Udflugt med veteranbiler

Contact Form Shortcode Error: Form 3 does not exist

Veteranbiler og bygningskultur – Søndag den 14. juni.

Bevaringsforeningen og Kgl. Dansk Automobil Klub Classic er igen i år gået sammen om et spændende arrangement for medlemmer og andre interesserede, hvor vi kører ud og ser på gamle bygninger i veteranbiler. KDAK Classic møder op med 10-12 velpudsede biler med chauffør og ledsager, så der bliver plads til ca. 20 passagerer fra Bevaringsforeningen. Man behøver ikke være medlem for at deltage, så tag familie og venner med!

Vi mødes søndag den 14. juni 2015 klokken 10.00 på Ringkøbing Havn, og når vi har sparket dæk og beundret de prægtige maskiner, kører vi ud i sommerlandet ca. 10.30 og sætter kursen mod Abelines Gård på Holmsland Klit. Vi vil få lidt at vide om gården, og derefter vil der være mulighed for at gå rundt på egen hånd og kigge på udstillingen og de forskellige aktiviteter, inden vi klokken samles til en sandwich i cafeen.

Næste stop er Lyngvig Fyr, hvor vi går rundt på egen hånd og ser fyret og udstillingen om badeturismen på Holmsland Klit, eller lader os friste af de mange tilbud i museumsbutikken. Klokken 14 drikker vi en kop kaffe i naturformidlingshuset, og derefter kører vi tilbage til havnen i Ringkøbing, og de, der har lyst, fortsætter til Peking, hvor vi slutter af med den traditionsrige farvelbajer og takker de hyggelige veteranbilejere for turen.

Der er ingen deltagerbetaling for tur og forplejning, men man betaler selv for entreen på Abelines Gård og Lyngvig Fyr samt eventuelle drikkevarer på Restaurant Peking.

Tilmelding er efter først til mølle princippet på telefon 21 39 53 05 eller på www.bevaringsforeningen.dk

Se billeder fra de to foregående ture her:
2014
2013

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.