Veteranbiludflugt fra Utzon til Stauning

Medlemsudflugt lørdag den 15. august 2020

Traditionen tro er Kongelig Dansk Automobil Klub Classic og Ringkøbing Bevaringsforening gået sammen om en medlemsudflugt, hvor vi kører ud og ser på områdets kulturarv i veteranbiler. KDAK Classic møder op med 10-12 biler, chauffører og ledsagere, og der bliver plads til ca. 20 af Bevaringsforeningens medlemmer.

Vi mødes på havnen klokken 10.00 og fordeler os i bilerne, hvorefter vi kører til Jørgen Utzons rækkehuse i Skjern. De færreste ved, at den verdensberømte arkitekt tegnede en rækkehusbebyggelse i Skjern, kort før han for alvor slog igennem med sit hovedværk, operahuset i Sidney, men arkitekt Ann Holm Nielsen fra kommunen vil gøre os klogere på den historie.

Fra Skjern kører vi til Provstgaards Jagthus i Skjern Enge. Huset giver et spændende indblik i de to brødres nøjsomme liv med jagt og fiskeri ved åen i begyndelsen af 1900-tallet. Vi får en kort introduktion ved Ringkøbing-Skjern Museum, og derefter kan vi selv gå rundt og kigge i udstillingen og opleve udsigten over engene fra den nærliggende Pumpestation Nord. Inden vi kører videre, spiser vi en medbragt sandwich.

Efter frokosten kører vi til den hyggelige Stauning Havn, hvor vi hører om havnens anlæggelse og historie fra hjemsted for fjordfiskere og jægere til en oase for fritidssejlere, jægere og lystfiskere. Inden vi kører hjem får vi en kop kaffe med udsigt over rørskoven og Ringkøbing Fjord.

Som sædvanligt slutter vi af på havnen i Ringkøbing med en øl på Restaurant Peking ved 14.30-tiden.

Bevaringsforeningens medlemmer betaler 100 kr. for turen inklusiv frokost, kaffe og kage. KDAK Classics medlemmer sørger for biler og benzin :-)

Tilmelding efter først til mølle princippet herunder eller til næstformand
Søren Damgaard Jensen på 21 39 53 05 – Gerne SMS med navn og antal deltagere.

Se billeder fra udflugten i 2018 her

Tilmelding til københavnertur:

Contact Form:
* Skal udfyldes