Hvorfor

Hvorfor vil vi bevare?

Vi ønsker at bevare de historiske bygninger, der har en værdi i nutiden og fremtiden. Bygningerne repræsenterer en økonomisk værdi, men også nogle bløde værdier, og det er primært dem, vi beskæftiger os med. De bløde værdier er ikke så håndgribelige, og selv om der er almene værdier, de fleste kan blive enige om, er der også værdier, man måske ikke er opmærksom på, før man interesserer sig mere indgående for bygningsbevaring.

Bygninger kan have en herligheds- og skønhedsværdi der gør dem attraktive som turistmål. Det er hyggeligt at gå i en smuk, gammel by med velbevarede huse, og derved bliver de bløde værdier grundlaget for en økonomisk værdi.

Bymiljøet er et stort aktiv for Ringkøbing. Det er en vigtigt for Ringkøbings overlevelse, at vi beskytter og udvikler vores styrkesider. Og det er blandt andet et tiltalende bymiljø. Bymiljøet kan ikke begrænses til selve bymidten. Det er vigtigt, at at der ikke sker en gradvis forringelse, når man kommer væk fra de gader, der er omfattet af bevaringsdeklarationen.

Hvis man sammenligner Ringkøbing med mange andre byer, er det tydeligt, at de gamle huse – det at man umiddelbart kan se tilbage i tiden – giver bybilledet en ekstra dimension. Man fornemmer, at byen har en historie, og at vi er en del af et langt forløb.

Når man begynder at interessere sig for gamle bygninger, bliver man mere opmærksom på detaljernes betydning for helheden, og dermed stiller man større krav til bygningens originalitet – man lader sig ikke snyde af de halve løsninger. Heldigvis er de fleste husejere meget opmærksomme på, at man skal gøre tingene rigtigt, men vi ønsker, at der kommer nogle fælles regler, der sikrer helheden på et højere kvalitetsniveau end det, der kun er ”godt nok”. Det er betryggende for beboerne i et område at vide, at naboen eller andre ikke pludselig forringer gademiljøet fordi de ikke er opmærksomme på helheden.

I tidens løb er mange tegltage blevet skiftet ud med Eternit. I dag kan de fleste se, at eternitbølgeplader er en tarvelig erstatning for tegl. Det hører også fortiden til at fine opsprossede vinduer blev erstattet af store døde termoruder, eller at fine stuklofter blev spoleret af nedsænkede profilbrædder.

Forringelserne er ikke sket af ond vilje, men forklares ofte med at “sådan gjorde man jo den gang”. Og det er ganske rigtigt svært at vide bedre, hvis man ikke har en vis interesse i gamle huse.

I dag er moden skiftet, og det er blevet smart at lægge sorte, glaserede tagsten på gamle huse, selv om det klæder de færreste. Og mange fine rødstenshuse bliver nu vandskuret og malet, så den oprindelige vestjyske arkitektur udvandes.

En bevarende lokalplan med nogle klare retningslinier, som følges op af vejledning og gode råd, vil hjælpe den enkelte husejer til at vedligeholde sit hus på et velovervejet og kvalificeret grundlag.

Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring, der er blandt de førende forskere på feltet, skriver i bogen Huse med Sjæl, at mange forringelser af bevaringsværdige huse skyldes tre sejlivede fordomme:

– Bevaring er dyrere, og det er besværligere at istandsætte og bevare – frem for at skifte ud eller bygge nyt.
– Kravet om moderne komfort forudsætter store ændringer samt anvendelse af moderne materialer og produkter i ældre huse. Med de nye “vedligeholdelsesfrie” materialer slipper man også for al den vedligeholdelse.
– Det er svært eller umuligt at finde de rigtige materialer samt gode og kvalificerede håndværkere, der kan sætte ældre huse i stand.

På baggrund af nye forskningsresultater og totaløkonomiske beregninger punkterer han de to første myter, og med henvisning til Raadvad Centerets database med håndværkere og byggematerialer fastslår han, at heller ikke den tredie myte gælder i dag.

I Ringkøbing er det ikke svært at finde kvalificerede håndværkere, der har kendskab til de gamle teknikker og materialer, og lokalt produceres der blandt andet trævinduer, der er velegnede til bevaringsværdige bygninger. I Bevaringsforeningen ser vi det som vores opgave at hjælpe med at finde frem til de rigtige løsninger.