, hvor man spørger – og kunne det mon tænkes, at der bevidst er blevet spurgt hos tilbudsgivere med større interesse i nedrivning end i restaurering?

Troede – måske naivt – at kirkens folk modsat så mange andre ville handle etisk, langsigtet og nænsomt og ikke kortsigtet og vandaliserende.

Kan man give menighedsrådet et mistillidsvotum?

Bevar Ringkøbing Bymidte

Et nyt borgerinitiativ mod forringelse af bymidten har nedsat en arbejdsgruppe og oprettet en side på Facebook.

“I mange år har Ringkøbing gamle bykerne været beskyttet af bevaringsdeklarationen fra 1973.
Denne har sikret bevarelse af et enestående bymiljø.
I tiltagende grad lader politikerne hånt om beskyttelsen af denne perle.
Man har givet tilladelse til nedrivning af Den gamle Musikskole og ophævet beskyttelsesdeklarationen på det gamle Amtsrådhus.

Borgerne i Ringkøbing vil ikke længere tavse se på.
En planlægningsgruppe er gået i gang med at finde ud af hvordan vi bedst får vist, at vi vil passe på vores by.
Hvem vil være med ? Hvilke forslag til aktiviteter ?
Meld jer her på siden.”

Link til Facebooksiden

Læserbrev om nedrivning af Musikskolen

Menighedsrådet er fast besluttet på at nedrive den gamle skolebygning på Kirkepladsen. En holdning som ringkøbingensere med veneration for byens historie og kulturarv finder uforståelig. Læs Birte Pedersens læserbrev, som er bragt i Dagbladet mandag den 3. september 2014.

Er Musikskolens nedrivning starten på Ringkøbing bymidtes endeligt?

I mange år har det været tradition for os, som for mange andre Ringkøbing familier, at lade julefreden sænke sig over os til tonerne af smukke gamle julesalmer spillet fra Ringkøbing Kirkes tårn.

Om der er rusk og regn eller knistrende frost og sne, så er det stemningsfuldt og hyggeligt på pladsen der ved kirken med Musikskolen i baggrunden.
Der småsnakkes i de tætte grupperinger af mennesker samlet fra nær og fjern neden for tårnet.
Der nikkes og hilses, udveksles familie- og bynyheder og frem for alt ønskes en God Jul.

Sidste år var det urovækkende budskaber, der spredtes – ”har I hørt det ?” – ”har I hørt det ?” om kommunens salg af Musikskolen til nedrivningspris, om kommunens forhåndsgodkendelse af planer om at opføre nye bygninger og om menighedsrådets fuldstændige afvisning af en mulig restaurering af den gamle statelige bygning.

Nyheden blev stedvist fulgt af ytringer præget af naiv tiltro til at ”de ved jo nok, hvad de gør” – men hovedsageligt lød det vantro ”det kan ikke være rigtigt ”.

Mange unge mennesker og deres forældre har haft deres gang i bygningerne på Kirkepladsen 1 – hvad enten Ringkjøbing Borger- og Realskole, Teknisk skole, Handelsskolen, skolepsykologen eller Musikskolen har haft til huse der.
Men pladsen med dens bygninger danner ikke bare rammen om tidligere tiders børne- og ungdomsliv eller er udelukkende en kulisse i et romantisk julelandskab – den er i høj grad en del af det store aktiv som Ringkøbing by har med en velbevaret bymidte.

I december 2013 måtte vi sande, at byrådet endnu engang – på trods af indsigelse fra Bevaringsforeningen og andre kloge mennesker – havde vist mangel på forståelse for hvilken en sjælden skat Ringkøbings velbevarede bykerne er.

For godt 40 år siden sørgede et, set i bakspejlet, visionært Ringkøbing Byråd for tinglysning af en bevaringsdeklaration på bykernen som : “blandt andet har til formål at bevare bykernens smukke helhedspræg og at undgå ødelæggende og uhensigtsmæssig omdannelse af den eksisterende bevaringsværdige bygningsmasse.” (citat fra kommunens hjemmeside)

I mange år blev renoveringsaktiviteter i byen styret ned i mindste detalje med krav fra en nidkær Teknisk afdeling. Arvesølvet blev pudset og perfektioneret.
Vi almindelige borgere i almindelige gamle huse blev opdraget og skolet. Vi lærte at se skønheden i profilerede vinduesrammer frem for vedligeholdelsesfri plastik, skønheden i håndstrøgne sten fremfor maskinsten, og vi har lært at værdsætte kvaliteten af tidligere tiders håndværk.

I dag fremstår – ikke bare bykernen – men store dele af byen med det smukke helhedspræg, som var intentionen i bevaringsdeklarationen.
Tag en tur rundt i landsdelen og kig godt efter – byer på stribe, har lagt krop til midtbyslagtninger i fremsynets navn – tag bedrøvet derfra.
Tag en tur rundt i landet – få byer/byområder beriger som et besøg i Ringkøbing.
En smuk, velbevaret by er en turistattraktion i høj klasse.

Byen og borgerne værnede i sin tid om det aktiv – et helstøbt, bevaret bymiljø – som i dag og i fremtiden kan vise sig at være vores levevej.

Med de ødelæggende tiltag, der er i gang i bykernen, er det da som om det nuværende kommunale styre er blottet for visionær kraft.

Den gamle administrative ’hovedstad’ har mistet magten, de amtslige arbejdspladser er forsvundet, centralisering er hovedstrømningen i hele landet. I en tid hvor resten af udkantsDanmark samles til kamp for levevej til trods for ’hovedstadsskævvridning’ – skamrider vores eget kommunale styre Ringkøbing.

Næsten triumferende lyder det i lørdagens avis – ”Nu kan musikskolen rives ned… ”
Der er nu ingen formelle hindringer – ingen indklagemuligheder – menighedsrådet kan fuldføre deres intentioner og med det kommunale råds velsignelse bringe sig i liga med andre sogne med prægtige nybyggede Sogne- og Kirkehuse.

Poul Agergaard, formand for menighedsrådet, udtaler ”debatten har på ingen måde påvirket menighedsrådets beslutning. Vi har forståelse for, at folk har en anden mening, det er deres demokratiske ret, men vi har ikke ændret mening.”

Han repræsenterer menighedsrådet – en demokratisk forsamling – et fænomen, der på landsplan ved menighedsrådsvalgene i 2012 havde en stemmeprocent på 15 sv.t. at 53000 sjæle over hele landet afgav deres stemmer – det er lige lidt mere end indbyggertallet i Ringkøbing – Skjern kommune. Altså i de sogne hvor der var valg.

I Ringkøbing Sogn, som i 2012 talte 4085 sjæle, kårede man de aftalt opstillede ved et såkaldt ‘fredsvalg’ .
Som Dagbladet skrev i 2012 :
“2012 var også et valgår for folkekirken, og selv om der blev sat massivt ind med oplysning og kampagner, lykkedes det ikke at hæve stemmeprocenten, der forblev på 15 procent. Til gengæld skrumpede antallet af steder med kampvalg til menighedsråd fra 149 i 2008 til 85 i 2012. I dele af pressen blev det udlagt som en fiasko.”

Ved valget i 2012 var det ikke et tema, at et kommende menighedsråd ville gå ind for nedrivning af Musikskolen. MÅSKE kunne lige netop det tema have tilvejebragt kampvalg og en stemmeprocent, der vidnede om udøvelse af ægte demokrati.

Det er Ringkøbing Sogn vel undt at få et Sogne- og Kirkehus i den gamle Musikskolebygning. Det er uhyre forståeligt, at man ønsker at samle menighedslivet tæt ved kirken. Stedet er på den måde ideelt.
Det virker helt uforståeligt, at en renovering af Musikskolen ikke skulle kunne bibringe sognet passende rammer, og man må spørge sig selv, hvilken rådgivning og faglig ekspertise, der ligger til grund for menighedsrådets beslutning. Måske skulle have rådført sig hos folk med renoveringserfaring og ikke udelukkende med en tegnestue, hvis referencer hovedsageligt er nybygning af stuehuse, villaer og carporte.

Det ville have været på sin plads hvis menighedsrådet havde iklædt sig amatørens ydmyghed og ladet sig guide igennem bygningen sammen med kompetente bevaringsfolk FØR de tog en beslutning.

Så nu sidder der således i Ringkøbing menighedsråd ni demokratisk udpegede repræsentanter for 4085 folkekirkemedlemmer i Ringkøbing sogn. Ni udvalgte der – med den storkommunale velsignelse – har til sinde at gå videre med planerne om nedrivning af en bygning, der er en væsentlig del af dette helstøbte bymiljø i Ringkøbing bymidte.

Disse ni, der er upåvirkede af over 40 års stædigt, vedholdende, fremsynet bybevaringsarbejde, vælger at sidde forslag om renovering af eksisterende bygninger overhørig.

Disse upåvirkede, udvalgte ni sidder nu inde med det sidste ord i en sag, der påvirker ikke bare de sjæle der har et aktivt kirkeligt liv ud af Ringkøbing Sogns 4085 folkekirkelige medlemmer, men som påvirker en hel bys / et helt områdes fremtid.

Bevaringsforeningens klage over formalia i høringsprocessen har efter formandens mening haft opsættende virkning. Det burde have givet tid, rum og mulighed for omtanke blandt menighedsrådet medlemmer, men efter referater fra menighedsrådsmøderne at dømme, har man ikke ligget på den lade side. Projektet er gennemgående præsenteret på Kirkens hjemmeside og til tonerne af Julen anno 2014 vil nedrivningsstøvet kunne dale ned over Kirkepladsen.

Næste indgreb i bymidten er allerede varslet – hvor længe vil de godmodige Ringkøbing borgere se på ?

Birte Pedersen, Ringkøbing

Læs mere her: Menighedsråd vil nedrive Borger- og Realskolen

Byvandring

Byvandring for medlemmer
– især de nye og de nysgerrige.

Lørdag den 20. september 2014 kl.10.30 var en flok af foreningens medlemmer mødt op på Torvet til en lille vandretur i den gamle bykerne. Samtidigt holdt Ringkøbinggarden 40 års jubilæum med deltagelse af 9 (!) andre bygarder, men alligevel lykkedes det vores turguide, fhv. museums-inspektør Jens Aarup Jensen, at råbe flokken op, og fortælle en masse spændende detaljer om Ringkøbings historie..

Efter en introduktion til Ringkøbing og husene omkring torvepladsen gik vi ad Algade og Øster Strandgade ned til Havnepladsen. Herfra tilbage til Torvet via Vester Strandgade og Grønnegade. Efter gåturen bød bestyrelsen på en fadøl i Café Victorias hyggelige gård.

Byvandring 2014-09-20-2Algade 

Byvandring 2014-09-20-3Øster Strandgade 

Byvandring 2014-09-20-4 Mikkelsens Passage, som går gennem Boysens Gård

Royalt besøg i Ringkøbing

Når dronning Margrethe og prins Henrik besøger Ringkøbing tirsdag den 2. september er det langt fra første gang, byen får royalt besøg. I anledning af dagen vender vi blikket tilbage til 1908, hvor Frederik den 8. og dronning Louise besøgte byen og egnen sammen med deres tre yngste børn, prinsesse Thyra, prins Gustav og prinsesse Dagmar. Besøget i 1908 havde i øvrigt et pudsigt sammenfald med det aktuelle besøg, idet kongefamilien besøgte det dengang nye alderdomshjem Aldershvile, der nu er blevet til Career Campus og får besøg af dronning Margrethe.

Ringkjøbing Amts Dagblad fulgte naturligvis begivenhederne, men nok så morsom er Politikens artikel fra kongerejsen, idet københavneravisen allerede dengang lagde mere vægt på formen end indholdet og beskrev begivenhederne med en ironisk distance, hvis underholdningsværdi klart overgår den lokale venstreavis. Det er udrag af Politikens artikler der kan læses her, illustreret af to billeder fra kongebesøget samt en række andre nogenlunde samtidige billeder fra egnen.

Kongebesøg_K_301

Politiken skriver: “Paa Banegaarden havde umiddelbart før Kongeparrets Ankomst samlet sig Ringkjøbing Byraad med Borgmester Finsen i Spidsen, Byens Embedsmænd, Repræsentanter for Handels-, Haandværker- og Borgerforeningerne m. Fl. Kl. 12½ rullede Kongetoget ind paa Banegaarden. Kongen blev budt Velkommen af Borgmester Finsen, hvorefter de kgl. Herskaber hilste paa de Tilstedeværende. Hvidklædte unge Piger overrakte Hds. Maj. Dronningen og Prinsesserne Buketter i danske Farver. De kgl. Herskaber begav sig
derefter ud paa Banegaardsterrænet, hvor Æreskompagniet afgav Honnør, medens Aarhus Regimentsmusik spillede Honnørmarchen. Borgmester Finsen udbragte her et “Længe Leve Deres Maj. Kongen og Dronningen!”. Efter at have passeret Æreskompagniets Front hilste Kongen paa de tilstedeværende Veteraner (Vaaben- og Forsvarsbrødre) m. Fl.”.

Banegård_E_36

“Efter en Frokost paa den gamle, smukke Rindumgaard, hvor Kongefamilien bebor hele Amtmandsboligen, saaledes at Hr. Dons med Familie har maattet indrette sig i Arkivet, kørte Kongen en Tur i Byen. Han lod sig føre rundt i Ringkjøbing Arrest, hvor Cellerne i Besøgets Anledning var nymalede, talte med flere af Fangerne, benaadede en gammel Lejlighedstyv og gav en svensk Tigger Penge til at rejse ud af Landet for, naar Straffetiden var Udløben.”

Torvet_K_295

 

Ringkøbings arrest var i rådhusets underetage indtil den nye ting- og arresthus blev bygget på Kongevejen. Udover arresten med 7 celler var der kontor, bolig for arrestforvareren og sprøjtehus til brandsprøjten i underetagen.

“Efter en Køretur omkring Havnen tog Kongen til Byens nye og flotte Alderdomshjem. Ved Rindum gamle Kirke, efter Sigende bygget af Kong Niels, kunde Kongen næsten ikke komme frem for nysgerrige Børn, men da Følget vilde vise Børnene tilbage, sagde Kongen: “Lad kun de smaa Børn komme til mig!”.

Kongevej_H_ 103

“Imidlertid havde Kromanden i Hee hentet Konsejlpræsidenten, som skulde hjem og forberede Kongens Modtagelse imorgen. Mens Kirkeklokkerne i Hee ringer og Militærmusikken spiller, vil Kongen imorgen træde over Hr. Christensens Dørtærskel, og dette Øjeblik imødeses med store Forventninger i Befolkningen. Se til Jens Christian, sagde en gammel Ringkøbingbonde til mig i dag, han er saa møj en Knag. Men han er lumsk, tilføjede han efter en lille Pavse. Han kan køre i Ring med dem alle sammen. Se nu, hvordan han kører omkring med ham her! Saaledes er den folkelige Opfattelse af Besøget. Man er klar over, at Forsvarssagen er en Æggepandekage, som skal vendes, uden at J. C. Christensen svider sig”

Anlæg_107

Efter byrådets festmiddag i Hotel Ringkjøbings store sal klokken 18:30 fortsatte festen i byens anlæg, hvor kongen – ifølge Poltikens korrespondent – holdt rejsens hidtil vigtigste tale: “Dagen sluttede med en Fest i Anlæget. Fhv. Landstingsmand Holm bød Velkommen, og Kongen holdt derefter den hidtil mest betydningsfulde Tale paa Rejsen. Efter en Indledning i almindelige og elskværdige Vendinger sluttede han: Jeg haaber, at vi alle i Enighed og Samdrægtighed i de kommende Dage kan arbejde sammen paa Løsning af de store og betydningsfulde Opgaver, der nu staar paa Dagsordenen” – der blev her henvist til Forsvarssagen. Herefter tog kongefamilien tilbage til Rindumgård, mens en del af følget returnerede til kongetoget, der stadig holdt på banegården.

Rindum.20

Næste morgen klokken 9:30 forlod kongeparret og deres tre børn Rindumgård for at komme til gudstjeneste i Ringkøbing Kirke, og efter gudstjenesten kørte man til Hee for at besøge konseilspræsident J.C. Christensen: “Langs med Vejen fra Ringkøbing til Konsejlspræsidentens Hus, en lille Mil, var Flagstænger plantede. Vid Indkørslen til Hee var rejst en Æreport med “Velkommen”. Bag Æreporten ligger det lille Hus med Flag på Stang og Lyngguirlander fra Vejens Flagallé til Havestakittet. Huset er hvidpudset med røde Kanter og Gavle af grønt Træværk. Bag de nystrøgne Gardiner blomstrer Geranier og Begonier i Vinduerne ud til Vejen. Alt er pillent og rent, i Havens sirlige Gange findes ikke en Ukrudtsplante… Over Husets Hovedindgang har Christensen ladet indmure en lille Inskription: “Bag denne Dør gir Fred og Ro o Gud, til dem, som her skal bo.” Og træder man fra den nyferniserede Entré ind i Ministerens Arbejdsværelse, der minder om en Præsts Studerekammer, og gaar videre gennem det lille Hus, finder man flere steder efter en udbredt vestjysk skik lignende indskrifter… De kongelige besaa med Interesse det lille Hjem og Haven med de troskyldige Blomster.”

Hee.8

Efter en let frokost fortsatte man til Søndervig, hvor der ifølge Politiken var forsamlet op mod 10-15.000 mennesker.

3.Søndervig.60

“Omringet af en umaadelig Sværm Mennesker kørte Dronningen gennem Klitterne, da pludselig Vognen stod  fast i Sandet. Straks greb Snedkermester, Frk. Soffy Christensen Lejligheden til at udbringe et Leve, og Hestene blev herover saa Sky, at Vognen atter kom i Gang. Kongen omringedes af en Zigøjnertrup, der sang og dansede. Da der her er saa mange, som gerne vil give en Skærv, sagde Kongen, skulde de lade Hatten gaa rundt. Zigøjnerne fulgte Raadet. Kongen lagde for med et Tyvekronestykke, og snart fyldtes Hatten.

Ved Stranden affyrede Konsul Andersen fra Lemvig et Par Redningsraketter, derimod gik Redningsbaaden ikke ud, som det havde været bestemt. Det blæste for stærkt.

3.Søndervig.22

Ledsaget af Oberstløjtnant Ipsen gik Kongen omkring og hilste paa Badegæsterne. Han underholdt sig længe med Prof. Rovsing, lod sig fotografere af Prinsesse Thyra sammen med Frk. Hein fra Odense, sagde til Fru Clara Wieth: “Det glæder mig, at De er bleven saa solbrændt” og klappede Anton Mølbyes Datter paa Haaret”. Herefter indtog man en middag på Søndervig Badehotel, hvor amtsrådet var vært. Bagefter gik turen atter tilbage til Ringkøbing.

3.Badehotel.20

 

Kilder: Politiken og www.jernbanen.dk
Blæst i håret

Biler, bygningskultur og blæst i håret

Søndag den den 15. juni var Kgl. Dansk Automobil Klub Classic og Bevaringsforeningen på fælles tur til Husby Klit og Kaj Munks præstegård. Klokken 9.30 begyndte de velpudsede veteraner at line op på havnen i Ringkøbing, og efter en lille time i duften af læder og benzin kørte vi i adstadigt tempo nordpå over Stadil til Vedersø og Kaj Munks præstegård, hvor Jens Olufsen fortalte om stedets historie. Kaj Munks gamle Ford A var kørt frem på gårdspladsen i dagens anledning.

Efter præstegården kørte vi til Jens Bjerg Thomsens jagthytte ved Vest Stadil Fjord, hvor Jens Aarup Jensen fortalte om de tidligere afvandingsprojekter og områdets genskabelse som vådområde og. Efter en sandwich i det friske vejr kørte vi videre til Strandgården, hvor Jens fortalte om gårdens historie, og der efterfølgende var mulighed for at se jagtudstillingen til tonerne af levende folkemusik.

Efter besøget på Strandgården gik turen tilbage til havnen i  Ringkøbing, hvor chauffører og passager afsluttede en hyggelig udflugt med en kølig fadøl på Peking Restaurant. Stor tak til veteranbilejerne fra KDAK Classic for hyggeligt selskab og vind i håret.

Læs mere om KDAK Classic her: KDAK Classic

Se omtalen i Ugeavisen Ringkøbing / Ringkøbing-Skjern Dagblad her: Bevaringsfolk på vestjysk veterantur

 

Foto: Poul Nielsen og Søren Damgaard Jensen

Det gamle rådhus

Ringkøbing-Skjerns byråd har indgået en uhellig alliance med regionsrådet om ophævelse af den tinglysning, der sikrer at Ringkøbings gamle rådhus på Torvet fortsat anvendes til offentlige eller halvoffentlige formål.

Siden 1500-tallet har der ligget et rådhus på Torvet, og det nuværende, der blev indviet i 1849, er det fjerde rådhus på stedet. Bygningen har været hjemsted for såvel Ringkøbing Byråd som Ringkøbing Amtsråd med møder, forvaltning, politi, retsvæsen, brandvæsenet og bolig for arrestforvareren og byens fanger.

Læs mere om det gamle rådhus her: Det gamle rådhus i Ringkøbing

Først da det nye rådhus blev bygget ved fjorden i 1970, forlod kommunen bygningen, som spøgefugle i 1981 forsynede med et skilt, hvorpå der stod “Amtsrådhus” – en betegnelse, der siden er blevet brugt om bygningen, men altså slet ikke afspejler den betydning, bygningen og dens forgængere i over 450 år har haft som byens rådhus.

Byrådets planer om at overlade bygningen til kommercielle formål blev første gang omtalt i Ringkøbing-Skjern Dagblad den 4. marts 2014, hvor bladet bragte en artikel om sagen og talte med Bevaringsforeningens næstformand, Knud Hammer. I avisen stod der blandt andet:

Egentlig var det meningen, at kommunens mange brudepar skulle sige ja til hinanden med torveudsigt.

Det var også planen, at det gamle amtsrådhus kunne bruges til repræsentation.

Men det er aldrig lykkedes for Ringkøbing-Skjern Kommune at puste liv i det tidligere amtsrådhus, og det vil borgmester Iver Enevoldsen (V) nu gøre noget ved.

Han arbejder lige nu for at få ophævet betingelserne i en tinglyst deklaration, der både stiller skrappe krav til bygningens anvendelse og udseende. Lykkes det, kan det gamle rådhus ende som ganske almindelige kontorlokaler til ansatte fra Ringkjøbing Landbobank, der er nærmeste nabo, eller andre interesserede.

»Sagen er, at vi har fået en forespørgsel på bygningen. Vi bruger den jo sådan set ikke. Derfor undersøge vi, om vi kan få aflyst deklarationen. Det vil give os handlefrihed til at udnytte bygningen på anden vis end i dag, hvor den kun må bruges til offentlige formål,« siger Iver Enevoldsen.

Betyder det, at I kan ende med at sælge det gamle rådhus?

»Salg er slet ikke noget tema. Men vi vil gerne af med begrænsningerne. Hvad der skal ske bagefter, vil være en politisk beslutning,« siger borgmesteren, der peger på at en lejeaftale kunne være en løsning.

Men vil det ikke være at sælge ud af historien?

»Det er jo altid en vurdering. Men vi taler jo ikke om at ændre facaden og sende malerierne i depot. Jeg er sikker på, at vi kan finde en fornuftig løsning,« siger han.

Det er lige dét man ville undgå, da det daværende Ringkjøbing Amt overdrog bygningen til Ringkøbing Kommune.

I december 2005 blev der skrevet under på deklarationen, som ifølge den daværende amtsdirektør Lars Hansson, skulle sikre bygningen og dens historie for eftertiden.

»Formålet var, at stedet ikke skulle lide den samme skæbne, som man ser i andre byer, hvor advokater, revisorer og pengeinstitutter optager facaderne. Derfor blev deklarationen udformet, så både bygningens kønne ydre og det indvendige kunne bevares for eftertiden,« fortæller han.

Detaljeret deklaration
Den tinglyste deklaration er meget detaljeret. Blandt andet hedder det, at førstesal og hall »ikke må ændres, men skal fremstå i sin nuværende form og størrelse med paneler«. Det samme gælder amtsrådssalen, hvor paneler og farvesætningen ikke må laves om. Og så er der malerierne i salen. »Portrætter af amtmænd og amtsborgmestre og portrættet af Kong Christian IX skal stedse forblive ophængt i amtsrådssalen, som nu«, hedder det i deklarationen. Også bygningens ydre er beskrevet og så bliver det slået fast, at rådhuset alene må bruges til offentlige eller halvoffentlige formål.

Det blev lavet sådan, at Region Midtjylland fik påtaleret og dermed kan spænde ben for ændringer. Men det har regionsrådsformand Bent Hansen (S) ikke tænkt sig at gøre.

»Når det handler om at fastholde en succesfuld virksomhed med pladsproblemer i byen, så er der ikke så meget at diskutere. Der skal være plads til udvikling – også i en historisk bygning, så jeg er sikker på, at vi finder en løsning.«

Hvis borgmesteren gør alvor af at få fjernet deklarationen for det gamle amtsrådhus, så vil det være en falliterklæring for 40 års bevaringsarbejde. Det mener næstformand i bevaringsforeningen, Knud Hammer.

»Så vil bevaringspolitikken have spillet fallit. Kommunen ender med at kaste det overbord, som man har bygget op over mere end 40 år. I den indre by er der tænkt over lokalplanerne, men hvis man gang på gang bare går på kompromis, så har vi et problem,« siger han.

Næstformanden er alt andet end begejstret for udsigten til at den historiske bygning kan ende med at blive en kontorbygning lukket for offentligheden.

Et lukket kontor
»Vi har brug for, at der er liv på Torvet. Det kommer der ikke, hvis der skal sidde bankfolk bag murene mellem klokken 8 og 16. Man skal huske, at det er borgernes hus – ikke kapitalens. Jeg skal ikke blande mig i en erhvervsvirksomheds dispositioner, men det virker besynderligt, at man som kommune først forsømmer at skabe liv i bygningen og derefter vil bruge det som argument for at ændre dens status,« fastslår Knud Hammer.

Han undrer sig meget over at kommunen overhovedet overvejer at fjerne den tinglyste deklaration. Da man i forbindelse med kommunalreformen fik overdraget bygningen fra Ringkjøbing Amt skete det med de særlige vilkår.

»Og de skal ikke bare ændres for at sikre en kortsigtet økonomisk gevinst. Bygningen er åbenbart blevet en klods om benet på kommunen, og det viser i virkeligheden kommunens uformåen, at man aldrig har fået sikret liv og aktivitet i bygningen,« lyder svadaen fra bevaringsforeningens næstformand.

En folkesag
Knud Hammer håber, at kommunens planer om at fjerne deklarationen – og dermed åbne for alternativer til det offentlige og halvoffentlige formål, rådhuset må bruges til i dag – vil møde masser af folkelig modstand i Ringkøbing.

Om det sker, vil tiden vise, sikkert er det, at bevaringsforeningen ikke har tænkt sig bare at se til, at den historiske bygning bliver til kontor.

 

Bevaringsforeningens Jubilæumsbog

I forbindelse med vores 50-års jubilæumsreception præsenterede vi bogen ”50 år for bygningskulturen”.

Bygningsbevaring er et vidtspændende emne, og vi har bedt en række personer, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, om at bidrage med artikler, og tilsammen viser de emnets mange sider og synsvinkler. I det historiens perspektiv fra Ringkøbings opståen som planlagt handels- og havneby til helt ny byudvikling som Ringkøbing K. I det politisk perspektiv fra vores borgmester til kulturministeren på Christiansborg. I kunsthistorikerens overordnede og handelslivets, håndværkerens og beboerens lokale perspektiv. Også i det kritiske perspektiv, der minder om, at det kan gå galt. Men tilsammen udtrykker de den glæde ved smukke og velbevarede bygninger, der er bevaringsarbejdets drivkraft.

Bogen blev uddelt til de fremmødte, og er nu på vej ud til resten af medlemmerne, men den kan også købes hos Bevaringsforeningen, hos Bollerup Boghandel, i Kvickly, og på nettet hos A. Rasmussens Bogtrykkeri: www.forlagetaras.dk for den beskedne pris af 128 kr.

Bogen, der er rigt illustreret med billeder fra Ringkøbingområdet indeholder følgende artikler:

  • Borgmester Iver Enevoldsen
    Et autentisk og hyggeligt Ringkøbing
  • Ringkøbing Bevaringsforening
    50 år for bygningskulturen
  • Kulturminister Marianne Jelved
    Giv fortiden en fremtid
  • Jens Aarup Jensen, tidligere museumsleder
    Ejvind Draiby og Bevaringsforeningen
  • Ringkøbing Bevaring
    Bevaringsprisen og byggeskikken
  • Chefredaktør Søren Christensen
    Ringkøbing er værd at bevare – det kan ikke gøres op i penge
  • Købstadschef Ole T. Bøndergaard, Ringkøbing
    Kulturarven som grundlag for fremtiden
  • Mikael Bramsen, formand for By&Land i Ulfborg Vemb Området
    Ringkøbings fine traditioner forfalder
  • Henrik B. Hoffmeyer, Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holstebro og Omegn
    Hvem er egentlig vandalerne?
  • Jens Aarup Jensen, tidligere museumsleder
    Ringkøbings historie og udvikling
  • Christian Ringskou, museumsinspektør ved Ringkøbing-Skjern Museum
    En byvandring i Jesper Malers fodspor
  • Kunsthistoriker Victoria Holst Eriksen
    Ulrik Plesner i Ringkøbing – og landet over
  • Ringkøbing Bevaringsforening
    Restaurering og bygningsbevaring
  • Arkitekt Claus Josefsen, tidligere arkitekt ved Ringkøbing Kommune
    Bevaringsarbejdets start og udvikling
  • Journalist Poul Osmundsen
    Huse med sjæl
  • Arkitekt Ditlev Palm
    at bo i og leve med – et bevaringsværdigt Hus
  • Ringkøbing K
    Naturen og nye boligtyper bliver trækplastre i Ringkøbing
  • Vedtægter og bestyrelse
  • Annoncører