Bevaringsprisen 2016

Der var indstillet ti bygninger til bevaringsprisen for 2016, syv i byen og to på landet, og på Bevaringsforeningens generalforsamling blev der uddelt fire bevaringspriser, tre i byen og en på landet. Bevaringspriserne blev uddelt til følgende fire ejendomme:

Torvet 20, Den Gamle Borgmestergård
– Bevaringspris 2016

Den fredede ejendom på Torvet var indstillet med blandt andet denne begrundelse:

” Et af byens fineste huse har fået sin værdighed tilbage.

I FBB registeret, der omfatter alle fredede og bevaringsværdige bygninger, kan man blandt andet læse følgende om bygningens arkitektoniske kvaliteter:

“Borgmestergården blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet. Navnet skyldes, at flere byfogeder og borgmestre har ejet bygningen… Den gamle Borgmestergårds arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets facade, der med sin righoldige empireudsmykning og karakterfulde mansardtag, fremtræder som en af Ringkøbings mest særegne og imposante bygninger. De taktfast placerede, kanellerede pilastre og refendfugede partier giver i samspil med den kraftige hovedgesims bygningen et særdeles magtfuldt og herskabeligt udtryk, som understreges af den overordnede symmetri og høje gavlkvist.”


Den Gamle Borgmestergård


Den Gamle Borgmestergård

Herningvej 8
– Bevaringspris 2016

Indstillet med blandt andet denne begrundelse:

“Ringkøbing-Skjern Kommune har i de senere år gjort meget ondt mod bevaringsarbejdet i Ringkøbing, men et sted er der ikke gået på kompromis, og derfor indstiller jeg Herningvej 8 – det nyindrettede lokalhistoriske arkiv til Bevaringsprisen 2016 i byen. Det er et byhus, der på forbilledlig vis er blevet ført tilbage til dets storhedstid. Ikke er prangende hus, men et gedigent og charmerende hus, der igen er kommet til ære og værdighed. Den helt rigtige ramme om lokalhistorien og med mange minder om det Ringkøbing, der var engang.


Herningvej 8

Herningvej 8

Algade 15
– Bevaringspris 2016

Det tidligere lægehus er Indstillet med blandt andet denne begrundelse:

Ejeren har foretaget en utrolig flot renovering med nyt flot tag, kviste, skorstene og utrolig flotte for- og bagdøre, selv navneskilt og husnummer er holdt i gammel stil.


Algade 15

Algade 15

Hugvej 5, Vedersø
– Bevaringspris 2016

En flot og langvarig restaurering og delvis rekonstruktion af en gammel klitgård.

Hugvej 5, Vedersø

Hugvej 5, Vedersø

Hugvej 5, Vedersø

Ud over de fire bygninger, der fik en bevaringspris, var der yderligere seks nominerede:

Vester Strandgade 20
– Nomineret 2016

“Ros for den flotte mellembygning/garage.”


Vester Strandgade 20

Det Gamle Rådhus
– Nomineret 2016

Byens og Amtets gamle rådhus. Bygningen er blevet indstillet med blandt andet den begrundelse, at Bevaringsforeningen så får lejlighed til at anerkende, at skallen er meget velbevaret, men desværre tømt for et kulturhistorisk værdifuldt interiør.

 Det Gamle Rådhus

Det Gamle Rådhus

Fiskehuset
– Nomineret 2016

Fiskehuset på havnen er blevet indstillet med blandt andet den begrundelse, at tilbygningen er blevet vellykket efter Bevaringsforeningens indsigelse mod et uheldigt forslag.

“… eller fiskehuset – med en lidt kort nok lige højre på kajen – fikse spærender mit geschwung og panoramaruder i solnedgangen..


Fiskehuset 

Fiskerhusene ved Vonå
– Nomineret 2016

“Et fint lille kulturmiljø lige midt i den fantastiske udsigt fra broen over Vonå.”

Fiskerhusene ved Vonå

Vesterhavsvej 61, Vedersø
– Nomineret 2016

“… et enkelt meget velholdt hus i typisk vestjysk stil og med de originale sten, fine vinduespartier.”

Vesterhavsvej 61, Vedersø

Vesterhavsvej 61, Vedersø

Vesterhavsvej 61, Vedersø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.