Veteranbiler og gamle bygninger

Contact Form Shortcode Error: Form 3 does not exist

Bevaringsforeningen og Kgl. Dansk Automobil Klub Classic er igen i år gået sammen om et spændende medlemsarrangement, hvor vi kører ud og ser på gamle huse i veteranbiler. KDAK Classic møder op med 10-15 velpudsede biler med chauffør og ledsager, så der bliver plads til ca. 20 passagerer fra Bevaringsforeningen.

Vi mødes søndag den 15. juni 2014 klokken 9.30 på Ringkøbing Havn, og når vi har indsnust duften af læder og motorolie og beundret de flotte køretøjer, kører vi ud i sommerlandet ca. 10.30 og sætter kursen mod Strandgården på Husby Klit. Bevaringsforeningen vil fortælle lidt om klitgården, og bagefter vil der være mulighed for at se museets jagtudstilling.

Næste stop er Jens Bjerg Thomsens Jagthytte, hvor vi spiser en sandwich. og derefter kører vi videre til Kaj Munks præstegård, hvor der er mulighed for rundvisning. Ved 14.30-tiden kører vi tilbage til Ringkøbing Havn og runder af på Peking Restaurant, hvor man har mulighed for at købe en øl eller vand og eventuelt lidt mad oven på turen.

Der er ingen deltagerbetaling bortset fra entre på Strandgården og Kaj Munks Præstegård.

Tilmelding er efter først til mølle princippet på telefon 21 39 53 05 eller her på siden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *