Tag-arkiv: Vester Strandsbjerg

Vester Strandsbjerg 1, Toldboden

Opførelsesår: 1843
Bevaringsværdi: 2 – Fredet

Husets historie:

Den gamle Toldbod fra 1843 ligger markant på en forhøjning ved havnen. Oprindeligt var kystlinjen lige syd for toldboden, og fra overetagen kunne man holde øje med skibsfarten på fjorden. Trappen mod nord er lavet af gamle gravsten fra 16-1700-tallet fra den gamle kirkegård, der blev nedlagt i 1806.

Toldfunktionen blev flyttet op til stationen i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen i 1875, da indsejlingen til fjorden fra havet efterhånden var sandet til. Da slusen i Hvide Sande åbnede i 1931 fik skibsfarten en opblomstring, og der blev igen oprettet toldfunktion i Toldboden. Bygningen, der er fredet, er nu privat bolig.

Billeder:

Foto: Ejvind Draiby 1970 / Lokalhistorisk Arkiv

Foto: Anders Grimstrup

Gammelt postkort