Generalforsamlingen blev afholdt torsdag den 28. februar kl. 19.00 i Medborgerhuset, Herningvej 7, Ringkøbing.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
Jesper Dalgaard Knudsen blev valgt.
2. Beretning
Formandens beretning kan læses nedenfor.
3. Godkendelse af årsregnskab
Else Chemnitz gennemgik regnskabet for 2018 og budget 2019, hvor kontingentforhøjelsen vedtaget sidste år er indregnet. Hun opfordrede i øvrigt til, at man ved betaling af medlemskontingent benytter Nets, hvilket vil spare administrationspenge og lette arbejdet som kasserer. Regnskabet blev godkendt.
4. Fastsættelse af kontingent
Kontingentet fortsætter uændret: 200 kr. årligt for enkeltmedlemmer og 250 kr. årligt for en husstand.
5. Behandling af indkomne forslag
Der var indkommet følgende forslag til behandling fra Knud Hammer:
Bygningskulturen i Ringkøbing er fortsat under pres.
Politikerne taler ofte om værdien af at holde fanen højt når det gælder bygningskulturen i den gamle købstad og der er vedtaget fine regler og rammer for bygningskulturen i byen.
I praksis kniber det meget med at leve op til de rammer og regler byrådet selv har sat.
Vi så det da man på trods af massiv modstand fra borgerne alligevel tillod at den gamle handelsskole blev revet ned og der i stedet blev opført en ny bygning som en tilnærmelsesvis kopi.
Landbobanken fik på samme måde lov til at ”ødelægge” byens gamle rådhus på trods af stor folkelig modstand.
Vi ser også nedrivninger og nybyggeri som nærmest må siges at være en skændsel mod byens bevaringsværdige bygningskultur – seneste eksempel er vel byggeriet ved Fjord Alle/Kongevejen.
Bevaringsforeningen gør en stor indsats for at påvirke i den rigtige retning og skabe bedre proportioner i nybyggeriet og bedre sammenhæng og samspil mellem nyt og gammelt, men der lyttes ikke tilstrækkeligt ………pengene og manglende arkitektonisk sans vinder ofte, selvom bygningerne meget ofte uden større omkostninger kunne udføres så de var til at holde ud at se på.
Jeg tror det er værdifuldt at der hver år uddeles en bevaringspris som påskønnelse af et godt bevaringsarbejde, men det er ikke nok at fokusere på det gode bevaringsarbejde, men så samtidig må stå magtesløs overfor de mange dårlige ting der sker …..!
Vi skal have kvalitet og gennemførte undersøgelser viser også med tydelighed at kvalitet og autensitet i bymiljøet giver økonomisk gevinst.
Mit forslag er derfor:
På samme måde som der hvert år uddeles en bevaringspris for godt bevaringsarbejde skal bestyrelsen på baggrund af forslag fra medlemmerne lave en oplistning med eksempler på ”årets dårlige byggerier”.
På baggrund af det indsendte forslag formulerede formanden følgende forslag som generalforsamlingen vedtog:
”På baggrund af det stillede forslag og den stedfundne drøftelse på generalforsamlingen overlades det til bestyrelsen at finde en form, hvor også uheldige eksempler og uheldige tendenser kan imødegås.”
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Der var genvalg af Else Chemnitz, Jens Aarup, Ulrich Bitterhoff og Søren Damgaard Jensen.
7. Valg af revisor
Der var genvalg af Per Jacobsen med Charles Gam som revisorsuppleant.
8. Eventuelt
Under eventuelt var der enkelte spørgsmål og kommentarer til beretningen.
Efter generalforsamlingen blev Bevaringsprisen for 2018 uddelt, se nærmere her.
Formandens beretning om foreningens virksomhed i år 2018:
Konstituering
Efter sidste generalforsamling har bestyrelsen bestået af Else Chemnitz, kasserer, Søren Ole Madsen, Ulrich Bitterhoff, Morten Beiter, Jens Aarup Jensen, sekretær, Søren Damgaard Jensen, næstformand, og Lars Hansson, formand.
Bestyrelsesmøder
Der har siden sidste generalforsamling været afholdt 7 bestyrelsesmøder samt en ganske omfattende indbyrdes mailkorrespondance i løbet af året.
Kommunen
Kommunen, i praksis Land, By og Kultur og teknik og Miljøudvalget, har vi løbende et godt og konstruktivt samarbejde med. Det er især høringssagerne, der fylder meget. I den forløbne periode, har der været et sted mellem 40 og 45 høringssager. De er naturligvis ikke alle lige komplicerede, men selv de mindre komplicerede kræver, at vi sætter os ind i sagerne og deres detaljer.
Fra disse høringssager, vil jeg trække et par emner op.
Først og fremmest sager om nedrivning af ejendomme. Nogle af disse oplagte, men det er de absolut ikke alle.
Der er eksempler på ejendomme med høj bevaringsværdi, der ønskes nedrevet. Det typiske er, at disse ejendomme har fået lov at forfalde.
Man kan gøre sig den overvejelse, om dette sker med ejerens vilje for at få lov at nedrive og derefter bygge nyt. I en enkelt situation er det endda staten, der står som ejer af en ejendom, der har fået lov at forfalde.
Det seneste eksempel er Ved Fjorden 3, hvor vi skrev til kommunen, at bygningen burde bevares. Huset er et traditionelt hus i området og bliver det erstatte af en moderne fortolkning af et ringkøbinghus, vil endnu en af de få autentiske bygninger i husrækken forsvinde. Vi fremhævede tillige, at det tidligere har vist sig muligt at renovere nedrivningsdømte bygninger med et godt resultat. Som det formentlig er alle bekendt, traf kommunen en anden beslutning.
På vores årlige møde med forvaltning og udvalgsformand havde vi forinden rejst denne problemstilling. Det er ikke helt enkelt, da det offentlige ikke har mulighed for at tvinge ejerne til at vedligeholde deres ejendomme. Derfor ser vi dårligt vedligeholdte ejendomme, der ønskes nedrevet. Efter vores opfattelse kunne kommunen – på trods af de manglende magtmidler – godt gå i dialog med ejerne af disse ejendomme mhp. at forsøge at forbedre vedligeholdelsesstandarden og i den sammenhæng henvise til RealDanias undersøgelse, der jo klart viser, at ejendomsværdien stiger, når der er velvedligeholdte bevaringsværdige ejendomme i kvarteret. Derudover håber vi selvfølgelig, at de gode eksempler kan smitte af.
Det offentlige bør gå forrest. Det forekommer helt indlysende, at kommunen bør tage en dialog med Staten, når det er Staten, der er ejeren af en sådan ejendom.
Det er bestyrelsens helt klare holdning, at bevaringsværdige huse med høj bevaringsværdi ikke bør nedrives.
Der er nogle, der mener, at man ikke skal bevare for enhver pris, men at man i stedet skal sikre byggeri i samme stil eller en stil, der passer til den øvrige arkitektur. Det er en diskussion, der rammer alle de sager, der har været vedrørende nedrivning af bevaringsværdige ejendomme.
Når vi ser mere nuanceret på denne problemstilling skyldes det flere forhold.
For det første finder vi det vigtigt at bevare den historiske gamle bymidte i Ringkøbing. Det er den, der gør Ringkøbing til noget særligt. Det er den, der gør, at turister kommer til byen, hvilket medvirker til at sikre et godt handelsliv i byen. Det er den, der gør byen til en god by at leve i.
Så kunne man spørge, om det ville ændre sig, hvis man byggede nyt i ”gammel stil”, der passer ind i den gamle by.
Her skal man huske, at bygningerne udover at være en del af et bevaringsværdigt bycentrum også rummer en historie. Her har boet mennesker, her har arbejdet mennesker med deres historie.
Ganske vist lidt overdrevet, men alligevel, hvor køn er ruinen Colosseum i Rom? men der er ingen, der kunne finde på at rive den ned. Hvorfor ikke? Den rummer en fantastisk historie. I alle bygninger er der en historie, som forsvinder, hvis man river ned, uanset om erstatningsbyggeriet egentlig er pænt. Det bliver bare aldrig det samme. Historien flytter ikke med ind i den nye bygning.
Det er ikke kun huse, vi har interesseret os for. Vi har tillige drøftet, at der bag en række af huse i bymidten er en række ganske spændende bymiljøer, der bør vedligeholdes og vises mere frem. Dette har vi taget op med kommunen og aftalt en byvandring med Teknik- og miljøudvalget til foråret, hvor vi bl.a. vil vise nogle af disse gårdmiljøer frem.
Med udvalget har vi tillige drøftet affald i byen mhp. at forsøge at sikre en renere by. Udvalgsformanden har i den sammenhæng udtrykt positiv holdning til at sikre, at der udpeges en konkret medarbejder til at arbejde med dette.
Herudover har udvalgsformanden givet tilkende, at kommunens medarbejdere på eget initiativ må tage sager op om overtrædelse af de forskellige regler om byggeri, herunder bevaringsdeklarationen og ikke skal afvente en anmeldelse fra f.eks. bevaringsforeningen. Det betragter, vi som særdeles positivt.
Inden jeg runder samarbejdet med kommunen af, skal jeg vanen tro erindre om, at det er kommunen, der træffer afgørelser, og vi er kun høringspart. Værdien af vores svar ligger i, at vi betragtes som seriøse og med faglig indsigt. Vi er derfor normalt ikke særligt konfrontatoriske i vores kontakt med kommunen, men forsøger at være konstruktive. Derved tror vi, at foreningen får den største indflydelse. I den sammenhæng har vi haft den glæde, at foreningen i en af de konkrete sager om nedrivning, var inviteret til over for selve udvalget at give udtryk for vores synspunkter. Det opfatter vi som en måde, hvorpå kommunen giver udtryk for, at vi tages seriøst.
Foreningen har ved flere lejligheder gjort kommunen opmærksom på, at en SAVE-registrering af visse bygninger opført efter 1940 vil være hensigtsmæssig.
Kommunen har besluttet, at denne opgave ikke lige nu vil blive prioriteret. Baggrunden herfor er, at de medarbejdere, der vil skulle ind over sagen, i øjeblikket er beskæftiget med andre planlægningsopgaver.
Kommunen er enig i, at det i visse områder kunne være hensigtsmæssigt med en SAVE-registrering og håber de fornødne ressourcer senere vil være tilstede til at løse opgaven.
Vi synes fortsat, at det kunne være hensigtsmæssigt og vil overveje, hvad vi herefter kan gøre.
Aktiviteter i foreningen
Udover høringssagerne har vi afholdt en række arrangementer henover året.
I foråret holdt vi to ”Have-vandringer”, hvor Erik Holm var guide ved fremvisningen af al den kunst, der er tilføjet og indføjet i den tidligere Amtsgård. Først var vandringen for SKAT´s og Statsforvaltningens medarbejdere, og senere var det en åben vandring, hvor der var ca. 60 deltagere til en efter min opfattelse virkelig god aften. Begge vandringer mindede alle om Henrik Haves kunstværker i byen. Det eneste minus var, at vi kunne konstatere, at nogle af kunstværkerne ikke havde det så godt – de trænger til en kærlig hånd. Det har gjort, at vi i samarbejde med Kunstforeningen har rette henvendelse til Bygningsstyrelsen, da alle – i hvert fald næsten alle – kunstværkerne er Statens ansvar som bygningsejer. Vi vedhæftede en række fotos, der viste værkernes tilstand, ligesom vi fremhævede, at Henrik Have og hans kunst er vigtig for Ringkøbing by.
Bygningsstyrelsen reagerede hurtigt og positivt og tilkendegav, at man omgående vil igangsætte en undersøgelse af værkernes tilstand samt indhente tilbud for det forestående vedligeholdelsesarbejde. Indtil videre positivt.
I forsommeren havde vi en udflugt til Ballum, hvor vi besøgte Klægager gård med indlæg fra kroejeren, hvor han fortalte om kroen og dens historie og videre til selve Ballum, hvor vi gik rundt i en dejlig by og så, hvordan bl.a. Mærsk-fonden har været med til at sikre renovering af en række flotte huse. Dagen sluttede med rundvisning i Ribe Domkirke ved Jens Aarup.
Den traditionsrige veteranbiludflugt med Kongelig Dansk Automobil Klub gik i 2018 til Lønborg kirke, hvor Jens Aarup fortalte om kirken, derefter ud til P-pladsen med udsigt ud over Skjern-enge, hvor Marianne Linneman fortalte om Skjernå-projektet. Herfra kørte vi videre til Mads Rahbeks gård ved Skjernå, hvor Mads Rahbek fortalte om gården og også om Skjernå-projektet.
I august holdt vi byvandring for vores kollegaforening i Varde, hvilket selvfølgelig kan give anledning til overvejelse om et genbesøg.
1700 – festivalen bidrog vi til ved at arrangere en byvandring, hvor Søren Damgaard og Jens Aarup var guider.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mv.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er vores paraplyorganisation. Vi plejer som regel at have en repræsentant eller to med til Landsforeningens årsmøde eller andre arrangementer, og i 2018 deltog Søren Damgaard i mødet i Korsør.
Vanen tro skal det også i denne beretning nævnes, at Bevaringsforeningen ved Søren Damgaard Jensen fortsat er repræsenteret i Bevaringsrådet, Bygningsforbedringsudvalget og i Kulturelt Samråd.
Frivillige
i stadig er interesseret i at høre fra frivillige, der er interesseret i at hjælpe i foreningen. Vi har brug for hjælp til at lave stof til hjemmesiden, planlægge arrangementer, praktisk hjælp ved arrangementer osv.
Femtiden
Vi vil naturligvis fortsætte vores engagement for helhedsplanen med en aktiv deltagelse i Ringkøbing Udviklingsforums aktiviteter.
Mht fremtidige arrangementer forventer at fortsætte den hidtidige linje med veteranbiludflugt, en årlig udflugt (der i år kunne gå til Hotel Koldingfjord), og et eller to arrangementer derudover, samt fortsat bidrage til 1700-tals festivalen. Vi hører meget gerne, hvis nogle af jer har forslag til arrangementer.
Tak
Til sidst vil jeg sige tak til jer medlemmer for den opbakning, vi har både i det daglige, og den opbakning I giver vores arrangementer ved jeres fremmøde. Her kunne nævnes, at bestyrelsen også gerne ser, at medlemmerne støtter foreningen ved tilkendegivelser i det offentlige forum. Jeg vil også gerne takke den lokale presse i skikkelse af Ringkøbing- Skjern Dagblad, der efter min opfattelse på en sober og god måde dækker vores aktiviteter.
Også en stor tak til mine bestyrelseskollegaer, der lægger et meget stort arbejde i foreningen.
Lars Hansson, formand
Bevaringsprisen
I forlængelse af generalforsamlingen uddeltes bevaringsprisen for 2018. Læs mere her.