Kategoriarkiv: Topnyhed 25

Henrik Haves nyrestaurerede kunstværker – Billedgalleri

– Billeder fra aftentur onsdag den 26. august 2020.

Ringkøbing Bevaringsforening havde inviteret til aftentur med fokus på restaureringen af Henrik Haves udsmykning i og omkring de tidligere amtsbygninger ved Østergade.

Amt byggede ikke en ny amtsgård, da de nye amter blev oprettet i 1970, men etablerede sig i forskellige nye og gamle bygninger omkring Østergade i Ringkøbing. Amtet besluttede derfor i 1993, at de forskellige bygningskomplekser skulle knyttes sammen ved hjælp af kunstnerisk udsmykning lavet af kunstneren Henrik Have. 

Kunstværkerne er blevet renoveret i løbet af foråret 2020, og fremstår nu med det oprindelige udtryk, så denne gang bliver det en anderledes positiv oplevelse end forrige gang.

Den ansvarlige konservator på opgaven, Sigrid Ninel Kledal, fortalte undervejs fortælle om det omfattende arbejde med de forsømte kunstværker, og tidligere kontorchef ved amtet, Erik Holm, fortalte anekdoter om Henrik Have og kunstværkerne.

 

Generalforsamling 2020 – Indkaldelse

Der indkaldes hermed til Bevaringsforeningens generalforsamling

Onsdag den 26. februar kl. 19.00 i Medborgerhuset, Herningvej 7A, Ringkøbing

Aftenen starter med foredraget “Huse og mennesker i Ringkøbing 1880-1920”, hvorefter der bliver en kort pause inden selve generalforsamlingen og uddelingen af bevaringsprisen.

Generalforsamling

Generalforsamling har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Godkendelse af årsregnskabet
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor
8. Eventuelt

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen.

I forlængelse af generalforsamlingen uddeles bevaringsprisen for 2019.

Huse og mennesker i Ringkøbing 1880-1920

Som optakt til generalforsamling og prisuddeling holder museumsinspektør Christian Ringskou fra Ringkøbing-Skjern Museum et foredrag i to dele:

Første del henviser til forskellig forskning, der peger på, at den lille gamle bys rigeste burde flytte fra centrum til nye kvarterer i periferien i årtierne omkring 1900 – Ses den udvikling i Ringkøbing?

Anden del viser en række eksempler: Agent Christensens/Glistrups hus, villa Toga, Holsts villa, Rahbek Smith o.s.v. – Billeder af huse og mennesker og oplysninger om beboerne i 1880, 1901 og 1921.

Villa Toga på Herningvej

Efter foredraget er der mulighed for spørgsmål og kommentarer, og derefter bliver der en kort pause med sandwich, øl og vand inden selve generalforsamlingen.

Med venlig hilsen og på gensyn
bestyrelsen

Foreslå kandidat til Bevaringsprisen her

Læs om bevaringsprisen her

Vedtægter

Forslag til Bevaringsprisen for 2019

Igen i år beder Bevaringsforeningens bestyrelse om hjælp til at finde kandidater til bevaringsprisen. Bestyrelsen vil så gennemgå de udpegede bygninger og finde årets prismodtagere.

Bevaringsprisen uddeles på Ringkøbing Bevaringsforenings generalforsamling onsdag den 26. februar 2020. Der uddeles en pris til en bygning i Ringkøbing By og en i den øvrige del af den gamle Ringkøbing Kommune. I byen skal bevaringsarbejdet være afsluttet i 2019, mens det på landet godt må være et arbejde, der har stået på over en længere periode eller løbende bevaringsarbejde.

For begge priser gælder det, at de er en påskønnelse for godt bevaringsarbejde, og det kan være restaurering, tilbageføring eller vedligeholdelse. Rammerne er vide, men det gælder om at finde de bygninger, der fortjener Bevaringsforeningens bevågenhed og dette årlige skulderklap.

Det kniber altid med kandidater uden for Ringkøbing By, så vær især opmærksom på de mange smukke gamle og velholdte bygninger i landsbyer og på landet. Derfor opfordrer vi i bestyrelsen alle til at se sig omkring der, hvor de bor, og sende forslag til Bevaringsprisen for 2019.

Ring eller sms til næstformand Søren Damgaard Jensen på 21 39 53 05, send en mail eller skriv i kommentarfeltet under dette indlæg.

Forslagene skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 14. februar 2020.

Der må gerne foreslås flere bygninger – alle forslag er meget velkomne. Vi skal have bygningens adresse, ejerens navn, en kort begrundelse samt indsenderens navn og adresse. Blandt indsenderne trækkes der lod om to flasker vin.

Læs mere om Bevaringsprisen her

     

Sidste års vindere: Kronhede Forsamlingshus og Vestergade 3, Ringkøbing 

Generalforsamling 2019

Der indkaldes hermed til Bevaringsforeningens generalforsamling

Torsdag den 28. februar kl. 19.00 i Medborgerhuset, Herningvej 7A, Ringkøbing

Aftenen starter med et oplæg og debat om den vestjyske byggeskik, hvorefter der bliver en kort pause inden selve generalforsamlingen og uddelingen af bevaringsprisen.

Generalforsamling

Generalforsamling har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Godkendelse af årsregnskabet
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor
8. Eventuelt

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen.

I forlængelse af generalforsamlingen uddeles bevaringsprisen for 2018.

Pas på den lokale byggeskik – og eksempler på bygningsbevaring i praksis

Som optakt til generalforsamling og prisuddeling holder Torben Lindegaard fra Landsforeningens bestyrelse et oplæg om den lokale byggeskik.  Vestjylland i almindelighed og Ringkøbingegnen i særdeleshed er rig på fin bygningskultur. Særligt klitgårdene og fine bygninger i bedre byggeskik falder i øjnene, men denne bygningskultur er under pres ligesom situationen er for marskgårdene i Sønderjylland og bindingsværksejendommene på Fyn. Bygningsbevaringsarbejde kan gribes an på mange måder, og vi kan alle være med til at gøre en forskel.

Torben Lindegaard vil fortælle om denne problematik og give eksempler på små og store bevaringsindsatser som er lykkedes.

Efter oplægget er der mulighed for spørgsmål og kommentarer, og derefter bliver der en kort pause med sandwich, øl og vand inden selve generalforsamlingen.

Med venlig hilsen og på gensyn
bestyrelsen

Foreslå kandidat til Bevaringsprisen her

Læs om bevaringsprisen her

Vedtægter

Forslag til Bevaringsprisen for 2018

Igen i år beder Bevaringsforeningens bestyrelse om hjælp til at finde kandidater til bevaringsprisen. Bestyrelsen vil så gennemgå de udpegede bygninger og finde årets prismodtagere.

Bevaringsprisen uddeles på Ringkøbing Bevaringsforenings generalforsamling torsdag den 28. februar 2019. Der uddeles en pris til en bygning i Ringkøbing By og en i den øvrige del af den gamle Ringkøbing Kommune. I byen skal bevaringsarbejdet være afsluttet i 2018, mens det på landet godt må være et arbejde, der har stået på over en længere periode eller løbende bevaringsarbejde.

For begge priser gælder det, at de er en påskønnelse for godt bevaringsarbejde, og det kan være restaurering, tilbageføring eller vedligeholdelse. Rammerne er vide, men det gælder om at finde de bygninger, der fortjener Bevaringsforeningens bevågenhed og dette årlige skulderklap.

Det kniber altid med kandidater uden for Ringkøbing By, så vær især opmærksom på de mange smukke gamle og velholdte bygninger i landsbyer og på landet. Derfor opfordrer vi i bestyrelsen alle til at se sig omkring der, hvor de bor, og sende forslag til Bevaringsprisen for 2018.

Ring eller sms til næstformand Søren Damgaard Jensen på 21 39 53 05, send en mail eller skriv i kommentarfeltet under dette indlæg.

Forslagene skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 15. februar 2019.

Der må gerne foreslås flere bygninger – alle forslag er meget velkomne. Vi skal have bygningens adresse, ejerens navn, en kort begrundelse samt indsenderens navn og adresse. Blandt indsenderne trækkes der lod om to flasker vin.

Læs mere om Bevaringsprisen her

Veteranbiler og bygningskultur – Billedgalleri 2018

Medlemsudflugt lørdag den 18. august 2018

Kongelig Dansk Automobil Klub Classic og Ringkøbing Bevaringsforenings årlige udflugt gik til Sjern Å-området. KDAK Classic mødte op med deres fantastisk flotte biler, og Bevaringsforeningens medlemmer tog plads i de mere eller mindre magelige sæder i bilmodeller, der spændte fra 2CV til Rolls.

Fra havnen, kørte vi til Lønborg, hvor vi så kirken og Jens Aarup Jensen gav en kyndig gennemgang af kalkmalerierne, der blandt andet viser Fandens Oldemor og et sækkepibespillende æsel – Ikke lige, hvad man forventer i en Vestjysk middelalderkirke…

Efter kirken gik vi ud på Borgbanken, hvor Marianne Linnemann, der har arbejdet med projektet for Skov- og Naturstyrelsen, fortalte om Skjern Ås tilbageføring til det gamle forløb, som det så ud i midten af 1800-tallet.

Fra Borgbakken kørte vi til laksens hus, hvor der var frokost, og derfra gik turen frem og tilbage over åen til gården Sønderskov, der er ejet af Mads Rahbek. Kaffen blev indtaget ved langbordet, mens han fortalte om den fantastisk flotte gårds historie.

Tilbageturen gik over Rækker Mølle og Lem til havnen i Ringkøbing, hvor vi – uden for programmet, men som sædvanligt – sluttede med en øl og et “på gensyn næste år” på Restaurant Peking.

Veteranbiltur til Skjern Å-området

Medlemsudflugt lørdag den 18. august 2018

Traditionen tro er Kongelig Dansk Automobil Klub Classic og Ringkøbing Bevaringsforening gået sammen om en medlemsudflugt, hvor vi kører ud og ser på historiske bygninger i veteranbiler. KDAK Classic møder op med 10-12 biler, chauffører og ledsagere, og der bliver plads til ca. 20 af Bevaringsforeningens medlemmer.

Vi mødes på havnen klokke 10.00 og fordeler os i bilerne, hvorefter vi kører mod Lønborg og har første stop ved Lønborg Borgbanke, hvor Vi hører om Skjern Å-Projektet, og hvor vi efterfølgende besøger den nærliggende Lønborg Kirke, som Jens Aarup Jensen vil fortælle om.

Fra Lønborg kører vi til Laksens Hus, hvor vi der er mulighed for at se udstillingen, og hvor vi efterfølgende spiser en medbragt sandwich.

Derefter krydser åen igen og kører ad Sønderskovvej til Mads Rahbæks meget velbevarede gård, Sønderskovvej 15, hvor Mads vil fortælle om gårdens historie, og hvor vi drikker medbragt kaffe med kage.

Fra Mads Rahbek kører vi over Borris og Rækker Mølle tilbage til havnen i Ringkøbing, hvor vi ankommer ca. 15.45.

Som sædvanligt slutter vi af med en øl på Restaurant Peking.

Bevaringsforeningens medlemmer betaler 100 kr. for turen inklusiv frokost, kaffe og kage.
KDAK Classics medlemmer sørger for biler og benzin :-)

Tilmelding efter først til mølle princippet herunder eller til
næstformand Søren Damgaard Jensen på telefon 21 39 53 05.

Mads Rahbeks gård

Se billeder fra udflugten i 2017 her

Tilmelding til københavnertur:

Contact Form:
* Skal udfyldes

Ringkøbings byggeskik og købmandsgårde i 1700-tallet

Ringkøbing Bevaringsforening inviterer til byvandring med fokus på Ringkøbings byggeskik og købmandsgårde i 1700-tallet.

Byvandringen afholdes to gange i forbindelse med Ringkøbings 1700 festival, der tager udgangspunkt i byens liv i 1700-tallet, og hvor gaderne bliver fyldt med musik, gøgl, hestevognskørsel, visekællinger, bissekræmmere, marked, mad og meget mere.

Fredag den 3. august klokken 17.00
Lørdag den 4. august klokken 14.00

Rundvisningen, der er gratis, vil tage ca. 1,5 time og starter ved det gamle rådhus på Torvet.
Alle er velkomne – man behøver ikke være medlem af Bevaringsforeningen.

Guider på byvandringen vil være tidligere museumsleder Jens Aarup Jensen
og arkitekt Søren Damgaard Jensen.

Læs mere om 1700 festival her

“…en liden Søe-Stad” , sådan beskrives Ringkøbing i 1769 i Pontoppidans Danske Atlas. Samme sted står der også : “Af en gammel Bye er Ringkiøbing temmelig regulier anlagt med nogenledes lige Gader”. Nogen stor by var det dog ikke, kun 465 indbyggere ved en folketælling i 1787. Ved næste folketælling i 1801 er tallet imidlertid vokset til 771, en betragtelig stigning på 65 % i løbet af de 14 år. Bebyggelsens var præget af de store købmandsgårde. Det var rigtige firlængede selvforsynende gårde med husdyrhold og landbrugsjord ude på bymarken. Basis for købmændene var søhandelen, eksport af rug og byg, flæsk, smør, fisk af mange slags, men også strømper og vanter. Importen bestod af byggematerialer, mursten, kalk, tagsten, tjære, tømmer fra Norge, men også tran til belysning, kolonialvarer, tobak og vin. Udover til Norge sejlede man langs Vadehavskysten til Hamborg-Altona og Holland. Sidste del af 1700-tallet blev en opgangstid for Ringkøbings købmænd, der tjente stort på søhandelen under krigene mellem Frankrig og England. Nogle drev også bankvirksomhed, da pengeinstitutter ikke fandtes dengang. Købmandsgårdene lå i Østergade, Algade og på Torvet med stuehusfacader mod gaden. Det var ikke butikker, der prægede gadebilledet, men alle købmændene havde dog også en krambod.

 

 

Velbesøgt Henrik Have-arrangement

En god flok sommerglade og nysgerrige Henrik Have-interesserede deltog i fremvisningen af Henrik Haves udsmykning i og ved de forhenværende amtsbygninger omkring Østergade.

Tidligere kontorchef ved amtet, Erik Holm, viste kunstværkerne frem og fortalte engageret, og med mange personlige anekdoter, om deres tilblivelse og amtets samarbejde med den farverige kunstner.

Mange af værkerne er desværre forsømte eller skæmmet af uheldige omgivelser, men det forhindrede ikke indtrykket af et fantastisk flot samarbejde mellem en visionær kunstner og en kvalitetsbevidst bygherre.

 

Henrik Have og Amtsgården

Ringkøbing Bevaringsforening inviterer til aftentur med fokus på Henrik Haves udsmykning i og omkring de tidligere amtsbygninger ved Østergade.

Ringkjøbing Amt byggede ikke en ny amtsgård, da de nye amter blev oprettet i 1970, men etablerede sig i forskellige nye og gamle bygninger omkring Østergade i Ringkøbing.
Amtet besluttede derfor i 1993, at de forskellige bygningskomplekser skulle knyttes sammen ved hjælp af kunstnerisk udsmykning lavet af kunstneren Henrik Have.

Ringkøbing Bevaringsforening inviterer hermed til rundvisning med henblik på at vise Henrik Haves kunstværker og fortælle historien bag.

Vi mødes ved Guldsøjlerne, Østergade 41, onsdag den 30. maj 2018 kl. 19.00

Rundvisningen, der er gratis, vil tage ca. 1,5 time og foregå både ude og inde.
Alle er velkomne – man behøver ikke være medlem af Bevaringsforeningen.

Rundvisere vil være tidligere kontorchef ved amtet, Erik Holm, næstformand i Bevaringsforeningen, arkitekt Søren Damgaard Jensen og tidligere amtsdirektør og nuværende formand i Bevaringsforeningen, Lars Hansson.