Kirkepladsen 1 – Ringkøbing Borger- og Realskole

De fleste kender den karakteristiske bygning mellem Vestergade og Kirkepladsen som den tidligere musikskole, men da den blev indviet i år 1900, var det som en udvidelse af Ringkjøbing Borger- og Realskole, der var blevet for lille som følge af skolevæsenets store udvikling i slutningen af 1800-tallet. I sin indvielsestale fremhævede byrådsmedlem Dr. Erik Holst, at man i Ringkøbing i en årrække havde fulgt det princip, at betalingsskole og friskole var slået sammen til en offentlig folkeskole i overensstemmelse med den demokratiske ånd i befolkningen, og at Ringkøbing havde æren af at være den første købstad med en sådan gratis skoleordning.

Bygningen er stor efter Ringkøbings målestok, og den blev tegnet i tidens historicistiske stil, der har præget flere andre markante huse i byen med dekorative pudsfelter og murstensdetaljer. Siden, der vender mod Skolebo, er fint tilpasset med en gentagelse af den ældre bygnings vinduer.

IMG_2786

Facaden mod Skolebo er tilpasset i højde og vinduesudformning 

Borger- og Realskolen er langt fra den første skolebygning i Ringkøbing, hvor der har været skole i seks århundreder. I begyndelsen var skolen knyttet til kirken, og latinskole i Ringkøbing nævnes første gang kort efter reformationen i 1536. Skolevæsenet var siden middelalderen tilknyttet klostre og domkirker, og i forbindelse med reformationen indførte Christian den 3. en ny ordning for kirken, den såkaldte Kirkeordinans, hvori det blev bestemt, at “Wdi huer Kiøbsted skal Wære alleniste een Schole”, altså at hver købstad skulle have en skole tilknyttet kirken.

Dengang lå kirkegården nord for kirken, og skolen lå ud mod Vestergade ved indgangen til kirkegården. Skolebygningen var et lille stråtækt bindingsværkhus og havde en enkelt skolestue, hvor de to lærere, rektoren og høreren, underviste disciplene, når ikke det foregik i deres boliger, der også lå i skolebygningen.

Realskolen 1

Borger- og Realskolen med præstegården og kirken i forgrunden. Latinskolen lå i forlængelse af præsteboligen, hvor der i dag er parkeringsplads og indkørsel fra Vestergade

Latinskolen blev nedlagt i 1739 i forbindelse med en centralisering af latinskolerne, og fremover var skolen i Ribe den eneste latinskole på Vestkysten. Latinskolerne var imidlertid ikke alene om at tilbyde undervisning, for sideløbende med disse udvikledes de “danske skoler”, hvor undervisningen foregik på modersmålet, og allerede i 1653 omtales den danske skole i Ringkøbing. Undervisningen begyndte i lejede lokaler, men i 1790’erne blev der indrettet en skolebygning på hjørnet af Torvet og Vester Meldgade (Nygade), der hvor Ringkøbing Landbobank har hovedsæde i dag.

Elevtallet voksede, og da det offentlige skolevæsen i Ringkøbing blev lagt i faste rammer med en ny skoleplan i 1815, overgik kordegneboligen, der lå på den tidligere latinskoles plads, til byen, og der blev indrettet endnu en skolestue i huset, og senere blev der lejet endnu et lokale på hjørnet af Vestergade og Skolevænget.

I forbindelse med vedtagelsen af en ny skoleplan i  1869 vedtog man i Ringkøbing, som det første sted i Danmark, at gøre al undervisning gratis. Skolen fik nu fire klassetrin, elevtallet steg, og lokaleforholdene var igen utilstrækkelige, så man besluttede at opføre en ny skolebygning på den gamle kirkegård, der var blevet sløjfet i forbindelse med anlæggelsen af den nuværende. Bygningen stod færdig i 1874, og efter tidens forhold var det en flot skolebygning med fire klasselokaler i stueetagen og lejligheder til lærerne på 1. sal. Bygningen, der i dag er kendt som Skolebo, ligger stadig nord for kirken, og fungerede som skole til 1951, hvor den blev ombygget til lejligheder.

I 1882 blev der oprettet en realafdeling ved Ringkjøbing Borgerskole, og da skoleplanen igen blev ændret i 1896 kom skolen til at bestå af en folkeskole med syv klassetrin og en realafdeling med tre klassetrin. Skolen skiftede nu navn til Ringkjøbing Borger- og Realskole, og der blev igen behov for en udvidelse, nemlig fløjen mod Vestergade, som indviedes i år 1900.

De elevtallet efter få år var steget til over 400, vedtog man at bygge en helt ny skole uden for bymidten, og i 1911 stod den første fløj på den nye skole klar til at modtage de mindste klasser. Bygningen, der var tegnet af arkitekt Ulrik Plesner, blev udvidet i 1920, og i de følgende år blev skolen udvidet ad flere omgange, og fungerede fortsat som midtbyens skole  til den i 2010 blev afløst af den nye Ringkøbing Skole i Rindum. Efter en tilbygning i 1951 kunne man samle alle eleverne på den nye skole, og den gamle Borger- og Realskole ved Kirkepladsen blev solgt. Den ældste del blev til Skolebo, og 1900-fløjen ud mod Vestergade blev overtaget af Håndværkerforeningen og indrettet til Teknisk Skole, der efter en ombygning flyttede ind i 1952.

I april 1961afsluttede det sidste hold elever på Teknisk Skole, og i 1963 købte Handelsforeningen bygningen af Håndværkerforeningen, og der blev nu dagskole indtil Handelsskolen i 1972 flyttede til den nye skole på Vasevej, og bygningen blev overtaget af Ringkøbing Amt, der benyttede lokalerne frem til 1982, hvor bygningen blev overtaget af det kommunale skolevæsenet. Der blev nu administration, skolepsykologkontorer, musikskole og amtscentral, og bygningen fungerede som musikskole indtil den nye skole og musikskole i Rindum blev taget i brug i 2010.

Den gamle Borger- og Realskole ligger i dag som et synligt minde om, at ind til for nylig var byens tre vigtigste institutioner, Kirke, rådhus og skole samlet omkring Torvet og Kirkepladsen.

IMG_2802

Facade mod Vestergade

Læs mere om den gamle skolebygning i Birte Pedersens artikel her.

3 tanker om "Kirkepladsen 1 – Ringkøbing Borger- og Realskole"

  1. Line Jacobsen

    Som gammel Ringkøbinggenser knuser det mit hjerte (trods jeg kun er 26 år) -husker jeg tydeligt “fiskehjørnet” ved Bildtsvej, samt den lille kiosk der lå overfor. Det knuser mig derfor at læse at borgmesteren vil ændre SÅ meget på byen. og det kan tydelig ses når jeg kommer til Ringkøbing, hvor meget der er blevet ændret, og tænker straks.. “er det virkelig DEN by jeg er født og opvokset i?” forstår godt byen skal “moderniseres, men hvorfor ødelægge de gamle gader i byen? først Ringkøbing skole, nu det gamle musikhus?? hvad bliver det næste? De skønne gamle bygningerne med lave, små døre/vinduer? så vidt jeg ved er Ringkøbing kendt som “Ringkøbing, den gamle (hyggelige) købmands by” men den titel holder vidst ikke ret meget længere.. :'( Håber inderligt at byens borgmester får en KÆMPE klump i halsen efterfuldt af en dårlig smag i munden..

    Svar
  2. gunnar eskildsen

    Den borgmester er kun interesseret i at smadre Ringkøbing, det er også ham der vil/har givet tilladelse til et 6 etagers byggeri på den gamle skoleplads, jeg tror det er et gammelt nag til Ringkøbing. I ¨gamle¨dage kunne de 2 byer ikke fordrage hinanden, så nu hævner han sig

    Svar
  3. Verner Jensen

    Denne bygning skal bevares, og ikke rives ned tidligere borgmester i Hvide Hande og nuværende i Ringkøbing- Skjern skal ikke have lov til at ødelægge vores skønne bygninger han burde skamme sig

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *