Bevaringsværdi – værdigrundlag
De værdier, vi værdsætter ved de bevaringsværdige bygninger, kan knyttes til forskellige egenskaber ved bygningerne. For at forklare de principper vi lægger til grund for bevaringsarbejdet, kan man sammenfatte værdierne under tre overskrifter:
– Værdier knyttet til den originale bygning eller bygningsdel
– Værdier knyttet til det originale udseende og materialevalg
– Værdier knyttet til alderens spor
Værdier knyttet til den originale bygning eller bygningsdel
Mange af de værdier vi tillægger bygninger hænger uløseligt sammen med netop den enkelte, originale bygning eller bygningsdel. Når man står over for et gammelt hus og kan aflæse det liv, huset har været rammen om gennem tiderne, er huset en håndgribelig del af den historie, vi selv er en del af og giver videre til eftertiden.
Et stykke gammelt glas i et vindue vidner ved sin uregelmæssige brydning af lyset om en anden fremstillingsteknik og giver et autentisk indtryk af et gammelt vindue. Gennem glasset ser vi omgivelserne som man gjorde, da huset var nyt.
På samme måde kan sporene efter håndværkerens bredbil i et stykke håndhugget tømmer fortælle om tidligere tiders bearbejdning af træet. Vi ser sporene efter netop den tømrer, der huggede træet til, og hvis det udskiftes med et stykke savskåret tømmer, er de historiske spor væk.
Værdier knyttet til det originale udseende og materialevalg
Lige som en bygning kan være autentisk ved at man har bevaret de originale bygningsdele, kan den være autentisk i sin ide, der afspejler sig i arkitekturen og konstruktionen. Et hus kan have kulturhistorisk værdi som udtryk for samfundsudviklingen og tidens håndværksmæssige formåen og det kan fortælle om det liv og den brug, det har været rammen om. Arkitekturen udtrykker de ideologiske og kunstneriske idealer og fortæller om samtidens opfattelse af det smukke og hensigtsmæssige.
De lave huse i de hyggelige gader, der udgør det middelalderlige byplan, er helstøbte eksempler på den vestjyske byggeskik i 1800-tallet, lige som mange af gaderne umiddelbart uden for bykernen er meget fine eksempler på Landsforeningen Bedre Byggeskiks indflydelse i begyndelsen af 1900-tallet.
De smukke gadeforløb er præget af de få og gennemprøvede byggematerialer, der kendetegner datidens byggeskik, og de har en høj miljøværdi.
Værdier knyttet til alderens spor
Med årene ældes et gammelt velholdt hus med den værdighed, der ligger i høj materialekvalitet og omhyggelig vedligeholdelse. Alderens spor opleves umiddelbart og er en stor del af en gammel bys charme.
De gamle brosten i Ringkøbings gader er glatte og afrundede af mange års slid. I modsætning til nye brosten med en skarp og kantet overflade, er de med til at give gaderne atmosfære. De gamle brosten har opnået en kvalitet, som de nye først vil få efter mange år.
På samme måde giver sporene af mange lag maling på et gammelt, velholdt vindue eller et kobbertags irgrønne farve en umiddelbar oplevelse af byens lange historie