Medlemstur til Aarhus

– Lørdag den 5. oktober 2024

For to år siden havde vi en meget vellykket medlemstur til København, og nu følger vi op med en dagstur til Aarhus, hvor vi skal se Arne Jacobsen og Erik Møllers fredede rådhus fra 1942 og på en guidet byvandring i den historiske bymidte.

Transporten er i egne biler, og vi mødes ved Aarhus Rådhus, men Bevaringsforeningen vil være behjælpelige med at arrangere fælles kørsel i det omfang, det er muligt.

Program:
11.00 – 12.30 Aarhus Rådhus

Guidet rundvisning i rådhuset. Vi mødes på Rådhuspladsen ud for indgangen.

13.00 – 14.00 Frokost
Vi spiser frokost på Teater Bodega. Bygningen, hvor Teaterbodega ligger stammer fra år 1900, samme år som teateret blev opført, og der har der været restaurant i lokalerne siden 1908. Restauranten fik navnet Teater Bodega i 1959.

14.00 – 16.30 Byvandring
Efter frokosten skal vi ud på en guidet byvandring med byhistoriker og middelalderarkæolog Lars Holleufer, der er levende engageret i Aarhus’ udvikling og har en stor faglig viden om byens udvikling fra vikingetiden og frem til i dag. Under byvandringen bliver der tid til en kop kaffe og beundring af udsigten fra Sallings tagterrasse. 

17.30 Fælles middag
Hvis der er interesse for det, arrangerer vi fælles middag efter byvandringen, men man kan også vælge at sige tak for i dag og køre hjem. Det tilkendegives ved tilmeldingen.

Foreningen betaler entreer og guidede rundvisninger. Deltagerne betaler selv for forplejningen.

Tilmelding efter først til mølle-princippet senest 1. oktober.

Tilmelding til medlemstur til Aarhus:

Contact Form:
* Skal udfyldes

eller SMS til Søren Damgaard Jensen på 21 39 53 05

– Husk navn og antal deltagere samt eventuelle ønsker eller tilbud om kørelejlighed. Angiv også, om du/I deltager i middagen.