Ringkøbing-Skjerns byråd har indgået en uhellig alliance med regionsrådet om ophævelse af den tinglysning, der sikrer at Ringkøbings gamle rådhus på Torvet fortsat anvendes til offentlige eller halvoffentlige formål.
Siden 1500-tallet har der ligget et rådhus på Torvet, og det nuværende, der blev indviet i 1849, er det fjerde rådhus på stedet. Bygningen har været hjemsted for såvel Ringkøbing Byråd som Ringkøbing Amtsråd med møder, forvaltning, politi, retsvæsen, brandvæsenet og bolig for arrestforvareren og byens fanger.
Læs mere om det gamle rådhus her: Det gamle rådhus i Ringkøbing
Først da det nye rådhus blev bygget ved fjorden i 1970, forlod kommunen bygningen, som spøgefugle i 1981 forsynede med et skilt, hvorpå der stod “Amtsrådhus” – en betegnelse, der siden er blevet brugt om bygningen, men altså slet ikke afspejler den betydning, bygningen og dens forgængere i over 450 år har haft som byens rådhus.
Byrådets planer om at overlade bygningen til kommercielle formål blev første gang omtalt i Ringkøbing-Skjern Dagblad den 4. marts 2014, hvor bladet bragte en artikel om sagen og talte med Bevaringsforeningens næstformand, Knud Hammer. I avisen stod der blandt andet:
Egentlig var det meningen, at kommunens mange brudepar skulle sige ja til hinanden med torveudsigt.
Det var også planen, at det gamle amtsrådhus kunne bruges til repræsentation.
Men det er aldrig lykkedes for Ringkøbing-Skjern Kommune at puste liv i det tidligere amtsrådhus, og det vil borgmester Iver Enevoldsen (V) nu gøre noget ved.
Han arbejder lige nu for at få ophævet betingelserne i en tinglyst deklaration, der både stiller skrappe krav til bygningens anvendelse og udseende. Lykkes det, kan det gamle rådhus ende som ganske almindelige kontorlokaler til ansatte fra Ringkjøbing Landbobank, der er nærmeste nabo, eller andre interesserede.
»Sagen er, at vi har fået en forespørgsel på bygningen. Vi bruger den jo sådan set ikke. Derfor undersøge vi, om vi kan få aflyst deklarationen. Det vil give os handlefrihed til at udnytte bygningen på anden vis end i dag, hvor den kun må bruges til offentlige formål,« siger Iver Enevoldsen.
Betyder det, at I kan ende med at sælge det gamle rådhus?
»Salg er slet ikke noget tema. Men vi vil gerne af med begrænsningerne. Hvad der skal ske bagefter, vil være en politisk beslutning,« siger borgmesteren, der peger på at en lejeaftale kunne være en løsning.
Men vil det ikke være at sælge ud af historien?
»Det er jo altid en vurdering. Men vi taler jo ikke om at ændre facaden og sende malerierne i depot. Jeg er sikker på, at vi kan finde en fornuftig løsning,« siger han.
Det er lige dét man ville undgå, da det daværende Ringkjøbing Amt overdrog bygningen til Ringkøbing Kommune.
I december 2005 blev der skrevet under på deklarationen, som ifølge den daværende amtsdirektør Lars Hansson, skulle sikre bygningen og dens historie for eftertiden.
»Formålet var, at stedet ikke skulle lide den samme skæbne, som man ser i andre byer, hvor advokater, revisorer og pengeinstitutter optager facaderne. Derfor blev deklarationen udformet, så både bygningens kønne ydre og det indvendige kunne bevares for eftertiden,« fortæller han.
Detaljeret deklaration
Den tinglyste deklaration er meget detaljeret. Blandt andet hedder det, at førstesal og hall »ikke må ændres, men skal fremstå i sin nuværende form og størrelse med paneler«. Det samme gælder amtsrådssalen, hvor paneler og farvesætningen ikke må laves om. Og så er der malerierne i salen. »Portrætter af amtmænd og amtsborgmestre og portrættet af Kong Christian IX skal stedse forblive ophængt i amtsrådssalen, som nu«, hedder det i deklarationen. Også bygningens ydre er beskrevet og så bliver det slået fast, at rådhuset alene må bruges til offentlige eller halvoffentlige formål.
Det blev lavet sådan, at Region Midtjylland fik påtaleret og dermed kan spænde ben for ændringer. Men det har regionsrådsformand Bent Hansen (S) ikke tænkt sig at gøre.
»Når det handler om at fastholde en succesfuld virksomhed med pladsproblemer i byen, så er der ikke så meget at diskutere. Der skal være plads til udvikling – også i en historisk bygning, så jeg er sikker på, at vi finder en løsning.«
—
Hvis borgmesteren gør alvor af at få fjernet deklarationen for det gamle amtsrådhus, så vil det være en falliterklæring for 40 års bevaringsarbejde. Det mener næstformand i bevaringsforeningen, Knud Hammer.
»Så vil bevaringspolitikken have spillet fallit. Kommunen ender med at kaste det overbord, som man har bygget op over mere end 40 år. I den indre by er der tænkt over lokalplanerne, men hvis man gang på gang bare går på kompromis, så har vi et problem,« siger han.
Næstformanden er alt andet end begejstret for udsigten til at den historiske bygning kan ende med at blive en kontorbygning lukket for offentligheden.
Et lukket kontor
»Vi har brug for, at der er liv på Torvet. Det kommer der ikke, hvis der skal sidde bankfolk bag murene mellem klokken 8 og 16. Man skal huske, at det er borgernes hus – ikke kapitalens. Jeg skal ikke blande mig i en erhvervsvirksomheds dispositioner, men det virker besynderligt, at man som kommune først forsømmer at skabe liv i bygningen og derefter vil bruge det som argument for at ændre dens status,« fastslår Knud Hammer.
Han undrer sig meget over at kommunen overhovedet overvejer at fjerne den tinglyste deklaration. Da man i forbindelse med kommunalreformen fik overdraget bygningen fra Ringkjøbing Amt skete det med de særlige vilkår.
»Og de skal ikke bare ændres for at sikre en kortsigtet økonomisk gevinst. Bygningen er åbenbart blevet en klods om benet på kommunen, og det viser i virkeligheden kommunens uformåen, at man aldrig har fået sikret liv og aktivitet i bygningen,« lyder svadaen fra bevaringsforeningens næstformand.
En folkesag
Knud Hammer håber, at kommunens planer om at fjerne deklarationen – og dermed åbne for alternativer til det offentlige og halvoffentlige formål, rådhuset må bruges til i dag – vil møde masser af folkelig modstand i Ringkøbing.
Om det sker, vil tiden vise, sikkert er det, at bevaringsforeningen ikke har tænkt sig bare at se til, at den historiske bygning bliver til kontor.