Kirkepladsen 1 – Skolen på tærsklen til Barnets Århundrede

– byens smukkeste og mest stilfulde Bygning

Om Borger- og Realskolen på Kirkepladsen.

Beslutningen blev taget 20. Juni 1899 i et ekstraordinært byrådsmøde.
“Planen om den paatænkte Udvidelse af Undervisningen og Opførelsen af en treetages Tilbygning til den nuværende Skolebygning vandt enstemmig Tilslutning hos Byraadet”, som der stod at læse i Ringkjøbing Amts Avis den følgende dag.

Borgerskolen havde igennem 25 år holdt til i det nuværende “Skolebo”, som var bygget i 1874 på den gamle kirkegård, og som efter datidens forhold var en flot skolebygning med 4 klasseværelser i stuen, lærerlejligheder på 1. sal og offentlig badeanstalt i kælderetagen. De mindste klasser blev undervist i kateketboligen – den tidligere latinskole.

I 1869 vedtog Ringkøbing, som den første købstad i landet, stærkt inspireret af stiftsfysikus, justitsraad dr. med. Erik Holst, en ny skoleplan, hvor al undervisning i den offentlige skole blev gratis fra 7 – 15 års alderen.
Der gik ry af Ringkjøbing betalingsfri Borgerskole landet over, og den blev set som et eksempel til efterfølgelse. Jo, det var byens stolthed, men der lød også kritiske røster, for når man beregnede udgifterne pr. barn, så var Ringkøbings skolevæsen det næstdyreste i hele landet.
Skolevæsenets konto udgjorde i 1897 : 26.908 kr, heraf til lønninger 16.331 kr, (skolebygninger – det ny gymnastikhus i Vestergade 8935 kr. )
Øvrige større udgiftsposter for byen : fattigvæsen 7179 kr, rets- og politivæsen 2589 kr, medicinalvæsen 1168 kr. Byens samlede indtægter udgjorde i alt 89.373 kr. Byens gæld udgjorde 151.215 kr – afdrag på gæld var 6407 kr.

Man kunne stadig ikke tage nogen afsluttende eksamen – såkaldt præliminær el. alm. forberedelseseksamen, men skulle til København. Fra 1882 kom der ny skoleforordning og Ringkøbing Borgerskole kunne, som én af de første købstæder i landet, oprette en kommunal realskole med eksamensklasse, hvor de 2 sidste realklasser var betalingsklasser.
Skolen hed fra 1896 Ringkjøbing Borger- og Realskole. Blandet de første års dimmitender var L. Mylius Erichsen.
I 1899 vedtog byrådet at adgang til 1. realklasse fortsat var gratis og at skolepengene for 2. og 3. realklasser var 12 kr. månedligt. Til sammenligning fik skolens pedel 500 Kr. om året samt fri bolig og brændsel.
1800 tallets sidste halvdel var præget af industrialisering, udbygning af jernbanenettet og flytning fra by til land. Lige som alle landets købstæder oplevede Ringkøbing vækst og øget velstand i de sidste årtier af 1800-tallet.

I Amtsavisen skrev man i 1897 under rubrikken : Ringkjøbing vokser, at der var solgt grunde på Markedspladsen til byggeri af Orgelfabrikken og Odfellowlogen og “Naar saa hertil føjes, at der ogsaa paa andre Kanter af Byen opføres nye Bygninger, og at gamle Bygninger inde i Byen erstattes med nye toetages Bygninger, saa vil det let indses, at Ringkjøbing ogsaa tælles med blandt de Byer, der vokser “
Indbyggerantallet, som i 1801 var kommet op på 771, steg i 1850 til ca. 1300 og var 1897 opp på 2507.
Der var i 1850 : 159 skolebørn i den offentlige skole, i 1899 : 300, i 1904 : 378 og i 1916 : 555.
Mange steder i København og i købstæderne var der skudt store imponerende skolebyggerier op. Øster Farimagsgade og Gasværksvejens Skole var nogle af de byggerier, hvorom man i Illustreret Tidende i 1887 skrev :
“de Almueskolebygninger som Kjøbenhavns Kommune i det sidste Tiår har rejst, tilfredsstille ikke blot alle rimelige fordringer, men de fremtræde endog i en sådan skikkelse, at økonomisk anlagte skatteborgere nu begynde at spørge, om man ikke er ved at overskride hvad rimeligt og forstandigt er.”

Med det stigende antal skolebørn havde nyt skolebyggeri andre steder i Ringkøbing – på Markedspladsen eller ved Herningvejen – været under overvejelse ved flere lejligheder. Man havde købt sig tid ved at inddrage lærerlejlighederne til klasseværelser og ved at have undervisning i bla jernstøberiet i Vestergade samt på på Torvet, men i 1899 pressede flere ting sig på.

Borgerskolens kakkelovne stod stort set alle sammen foran udskiftning. Fra 1880 var det blevet muligt, at opvarme med centralvarme i form af lav-eller højtryksdampvarme. Helt i tråd med tidens udvikling og det faktum, at der var en vis fremskridtsånd i byen, havde byrådet indhentet tilbud på lavtryks-dampvarmeanlæg. (I 1930 havde bare 10 % af den danske boligmasse central- el. fjernvarme).
Som Redaktør Fastrup sagde i byrådets behandling af sagen:
“Det vilde uden Tvivl være en stor Velgjærning mod Børnene og en gavnlig Foranstaltning for Skolen i det hele taget, om vi fik indlagt Varmeapparat. Saa vel Lærere som Børn vilde sikkert befinde sig bedre ved Varmeapparat end ved at sidde op til en glohed Kakkelovn. ”

Samtidig var skolens hygiejniske forhold brag på banen i et læserbrev i Ringkjøbing Amtsavis :
“I vore Dage, da Hygiejnen sidder i Højsædet, og der, saa vidt muligt, føres en energisk Kamp mod Udbredelsen af Tuberkelbacillen, synes det mig og mange andre ej tilladeligt, at Ringkjøbing Kommuneskole med tilhørende Realklasser opviser et Griseri, som næppe kan finde sin Lige ret mange Steder.”
Underskrevet af en vis Hr. H. (Dr. Med Holst ?)
I 1890-99 var 14 % af dødsfald i Danmark forårsaget af tuberkulose. Robert Koch havde i 1882 påvist, at sygdommen blev forårsaget af tuberkelbakterien. Frisk luft og plads blev tidens løsen for at bekæmpe tuberkulosen.
Elevantallet var stigende, der var trængsel i klasseværelserne og de små forstuer.
Læserbrevet blev taget meget alvorligt af byrådet, der i høj grad fandt de store vanskeligheder for renligheden begrundet i skolens dårlige indretning. Man udarbejdede en grundig rengøringsinstruks til pedellen, for som redaktør Fastrup blev citeret for i avisen :
“Renlighed er en saa god og vigtig Ting, at man ikke saa let faar for meget af den. “

Først og fremmest var der dog en ny skolelov under opsejling, hvor der for købstadsskolernes vedkommende blev opstillet en undervisningsplan med op til 6 daglige timer, i alt 21 ugentlige timer i de vigtigste fag. Undervisning i gymnastik, kvindelig håndgerning, tegning, sløjd og kvindelig husgerning var ikke medregnet.
Egnens egen J. C. Christensen (senere undervisningsminister og konseilspræsident) havde været een af de centrale forhandlere i den langstrakte proces gennem Rigsdagen. Det var i 1899 – loven, at ordet “folkeskole” blev indført som det samlende begreb for det danske grundskolevæsen.
I Ringkøbing Amts avis opsummerede man problemerne med den ny skolelov :
“Saa kom den ny Skolelov, og Skoleplanen maatte atter tages op til Behandling. Det af Byraadet nedsatte Udvalg (Borgmesteren, Lund og Fastrup) rettede straks sin Opmærksomhed paa at faa Planen udvidet saaledes, at der blev rigelig Adgang baade for Drenge og Piger til at faa Del i den udvidede Undervisning.
Men Pladsen i den gamle Skolebygning stillede sig i Vejen for en større Udvidelse Havde vi blot faaet en ny Skolebygning ude paa Markedspladsen i Stedet for den Omordning af den gamle Bygning, som Byraadet for en halv Snes Aar siden foretog.
Udvalget kunde dog let blive enigt om, at det var uforsvarligt at forhindre Byens Børn i at nyde Frugterne af en god Undervisning, fordi der ikke var Plads. Byen matte ofre
de nødvendige Penge til en ny Bygning. “

Byrådet vedtog at overdrage til Arkitekt Berg i Esbjerg, at udarbejde tegninger til ny skole. Esbjerg var på daværende tidspunkt en by i rivende udvikling. Byen var opstået i 1868 omkring den nyanlagte havn. I 1874 var der kommet jernbaneforbindelse nord – og østpå, byggeriet boomede og man lavede by-plan med rette gader efter New York forbillede.
Det var ikke mærkeligt, at byrådet søgte sydpå, hvor der blev bygget stort, flot og næsten udelukkende i datidens fremherskende arkitekturstil – historicismen. Berg havde stået for flere beboelsesejendomme og tilbygninger. (Efter sin succes i Ringkøbing tegnede han teknisk skole til Lemvig i 1901 og Borgerskolen til Esbjerg i 1902. Sidstnævnte kan man se velbevaret og med umiskendelig lighed med Ringkøbing Borger- og Realskole beliggende på Stormgade 47 i Esbjerg).

Arkitekt Berg foreslog, at man af hensyn til lysforholdene i den gamle Borgerskole lavede en 2-etages tilbygning, som med korridor / trapperum var forbundet med Borgerskolen. Ved at udnytte et større areal på Kirkepladsen kunne man opnå samme udvidelse, som den 3-etages udvidelse byrådet havde forestillet sig.

0005-1Arkitekt Bergs originaltegninger. Stue- og kælderetage.

0003-1Arkitekt Bergs originaltegninger. Loftetage og 1. sal.

0001-1Arkitekt Bergs originaltegninger. Facader og snit.

I december 1899 var man klar til godkendelse af planerne, og avisen refererede :
”I sidste Byraadsmøde forelaa Tegningerne til den nye Skolebygning, der skal opføres med Facade ud til Vestergade paa den Plads, hvor den gamle Katheketbolig ligger.
Bygningen bliver i to Etager med store rummelige Klasseværelser. Paa Loftet indrettes desuden to store Værelser med Ovenlys, hvor Undervisning i tegning m. m. tænkes at skulle foregaa. Der bliver Kjælder under hele Bygningen, og denne tænkes bl.a. anvendt til Opholdsted for Pigerne i Frikvartererne, naar Vejret er daarligt.
Den ny Bygning skal opføres paa en Del af den Jord, der tilhører Kirken. Der foreligger dog allerede Tilladelse hertil samt til, at Byen faar Hjemmel paa en Del af den Grund, hvorpaa den nuværende Skolebygning ligger, hvilket hidtil ikke har været Tilfælde.
Til Gjengjæld skal Byen brolægge med tilhugne Sten en Kjørebane ind til Kirken baade fra Torvet og fra Vestergade. ”

I januar 1900 havde man forskellig myndigheders godkendelse, og man kunne sende bygge foretagenet ud i en samlet entreprise ved “bekjendtgørelse i Byens Blade og i Jyllandsposten.” Der kom 11 tilbud, heraf 9 fra Esbjerg og med murermester Kjeldsens bud på 35.600 som eneste lokale. Han skrev en udførlig entreprisekontrakt med kommunen.

I marts 1900 blev Katheket boligen solgt ved auktion til nedbrydning. Farver Jørgen Hoffgaard vandt auktionen med henblik på at bruge materialerne til byggeri på Isager Mark.
Amtsavisen benyttede lejligheden til at fortælle boligens historie samtidig med at man konstaterede : “ Den Bygning, der nu skal rejses på den gamle Katheketboligs Tomt, vil ikke blive saa billig for Byen. Men ved en Sammenligning mellem de to Bygninger vil den ny Skole ogsaa komme til at danne en smuk Illustration for Skolevæsenets Fremgang, hvad de ydre Hjælpemidler angaar, i de ca. 80 Aar, der er forløbne, siden Katheketboligen blev bygget. “

Historien om Den gamle Katheketbolig findes i Ringkjøbing Amts Avis 8. Marts 1900
”I Eftermiddags blev den gamle Katheketbolig, en af Byens ældste Bygninger, solgt ved Auktion til Nedbrydning.
Navnet stammer fra den Tid, da der her i Byen, ligesom det endnu finder Sted i adskil- lige Byer, var ansat en Katheket. Katheketen boede i den ene Halvdel af Bygningen, og i den anden var der Skolestue.
Af de Katheketer, der har boet i Huset, kan nævnes Folk med saa bekjendte Navne som Wilhelm Birkedal og Svendsen, den senere Seminarieforstander i Jelling.
Wilhelm Birkedal kom til Ringkjøbing i 1837 og forflyttedes i 1840 til Hoven-Sønder- Omme.
Som et Bevis paa, at der ikke den Gang blev stillet store hygiejniske Fordringer til en Bolig, har vi hørt følgende fortælle : Wilhelm Birkedal havde Sovekammer ud til den søndre Gavl i Katheketboligen, og umiddelbart op til Gavlen, der er muret i Ler, laa Stolens Latrin.
Et saadant Naboskab vil selvfølgelig ingen Katheket eller Sundhedskommision nu finde sig i.
Katheketboligen var opført i Tyverne. Om dens Tilblivelse fortælles bl.a. følgende :
En Mand ved navn Gammeltoft, der var flyttet her fra Byen til Kjøbenhavn, havde haft Lykke med sig, saa han var bleven en velstaaende Grosserer.
Under et Besøg i Hjembyen gjorde Byens Kjøbmænd et Gilde for Hr. Gammeltoft. Ved denne Lejlighed kom det bl.a. paa Tale, at Skolens Lokaler (paa Hjørnet af Torvet og Nygade) var yderst tarvelige. Hr. Gammeltoft tilbød da at skænke Sten til en ny Byg-
ning. Det gode Eksempel smittede, saa Byens egne Kjøbmænd tilvejebragte det manglende. Saaledes opførtes Katheketboligen uden at koste Byen noget. ”

10. Maj var man klar til grundstensnedlæggelse under overværelse af byrådet og særligt indbudte : Amtmand Feddersen, stiftsfysikus Holst, pastor Petersen, bager Lund, karetmager Ellerbek, skoleinspektør Andersen, arkitekt Berg, bygmester murer Kjeldsen.
I avisen blev højtideligheden refereret:
”I et Kobberhylster blev nedlagt et Eksemplar af vore nugjældende Myntsorter, deriblandt en Guldbryllups – Tokrone, og desuden et Stykke Pergament, hvorpaa stod optegnet følgende :
”Aar 1900 den Tiende Maj i Kong Kristian den Niendes 37. Regeringsaar blev denne
Grundsten til en ny Skolebygning for Ringkjøbing Borger- og Realskole nedlagt –
signeret af byråd, skolekommission og skoleinspektør. ”
Borgmesteren holdt en smuk tale og sagde blandt andet :

”Naturen selv lærer os at stræbe efter at udvide den Aandelige Synskreds for alle, at
stræbe gennem Oplysning at fjerne de sociale Skjel. Dette har da ogsaa længe være Maalet ved den kommunale Undervisning her i vor lille By, og det er som Led i en saadan Stræben, at denne Skolebygning rejses, idet dens Opførelse i første Række er en Følge af vor nye Skoleplan, som tilsigter gratis at give alle Børn her i Byen, som har Tone og Vilje, en Undervisning og Udvikling, der gaar langt ud over den almindelige Almue- skoleundervisning.”

I skolekommissionens protokol er bla. noteret om grundstensnedlæggelsen :
”Der, hvor Indgangsdøren i den nye bygning bliver nedlagdes i et Kobberhylster et Pergamentspapir, hvorpaa Byraadets og Skolekommisionens Medlemmer og Skoleinspektørens Navne vare anførte. …”

28. September kunne den nye skolebygning indvies. Det var ikke uden stolthed at man i Amtsavisen kunne indbyde Børn, deres forældre samt ”enhver, der interesserer sig for Skolens Gerning. ”
I dagens avis stod at læse :
”Den ny Skolebygning, der i Sommer er opført i Ringkjøbing, indviedes i Eftermiddags.
Bygningen er nu færdig til at tage i Brug. Den indeholder 10 Klasseværelser, hvoraf de to er Loftsværelser med Ovenlys. Lokalerne er høje, rummelige og lyse, og tilfredsstiller sikkert i fuldt Maal alle de Fordringer, der for Tiden stilles til Skolelokaler.
Hvad det ydre angaar, da har Folk længe været enige om, at den ny Skolebygning er Byens smukkeste og mest stilfulde Bygning. ”
Ved indvielsen talte Borgmester Ekeroth og sagde blandt andet:
”Saa har da den Skolebygning rejst sig, som vi i Foraaret lagde Grundstenen til, og den har rejst sig saaledes at den er bleven en Pryd for Byen at den byder Børnene saa gode ydre Vilkaar, som vi formaar at yde.”
Efter at have takket alle der havde medvirket, fortsatte han :
”Den ny Skoles Grundsten blev lagt i Tro, Haab og Kjærlighed, og Bygningen er rejst i Ønsket om at give alle Byens Børn lige Adgang til Kundskab. Gid da hver Sten i Bygningen maa tale til Børnene om den Aand, hvori Skolen er rejst. Gid Skolen maa blive ikke et Fængsel, hvori Barnesindet stænges inde, ikke et Drivhus, hvori Barnesindet Frihed gaar tabt, men et godt Hjem, hvori Børnene frit og sundt kan udvikle deres Evner, og hvori de kan lære god og nyttig Kundskab ikke for Skolen, men for Livet. ”
Dr. med. Erik Holst modtog i sin Egenskab af Kommunens Repræsentant i Amtets Skoledirektion den ny Skolebygning.
Han takkede Byraadet for den lige saa smukke som hensigtsmæssigt indrettede Bygning – de lyse, rummelige og luftige skolestuer, hvor opvarmning, udluftning og renholdelse let kunne foretages og hvor der var mulighed for benyttelse af skiftesko og skolebade.
Herefter fortsatte Holst med en særlig tak til byråd og skolekommission ” for, at de trofast havde bevaret det alt i en Aarrække fulgte Princip, at Friskolen og Betalingsskolen i Byen var slaaede sammen til en Folkeskole, hvori Børnene i Overensstemmelse med den demokratiske Aand i Befolkningen, uden Hensyn til Forældrenes Raad eller Stilling, blev undervist, siddende Side om Side. Ringkjøbing havde Æren af at være den første Kjøbstad i Landet, hvor en saadan Skoleordning var indført; men uagtet denne nødvendigen medførte, at Skolegangen blev fri uden Betaling af Skolepenge, var den dog bleven adopteret i flere Kjøbstæder og under Ventilation i andre.”
Til slut tale Holst til forældrene om deres ansvar for skolen og ”Særligt indtrængende bad han dem ikke uden den bitterste Nød at anvende Børnenes Tid til Erhverv, men at tillade dem at være Børn, saa længe de var Børn. Den Tid, der blev tilovers fra Skolen, kan saa passende anvendes til Lege og Fornøjelse med Jævnaldrende. ”

Dr. Holst formulerede her nogle af de grundtanker som den svenske pædagog Ellen Key formulerede i bogen : Barnets Århundrede – Barnets århundrede var først nået, når forældre, samfund og skole lærte at respektere børns særlige natur og behov.

Allerede i 1903 kom en ny skolelov, almenskoleloven af 24. April 1903. En mellemskole skulle fremover binde den offentlige grundskole sammen med de videregående skoler i et sammenhængende forløb, således at alle børn – i princippet – kunne gå videre efter de sædvanlige syv år med yderligere nogle års undervisning. De kunne afslutte med en mellemskoleeksamen eller lede videre til realeksamen eller studentereksamen. I Ringkøbing kom man til at vente 35 år på at få mellemskolen indført. Der var bekymring for at det ville svække realskolen – og så var det jo også lidt dyrere.

I perioden fra 1850 til 1920 fordobledes antallet af skolebørn, især i hovedstaden og købstæderne. I 1909 var der i Ringkøbing over 400 skolebørn og pladsforholdene i Vestergade var trange.
Byrådet måtte igen i byggetanker og efter forskellige overvejelser besluttede man sig for at lægge nybygningen ved det senere Skolevænget.

8. November 1910 kunne man under rubrikken Ringkjøbing vokser læse :
”Der er næppe før noget Efterår bleven bygget saa meget i Ringkjøbing som i dette Efteraar. Foruden en halv Snes større og mindre Bygninger, der er under Opførelse,
bygger Byen en Skolebygning og et Gymnastikhus i Toften vest for Byen. Og Banen bygger ogsaa og laver om i Anledning af Stationens Udvidelse.
Bygningen til Elektricitetsværket er snart færdig til at tages i Brug. Hovedledningen gennem Bredgade og Nygade nedlægges i disse Dage.
Udgravningen af Grunden til Kreditforeningens store Administrationsbygning skal vel ogsaa snart tage sin Begyndelse.
Det er derfor heller næppe uden Grund, naar det siges, at Ringkjøbing for Tiden er en af de Byer, hvor der er rigeligt med Arbejde til Haandværkere.”

Borgmester Finsen konstaterede i sin tale til indvielse af Plesnerbygningen august 1911 :
”Det er godt en halv Snes Aar siden vi sidst byggede en ny Skole. Den Gang laante vi 66,000 Kr., hvoraf dog noget gik med til Grundkøbet. Børneantallet var den Gang omtrent 300, nu er det over 500, og vi har derfor i en Aarrække haft Tanken henledet paa en Udvidelse. For et Par Aar siden opkøbte vi Grunde med Udvidelsen af den gamle Skole for Øje.
Vi indsaa imidlertid, at denne Plan ikke vilde være saa heldig og vedtog derfor at bygge her saaledes at vi med Tiden kunde flytte hele Skolen herned. Her er Plads til i alt 40 Klasser og to Gymnastikhuse, og Ringkjøbing skal blive 3 Gange saa stor som nu for at dette skal blive udfyldt.”
Byggeriet var tænkt som et pavillonbyggeri, der begyndtes med et gymnastikhus samt en hovedbygning med klasseværelser. Først i 1920 blev der bygget videre på hovedbygningen. De mindste klasser kom til at gå i den ny skole og realklasserne og de ældste folkeskoleklasser forblev i bygningerne på Kirkepladsen.

Plesnerskolen er sunket i grus – endnu står Ringkjøbing Borger- og Realskole tilbage.

Indtil 1951 trådte byens håbefulde ungdom hver dag, med undtagelse af årene under besættelsen, over dørtærsklen indtil de lokaler, der rummede et århundredes forhåbninger og gode intentioner for de dannende skoleår.

Og der under tærsklen til barnets århundrede, lå kobberhylsteret – og hvem ved – måske ligger det der endnu.

Birte Pedersen

Læs mere om den game skolebygning her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *