Årskort 2008

Motivet er Det gamle Rådhus på Torvet i Ringkøbing. Bygningen er opført i 1849 af bygmester Michelsen Rosengaard, og der har været mindst tre forgængere på stedet. Oprindeligt rummede huset lokaler til byrådet og amtsrådet, og det var ting- og arresthus for Ulfborg-Hind herreder. Der var desuden sprøjtehus til byens brandsprøjte og bolig til arrestforvareren, inklusiv pige- og børneværelse på loftet.

Indtil 1918 var der fangeceller i stueetagen. Tre celler vendte ud mod Torvet, til højre for indgangsdøren, og fire celler vendte ud mod en fangegård, med eget lokum, på nordsiden af bygningen.

Bygningen blev benyttet til amtsrådsmøder helt frem til Ringkøbing Amts nedlæggelse i 2006, og fra 1981 blev den kaldt Amtsrådhuset. I stueetagen er der nu indrettet turistservicekontor, hvor der.oprindeligt var fangeceller, men den smukke amtsrådssal på 1. sal med portrætmalerier af amtmænd og amtsborgmestre, er bevaret for eftertiden.

Årskortet 2008 er tegnet af arkitekt Søren Damgaard Jensen, Ringkøbing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.