Hvordan en Daimler Kraftpostbus fra Königlich Bayerische Post endte som sommerhus i Søndervig…

Artikel tilsendt af Erland Egefors

BAYERNS POSTVÆSEN OG DAIMLER KRAFTPOSTBUS.

Bayerns postvæsens historie er særdeles interessant, fordi dets annaler går tilbage til 1489, da fyrste Franz von Taxi ( 1469 -1517 ) for kejser Maximillian I oprettede en postrute med ridende og gående post mellem Bruxelles og Innsbruck. Fyrsterne Thurn und Taxi drev postvæsenet frem til 1805 og i marts 1808 blev Königlich Bayerische Post oprettet. Bayern blev i 1871 en del af det nordtyske forbund, men diplomati, hær, jernbanevæsen og post forblev bayersk frem til Tysklands sammenbrud efter første verdenskrig. Reichspostverwaltung for hele Tyskland blev oprettet den første april 1920.
Kong Christian IV oprettede i 1624 et postvæsen med en hovedpostrute mellem København og Altona via Kolding. Da hestes aktionsradius er begrænset, var en forudsætning for et postvæsen kroer eller andre steder, hvor der kunne skiftes til friske heste. Dronning Margrethe I påbød en kro for hver fjerde mil, hvorimod Christoffer af Bayern ( 1418 – 1448 ) påbød en kro for hver 2½ mil. Hans far var greve i Bayern, eneste forbindelse til det danske kongehus var, at Erik af Pommern var hans onkel, og han var gift med Dorothea af Brandenburg. Om Christoffer af Bayern ville have indrettet et postvæsen som det i Bayern, får stå hen i det uvisse, for han var konge fra 1440 til 1448, og på så få år kan der ikke udrettes meget. Dorothea har været barnebrud, for hun var 18 år gammel, da hun blev enke. Hun måtte have et passende parti, derfor blev hun gift med Christian I, der var konge til 1479, den første konge af oldenburgerdynastiet.
En rømermil svarer til 7,532 km. Derfor ligger de kongeligt privilegerede kroer typisk midtvejs mellem købstæderne, eksempelvis den berømte Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager.
Königlich bayerischen Post fik den første ”Kraftomnibus”, leveret af Daimler-Motoren Gesellschaft i Canstatt ved Stuttgart og i 1905 indsat på ruten Tölz – Lenggries i Bayern. Daimler-Benz´ arkivets foto C30567 viser postbussen med bivogn, udstyret med en 4,084 liters motor med fire cylindre ( 100 x 130 mm ), der har 18 hk ved 800 o/m og maksimalt 28 hk. Med konuskobling, firetrins gearkasse og kardantræk, topfart 18 km/t. Diligencer kunne holde samme fart på plan vej, men på bakker kunne passagererne gå ved siden af vognen, hvis de da ikke ligefrem måtte skubbe bagpå!
Til de lange bakker og stejle bjergveje har Daimler busser tre forskellige bremsesystemer, foruden store bremsetromler ved baghjul kardanbremse bag gearkasse og en bremse ved bagtøjet. Bivognen har samme type undervogn som hestevogne, hjul med træege og trænav, fjedersystem med såvel langsgående fjedre som tværfjedre m.m., men på fotografiet kan ikke ses klodsbremser eller andet. Der må dog have været en form for bremse og formodentligt virkende ved påløb gennem en mekanisme i trækstangen. Der er plads til 22 passagerer i bussen, derimod oplyses antallet af pladser i bivognen ikke.
Daimler-Benz Foto 55134 viser en Daimler-Marienfelde Omnibus ”der bayerischen Post” fra perioden 1908 – 1910. Den firecylindrede motors effekt opgives til 35 hk. I 1902 blev Motorfahrzeug – und Motorenfabrik AG i Berlin- Marienfelde overtaget af Daimler- Motorengesellschaft, de første med kædetræk og fra 1903 med kardanaksel. Daimler fremstillede i 1890 verdens første motor med fire cylindre, motorerne blev fremstillet i forskellige størrelser og udgaver.
Det var dog ikke i Tyskland, de første Daimler motorbusser kørte, derimod i England. C. S. Rolls importerede i april 1898 en Daimler og i oktober 1902 en Daimler, som Harry John Lawson byggede karosseri på. Der var plads til 12 passagerer inde i bussen, 14 passagerer på taget og en sad ved siden af chaufføren. Bussen kørte 1902 – 1904 på ruten Lewisham – Eltham. Den 27. november 1902 blev der underskrevet en kontrakt mellem Daimler-Motoren Gesellschaft og G. F. Milnes & Co om import og forhandling. Derfor skelnes der i England mellem Canstatt-Daimlers og Milnes-Daimlers.
Karakterisk for såvel Daimler busser som lastbiler fra perioden er den høje og brede køler samt de to gaffelformede holdere til lygter. Jernhjul og fast gummi. Königlich bayerischen Post fik lavet trækarosserier med bagagebærer på taget, opbygget som et bindingsværkshus med paneler mellem stolperne. Tidstypisk var chaufførsædet placeret i højre side, hvilket var en fordel ved kørsel på smalle bjergveje, ind – og udstigning derfor i venstre side. Med datidens beskedne trafik var det ikke noget problem, desuden havde motorbusserne ligesom hestebusserne holdepladser ved kroer og på byernes torve.

Daimler Omnibus
Daimler Omnibus

DAIMLER POSTBUS TIL RINGKØBING.

Under første verdenskrig er der brug for alle typer køretøjer og de udtjente postbusser anvendtes som ambulancer, stabsvogne for officerer m.m. Men hvordan havner en motorbus fra Königliche Bayerische Post i Ringkøbing og kører sommerrute Ringkøbing – Søndervig? Den historie giver Ringkøbing Bevaringsforening gennem familien Poulsen. Niels Poulsen var murermester og konstruktør og var tilsynsførende arkitekt ved opførelsen af Rinkøbing – Ørnhøj Jernbanes bygninger. Banen åbnede i 1911 og blev nedlagt i 1961. Han blev i 1909 direktør for A/S Ringkøbing Kalksandstensfabrik, overtog den i 1917, og da salget af de hvide kalksandsten gik trægt, omstillede han til fremstilling af lyngmel. Det blev eksporteret til Tyskland under verdenskrigen, blandet med melasse var det et udmærket kreaturfoder.
Da fabrikken brændte i 1919, etablerede han i stedet et cementstøberi, og da de tyske valutakurser raslede ned efter krigen, opkøbte han biler i Tyskland. Han købte blandt andet et par lastbiler, der anvendtes til distribution af cementvarer og desuden almindelig vognmandskørsel, og oprettede med en Daimler posthus bilruten Ringkøbing – Søndervig. Badestedet ligger nord for Ringkjøbing Fjord, der var stort set kun sandede hjulspor dertil, men der havde siden 1884 været badehotel og senere kom Hotel Klitten og Strandkroen samt selvfølgelig sommerhuse. Det var en sommerrute, der kørte et par år og blev afløst af Niels Nielsen Møllers rutebiler, der første maj 1921 indledte driften på bilruten Ringkøbing – Søndervig, der året efter fik en Audi fra J. W. Darr i Silkeborg. Bilruten blev i 1928 forlænget til Lyngvig, i 1929 til Hvide Sande og i 1932 til Nørre Nebel via Bjerregård og Nymindegab. Dermed blev ruten 60 km lang. Daimler-Marienfelder postbussens karosseri anvendtes derefter til sommerhus i Søndervig.
Flere vognmænd anskaffede efter første verdenskrig tyske biler, nogle af lastbilerne var endda med jernhjul uden gummi! Som berliner var det en selvfølge for J. W. Darr at forhandle tyske biler, i de første år Audi, Krupp og Mathis. I bladet ”Motor” december 1920 har J. W. Darr en annonce med en Audi 14/35 hk, det vil sige 14 skattehestekræfter og 35 faktisk hestekræfter.
J. W. Darr har i november 1923 en artikel om Audi rutebilerne i ”Danmarks Bilruter”, de er teknisk baseret på et 2,5 tons lastbilchassis, der var den tyske hærs standardlastbil under verdenskrigen. I december 1923 blev Audi rutebil nummer 100 leveret.
Der kom såvel franske, tyske som amerikanske militære lastbiler til Danmark efter krigen, jf. ”Vintage-Nyt” nr. 521 og 523, årgang 2014, men i løbet af få år forsvandt de tunge typer med fast gummi af flere årsager. Dels blev det muligt for dækfabrikkerne at fremstille luftdæk til tunge køretøjer og dels blev afgiften omlagt fra skattehestekræfter til vægtafgift. Med fast gummi var og er den maksimalt tilladte hastighed 15 km/t, hvorimod den for tunge biler med luftdæk var 24 km/t. Daimler postbussen har givetvis været af af god standard, men har sikkert været medtaget af krigen. Passagererne var udsat for langt mere primitive køretøjer, ofte lastbiler med bænke på ladet eller busser med træsæder og uden komfort i øvrigt. De fleste danske købstæder havde karetmagere og karosserifabrikker, disse udviklede i 1920´erne buskarosserier af meget høj standard og med komfortable sæder, varme og indvending belysning.

Audi-katalog fra J.W. Darr
Niels Poulsens bus
Niels Poulsens bus
Niels Poulsens bus


Læs mere om Niels Poulsen og hans byggerier her:
Niels Poulsen/
Dyrlægeboligen i Tim
Herningvej 64 – “Villa Toga”

KILDER.
Ringkøbing Bevaringsforening

HeimatMuseum Haimhausen:
https://www.heimatmuseum-haimhausen.de/die-koeniglich-bayerische-post/

”Danmarks Bilruter” november 1923: ”Audi Omnibusserne”.
Hurup, Nic. ( red. ): Dansk Person-og Rutebiltrafik, København 1936.
Hurup, Nic. ( red. ): Dansk Godstrafik med Auto, København 1937.
Kaye, David: Buses and Trolleybuses before 1919, London 1972.
Nygaard, Adam ( red. ): Dansk Vognmandsstand, Fagligt biografisk håndbog for den organiserede danske vognmandsstand, København 1956.
Seherr-Thoss, H. C.: Die deutsche Automobilindustrie, Eine Dokumentation von 1886 bis heute, Stuttgart 1974.
Trap Danmark, femte udgave, Ringkøbing Amt, Bd. IX, 1965.
Vanderveen, Bart H.: The Observer´s Army Vehicles Directory to 1940, London 1974.