Generalforsamling 2013

Generalforsamlingen blev afholdt torsdag den 21. februar 2012 i Vestjysk Banks lokaler på Torvet i Ringkøbing.

Foredrag
Før generalforsamlingen fortalte arkitekt Simon Klinkby om hjemmesiden bevarvarde.dk. Hjemmesiden er et digitalt redskab til bevaring og udvikling af Varde midtby, og den rummer blandt andet information og beskrivelser af de enkelte huse i midtbyen. Hjemmesiden er bygget op, så interesserede kan kommentere husene og være med til at opbygge viden om Vardes bygningskultur.

Efter en kort, men livlig, pause fulgte generalforsamlingens ordinære dagsorden.

1. Valg af dirigent
 Jesper Dalgaard Knudsen blev valgt.

2. Beretning
Formandens beretning, som kan læses nedenfor.

3. Godkendelse af årsregnskab
Regnskabet blev gennemgået og godkendt.

4. Fastsættelse af kontingent
Kontingentet fortsætter uændret: 150 kr. årligt for enkeltmedlemmer og 200 kr. årligt for en husstand.

5. Behandling af indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Der var genvalg af Charles Gam.

7. Valg af revisor
Der var genvalg af Per Jacobsen.

8. Eventuelt
Ikke noget under eventuelt.

Efter generalforsamlingen blev Bevaringsprisen for 2012 uddelt, se nærmere her.

Formandens beretning om foreningens virksomhed i år 2012 / 2013 

Konstituering
Efter sidste generalforsamling har bestyrelsen bestået af Helle Henningsen, Søren Ole Madsen, Jacob Frimor, Charles Gam som kasserer, Jens Aarup Jensen som sekretær, Knud Hammer som næstformand og Søren Damgaard Jensen som formand. 

Bestyrelsesmøder
Der har siden sidste generalforsamling været afholdt 5 bestyrelsesmøder. Derudover har der været forskellige møder mellem bestyrelsesmedlemmer i forskellige arbejdsgrupper i forbindelse med arrangementer. 

Landsforeningen
Sidste år var vi ikke med til Landsforeningens årsmøde og generalforsamling, men Jacob Frimor og jeg har været med til et møde for bestyrelsesmedlemmer i Horsens, hvor forskellige emner blev drøftet, og hvor der var mulighed for en uformel snak med bestyrelsen og andre medlemmer. Her blev der bekymret spurgt til udviklingen her i Kommunen. Landsforeningen har både været involveret i sagen om Ringkøbing Skole og de to klitdgårde, som jeg vil komme ind på senere.

I bladet By&Land, som er inkluderet i kontingentet, bliver vi løbende orienteret om Landsforeningens omfattende arbejde. 

Kommunen
Vi bliver bedt om udtalelser i en del byggesager i årets løb, lige som vi bliver orienteret om afgørelser inden for bevaringsområdet, og ind imellem reagerer vi også selv på for eksempel punkter på dagsordenener for kommende møder. På den måde har vi en meget direkte indflydelse, som ikke altid er synlig udadtil, fordi vi kommer på banen, inden det går galt.

Desværre ser vi mange uheldige eksempler på, at man ikke respekterer de gamle huse, og enten bevidst eller af uvidenhed overtræder bevaringsreglerne. Når vi så får henvendelser fra bekymrede medborgere eller selv ser moderne vinduer, der ikke overholder reglerne eller skiltning og belysning, der både skæmmer og er i modstrid med forskrifterne, kan vi blive nødt til at “sladre” til kommunen, hvad der jo ikke burde være vores opgave, men desværre er blevet det, da kommunens folk har fået besked på at kigge den anden vej, når de ser overtrædelser – hvis de da ser dem.

Men kommunen er desværre heller ikke altid selv opmærksom på kulturarv og æstetik, og et af de eksempler, som ses af de færreste, men ikke desto mindre er symptomatisk, er det nye busstoppested på fjordstien neden for Gammel Sogn Kirke. Her er det lykkedes at placere en stander med to små skilte om badeforholdene, så de ikke ses af de badende, men står ved stien lige foran kirken ved en udsigtsbænk, så det mest af alt ligner et busstoppested. Komisk – men desværre tragikomisk.

Ringkøbing skol
Det er desværre en meget alvorligere sag, at man opgav kravet om at bevare Plesnerbygningen på Ringkøbing Skole. Som frygtet blev den revet ned, da skolen blev solgt til 1/3 af den oprindelige pris, og man solgte ikke kun ud økonomisk, man solgte også ud af kulturarven. Skolen hørte til de ti mest bevaringsværdige bygninger i Ringkøbing, og der er ingen bygninger, der har højere bevaringsværdi, så i princippet kan vi altså ikke forvente, at kommunen sætter hælene i, hvis nogen vil købe kreditforeningen eller det gamle amtsrådhus med nedrivning for øje.

Vi har haft henvendt os til kommunen flere gange, By&Land har reageret, og da Kulturstyrelsen blev spurgt, om de ville rejse en fredningssag, svarede de godt nok, at det var der ikke grundlag for, men samtidigt understregede de, at bygningen havde en høj bevaringsværdi på 2, underforstået at så var det kommunens ansvar at sikre en bevaring.

Kunsthistorikeren Viktoria Holst Erichsen, der har skrevet speciale om Plesner, sendte et debatindlæg til avisen, hvor hun under overskriften “Det er et stort fejltrin at nedrive Ringkøbing Gamle Skole at “… Plesner bestemt ikke bare er en lokal arkitekt, men en arkitekt, der satte sit præg på hele Danmark…  En nedrivning af Ringkøbing Gamle Skole er en aldeles kortsigtet gerning og et helt urimeligt træk overfor såvel Ringkøbings kulturhistorie og bymiljø, som overfor den danske kulturarv.”

Klitgårde
I Søndervig er der blevet nedrevet endnu en klitgård. Bevaringsforeningen protesterede til kommunen, og påpegede, at ejendommen burde bevares, da den var af stor betydning for kulturmiljøet på Holmsland Klit. Gården var ikke registreret med en bevaringsværdi, da den forrige ejer ikke ønskede den medtaget i den bevarende lokalplan for klitgårde i tidligere Holmsland Kommune, men i forbindelse med en SAVE-registrering ville den uden tvivl få en høj bevaringsværdi for især den arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi, og den generelle vedligeholdelsestilstand for ejendommen var også acceptabel, selv om den var ombygget indvendigt.

I Søndervig var der i forvejen nedrevet to klitgårde, og en tredie er i stærkt forfald. Hvis det fortsat tillades investorer at opkøbe klitgårde med nedrivning og udstykning for øje, vil en meget væsentlig del af den fælles kulturarv i området forsvinde. En sådan udvikling vil være til skade for såvel turismen som vores egen stolthed over de særlige vestjyske kvaliteter, som klitgårdene repræsenterer. Derfor opfordrede vi byrådet til at komme med et meget markant signal, der viser, at man ikke ønsker denne udvikling.

Desværre blev gården nedrevet, men samtidigt har kommunen besluttet at SAVE-registrere de resterende klitgårde, der ligger i sommerhusområder, så man fremover kan håbe på at tage problemet i opløbet, og det er trods alt en positiv følge af sagen.

Solceller
Solceller er godt for elregningen og, i de fleste tilfælde, skidt for bygningskulturen. Kommunen har heldigvis valgt at være meget restriktive i Ringkøbings bymidte, så vi var lettere rystede, da vi en morgen i sidste uge så, at man var ved at montere solceller på et hus, der vender ud mod museumspladsen. Det viste sig, at man troede, at det kunne man bare gøre uden videre, og heldigvis blev arbejdet midlertidigt stoppet. Vi forventer naturligvis, at der bliver givet blankt afslag, hvis man alligevel søger om lov. I forvejen er det grå hus en skændsel for pladsen lige som naboens industriarmaturer, der uanfægtet oplyser pladsen, som var den en containerhavn, selv om det kunne være en fin plads med smukke omkringliggende huse.

Lokalplaner
Vi har i årets løb modtaget forslag til forskellige lokalplaner, som vi ikke har haft bemærkninger til, da de ikke har været relevante for vores område.

Bevaringsråd
Bevaringsforeningen er repræsenteret i kommunens Bevaringsråd, der i slutningen af 2011 afleverede et oplæg til revision af forvaltningspraksis i forbindelse med bevaringsdeklarationen for Ringkøbings midtby. Materialet, der blandt andet består af en række bevaringsblade om de forskellige historiske bygningstyper er efterfølgende blevet politisk godkendt, og det kan nu læses på vores hjemmeside, og kommer vel også på kommunens engang…

Bygningsforbedringsudvalget
Vi er som tidligere været med i Bygningsforbedringsudvalget, der uddeler midler til renovering af bevaringsværdige bygninger. Her er vi valgt som repræsentant for bevaringsinteresser. Det er et spændende og positivt arbejde, hvor vi er med til at give en økonomisk håndsrækning til dem, der vil restaurere deres huse med den fornødne kvalitet. Støtten har været medvirkende til at give mange restaureringer det sidste løft.

Medlemmer, der vil søge midler, er altid velkomne til at rette henvendelse til os, så kan vi hjælpe dem på vej.

Kulturelt Samråd
Vi er vi også repræsenteret i Kulturelt Samråds bestyrelse. Kulturelt samråd støtter forskellige arrangementer, og virker som katalysator for kulturelle arrangementer i kommunen. Sidste år blev der blandt holdt en meget vellykket kulturnat i Hvide Sande op til efterårsferien, og i år gentages kulturnatten i Videbæk. Det er arrangementer for hele kommunen, og det er tanken at skifte mellem kommunens hovedbyer.

Rådgivning
Vi får fra tid til anden henvendelser fra medlemmer i forskellige sager, men også fra interesserede fra hele landet, der har set vores hjemmeside og stiller spørgsmål og efterspørger materialer. I 2012 har vi blandt andet hjulpet med oplysninger om forskellige gamle ejendomme i Ringkøbing i forbindelse med slægtsforskning, og vi har hjulpet med at søge midler til istandsættelse af en af byens fineste døre fra første halvdel af 1800-tallet, der stadig sidder på sin oprindelige plads i Øster Strandgade.

Vi har faktisk selv givet et lille tilskud til at male døren, så den forhåbentligt kan holde mange år endnu. Det er normalt ikke sådan, at man kan søge støtte hos foreningen, men vi valgte i dette tilfælde at støtte istandsættelsen, da det var afgørende for at arbejdet blev sat i gang, og på sidste års generalforsamlig blev vi jo også opfordret til at sende noget af foreningens (beskedne) formue ud at arbejde.

Arrangementer
Vi har haft stor succes med årets arrangementer, blandt andet turen til Ringkøbings små museer, Nyt liv i gamle huse og en klitvandring i Søndervig, og vi er i fuld gang med at arrangere nye, spændende arrangementer, og uden at love for meget, bliver det nok til et par byvandringer – blandt andet til fem huse der fylder 100 år, til endnu en klitvandring og måske et arrangement, der lugter lidt af benzin…

Men helt konkret kan I godt skrive i kalenderen, at der fredag den 8. marts åbner en vandreudstilling med titlen “Steder med sjæl” i rådhushallen. Udstillingen er lånt af Bygningskultur 2015, der er et samarbejde mellem Realdania og Kulturstyrelsen, og den handler om bygningskulturarven. Her i kommunen bliver den vist i samarbejde mellem kommunen og Ringkøbing Bevaringsforening, og vi har suppleret den med lokalt materiale. Udstillingen består af en række plancher og nogle interaktive computerskærme samt en afstemning på nettet, hvor man kan stemme på sin favorit blandt kulturmiljøer her i kommunen. Sammen med udstillingen bliver bevaringsbladene ophængt i plakatstørrelse, så man kan læse om de forskellige arkitekturhistoriske stilarter i Ringkøbing, og hvad man skal være opmærksom på, når man bygger om og til. Vi vil gerne invitere jer allesammen med til åbningen, som der kommer nærmere oplysninger om i avisen og på vores hjemmeside.

FBB
Vandreudstillingen bliver en slags optakt til FBB-projektet, der i første omgang er tænkt som en udvidelse af FBB-databasen med nye og gamle billeder af husene. Vi vil, med afsæt i projektet, lægge billeder og tekst om husene i bykernen ind på foreningens hjemmeside, som vi er ved at forny, så der bliver mulighed for at kommentere nyheder og artikler. Vi har forsøgsvis oprettet en profil på Facebook for at afsøge terrænet i cyberspace, og det har givet en klar fornemmelse af, at det vil være en rigtig god ide at åbne for muligheden for at interesserede kan kommentere og supplere stoffet, så hjemmesiden er under stadig udvikling.

Vi håber, at hjemmesiden på den måde kan blive et opslagsværk, hvor man efterhånden kan læse mere og mere om byens bygningskultur, arkitektur og historie med udgangspunkt i de enkelte huse, så vi kan være med til at bevare den store viden om Ringkøbing, som mange sidder inde med.

Medlemmerne
Hvis der er i øvrigt er medlemmer, der har lyst til at hjælpe med et eller andet, er de meget velkomne til at henvende sig. Det er jo heldigvis som regel interessant at arbejde inden for vores område, og man kunne sagtens forestille sig nogle bevaringsnørder, der hyggede sig med at lave stof til hjemmesiden eller planlægge interessante arrangementer. Vi har ikke konkrete opgaver, men vil tage udgangspunkt i jeres interesser.

Tak
Til sidst vil jeg sige tak til dem, der støtter os. Vi modtager ikke økonomisk støtte fra det offentlige, men vi har som sædvanligt fået stor støtte fra Vestjysk Bank, der er vores hovedsponsor og tildeler os et årligt beløb, som vi så selv disponerer over. Begge parter er glade for aftalen, som giver banken mulighed for at vise flaget i forbindelse med Bevaringsforeningens arrangementer, samtidigt med at den giver os økonomisk mulighed for yderligere aktiviteter.

Og tak til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, for den altid fine dækning af vores aktiviteter. Vi har løbende kontakt med pressen, og det er meget tilfredsstillende at se, at vi bliver taget så seriøse, at vi ofte finder vej til både forsiden som lederen. Det er helt afgørende for vores område, at der er en plads til den lokale debat.

Forleden kunne man på lederplads læse, at “Ringkøbings bygninger er en smuk gave, som vi har fået i arv af tidligere generationer. Derfor er det godt, at Bevaringsforeningen hvert år uddeler sin pris som udtryk for anerkendelse af dem, der gør en særlig indsats. “Det er sådan en hyggelig by«! Hvor tit har vi ikke hørt gæster ude fra opsummere deres indtryk af Ringkøbing med disse ord? Byens udseende er altså noget, folk lægger mærke til! Det er ikke sikkert, at de ser alle de lækre detaljer, som begejstrer bevaringsforeningen og andre feinschmeckere; men helhedsindtrykket – at Ringkøbing er en by fyldt med smukke, velholdte huse og gadepartier – opfatter alle.”

Og selvfølgeligt igen en stor tak til jer medlemmer, der er gode til at bakke foreningen op. Og selvfølgeligt til resten af Bestyrelsen, hvis snakkelyst er under stadig udvikling, så møderne sjældent stopper til tiden, men altid er interessante og konstruktive.

Og endeligt vil vi også gerne sige en lidt forbeholden tak til kommunen som med- og modspiller. Vi har løbende kontakt med politikerne og forvaltningen. Vi henvender os om de uheldige bevaringssager, vi desværre ser fra tid til anden, eller som medlemmerne gør os opmærksomme på. Men vi kunne godt ønske os noget mere initiativ fra kommunens side. Det er som om man lidt nødtvungent beskæftiger sig med bygningsbevaring og kulturarv. Som om man ikke har øjne for det udviklingspotentiale, der ligger i bygningskulturen, der jo ikke fører sig frem med de sidste nye buzzwords fra managementkulturen og markedsføringsindustrien.

Jeg vil slutte med endnu et citat fra Viktoria Holst Eriksens indlæg. Det handler om skolen, men kunne med lige så stor ret handle om resten af vores bevaringsværdige bymidte:

“Jeg har fra mit hjem i København med lige dele interesse og bekymring fulgt debatten angående Ringkøbing Gamle Skoles skæbne. Årsagen er den, at jeg sidste år afsluttede min uddannelse som kunsthistoriker ved Københavns Universitet med et speciale om arkitekten Ulrik Plesners (1861-1933) værk. Ringkøbing bykerne er lille, men mageløs, og jeg overgav mig betingelsesløst, da jeg for nogle år tilbage troppede op for at opleve Ulrik Plesners huse i Ringkøbing. Der burde til enhver tid være råd til at bevare denne fine, unikke helhed.”