Månedsarkiv: november 2014

Birte Pedersens tale ved fakkeltoget

Birte Pedersens tale ved fakkeltoget 19. november 2014:

Velkommen Ringkøbingborgere og velkommen
Fakkeltogsdeltagere.

I aften kunne jeg godt stille mig op og skælde ud på
Ringkøbing-Skjern kommune, som er i fuld gang med at
sælge ud af arvesølvet og bla. har solgt har den gamle
musikskole til nedrivning.
I aften kunne jeg godt stille mig op og skælde ud på
menighedsrådet, som uden videre vil rive den gamle
historiske bygning ned.

Men det vil jeg ikke –
jeg vil hellere vende den 180 gr., for har vi i virkeligheden
ikke selv sovet Tornerosesøvn og troet, at alt var ved det
gamle.
Har vi ikke blindt troet på at vores foreninger blev hørt, troet
på at kirke og øvrighed lyttede til råd og gjorde det rigtige ?

Har vi ikke troet på, at når Bevaringsforeningen udtalte sig til
kommunen, så talte de med lige så stor vægt overfor
myndigheder som overfor os borgere ?
Har vi ikke troet på, at når kirke og Stift fik vejledning fra
Den Kongelige Bygningsinspektør, så blev der hørt efter.
Den kongelige Bygningsinspektør Niels Vium, én af de
øverst ansvarlige fagpersoner i forhold til bevaring af gamle
bygninger i Danmark, en gammel Ringkøbingdreng søn af
cykelsmed Oluf Jensen, voksede op i Algade og trådte sine
barnesko i Bymidten, skrev sidste år til Ribe Stift : efter min
vurdering havde det været interessant at se en alternativ
løsning, hvor sognehuset blev indrettet i den eksisterende
bygning, som synes at have arkitektonisk kvalitet og gode
muligheder indrettet som sognehus.

Niels Vium er klar i mælet, når man i dag spørger ham, hvad
han mener om nedrivning af den gamle musikskole og det
projekt, som skal erstatte bygningen.
Den gamle musikskole skal bevares, mener han, for den er en
af de fire bygninger tilbage i byen i den såkaldte
historicistiske stil – de andre bygninger er Hinges Hus,
Aldershvile og stationen – og dermed er den gamle
musikskole stilmæssigt i familie med Det kongelige Teater i
København og Glyptoteket.
Menighedsrådet bør være glade for at kunne bruge de gamle
bygninger, som giver mange muligheder, mener Niels Vium.
Modsat vil det nybyggeri, som menighedsrådet agter at
erstatte den gamle musikskole med, blive et sørgeligt forsøg
på et efterligne det for altid tabte.
Det er den kongelige bygningsinspektørs mening.
Det er ikke den eneste tilkendegivelse der er kommet
igennem de sidste uger om at kursen er gal.
Læserbreve, facebooktilkendegivelser, personlige hilsner –
fra nær og fjern er der kommet reaktioner.

”Hvis Musikskolens vægge kunne tale, så kunne vi høre høre
stemmerne fra: – børnene i byens Borger og Realskole – de
unges stemmer i teknisk skole – handelsskolens stemmer – og
musikskolens stemmer og instrumenter.

Virkelig et stykke Danmarkshistorie hen over halvandet
århundrede. Og værd at bevare. Et samlingspunkt i byen, som
fortsat vil være et sted at samles, nu i tæt tilknytning til
kirken.” – skrev Lone Hindø, som også har Ringkøbing i blodet.

For omkring 40 år siden sørgede et visionært Ringkøbing
Byråd for tinglysning af en bevaringsdeklaration på bykernen
som – citat
»blandt andet har til formål at bevare bykernens smukke
helhedspræg og at undgå ødelæggende og uhensigtsmæssig
omdannelse af den eksisterende bevaringsværdige
bygningsmasse.« Citat slut.

Borgerne i Ringkøbing har igennem mange års samliv med
bevaringsdeklarationen, fået bybevaring kodet ind i deres
DNA – fået kodet ind, at det er SÅDAN man gør.
Vi har i dag ikke bare en bykerne – men en by hvor store
dele har det smukke helhedspræg, som var intentionen i
bevaringsdeklarationen.

Som Bent Brodersen, byrådsmedlem valgt fra Ringkøbing, er
refereret for at sige på et møde i den nye storkommune om
administrationen af bevaringsdeklarationen :
“jeg har ”lært at elske” bevaringsdeklarationen, fordi den er
et værktøj til at sikre bevaringen af en helt unik by. Jeg er
bekymret for ”at give los” og overlade det til den gode vilje.“

Det var klogt sagt af Bent Brodersen – i det lys er det jo helt
bizart at stå der, hvor vi gør i dag , hvor bevaringen af “en
helt unik by” er afhængig af en banks eller et menighedsråds
“gode vilje”.

De stakkels mennesker i Ringkøbing Menighedsråd, som
sikkert ikke med deres “gode vilje” er kommet ud af trit med
borgernes og en stor del af deres sognebørns ønsker for byens
fremtid, skal nu agere i dette rum. Politikerne overladt til
dem at rage kastanjerne ud af ilden.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi ønsker at udgangen
på denne situation bliver til alle og byens bedste. Som een af
kommentarerne på Facebook lød : “Hvis man ser skitserne til
det nye projekt på menighedsrådets hjemmeside, så vil de
opføre en bygning der i store træk ligner musikskolen.
Hvorfor så ikke restaurere/ombygge musikskolen indvendig
så den matcher de krav et moderne menighedshus stiller?
Det vil være ren win-win, og det vil give kirken en enorm
goodwill.”

Slagtede midtbyer findes til overflod mange andre steder i
landsdelen
Det må ikke ske i Ringkøbing!

Vi vil ikke længere forholde os tavse når Ringkøbings gamle
Bymidte forsvinder, hus for hus. Når den historiske og
kulturelle arv, som vi nu, mere end nogensinde, er afhængige
af, forsvinder for øjnene af os.

For hånden på hjertet – hvad ville Ringkøbing være uden sin
gamle, velholdte Bymidte? Hvad skulle vi selv glædes over
og være stolte af?

Hvad skulle turisterne – som er de handlendes – byens – vores
alle sammens fremtidige levevej, komme her efter?

I bedste fald bliver Musikskolen så ikke nedrevet fordi
Menigheden VÆLGER at gøre det rigtige.
Amtsrådhuset bliver ved med at være torvets pryd og vores
alle sammens flotte rum fordi politikerne og / eller banken
VÆLGER at gøre det rigtige.
Politikerne laver en kovending og forstår, at Ringkøbing kan
noget andet i det storkommunale fællesskab end Videbæk og
Tarm og Skjern og Hvide Sande.
I den vision får vi en fremtid som by og del af en stor
kommune. Og vi kan beholde vores levebrød og folk og
virksomheder og banker og Gud og Hvermand kan få lyst/
blive ved med at have lyst til at være her.

Ringkøbings borgere er vågnet op af Tornerosesøvnen – i
aften er vi her uanset politiske skel, professioner,
forretningsforbindelser, naboskab eller kortklubber – uanset
om vi foretrækker rød eller ristet i pølsevognen har vi trodset
den vestjyske træghed.

Vi ved, at det ikke bare er endnu en bygning, men et stykke
af vores fortid og fremtid, der står på spil.

Vores tavshed er slut.
Menighedsrådet har sagt i dagens løb at de da ikke er helt
tonedøve. Borgmester Iver Enevoldsen (V) noteret sig
protesterne mod nedrivningen af den gamle skole. Men han
afviser kritikken:
”Der er jo altid borgere, der kan stille sig an og sige, den skal
bevares. Men jeg konstaterer bare, at der ikke har været
private, der var interesserede i at købe ejendommen og
renovere den. Og det er ikke mit indtryk, at bymidten bliver
spoleret ved at denne bygning rives ned,” siger Iver
Enevoldsen.

”Vi har meget fokus på at bevare bygningerne i byen, og jeg
synes, vi gør meget for at bevare bymidten,” lyder det
umusikalsk fra borgmesteren.

Derfor er det dejligt at se så mange her i aften, så vi kan
markere overfor byråd og i aften specielt overfor
menighedsrådet, at vi kerer os om vores by, og hvad der sker
med den.

Om lidt vil de af os, der har lyst, gå til menighedsrådsmøde
for i stilfærdighed at vise, at vi følger med i, hvad der sker,
og at vi ikke længere vil lade stå til.

Samtidig vil sognebørn aflevere et brev til menighedsrådet
med mindst 25 underskrifter fra sognebørn for at få et
menighedsmøde til åben diskussion af planerne for et
fremtidigt Sogne- og Kirkehus, sådan som Loven om
menighedsråd giver mulighed for.

Det kan blive ærefuld udgang for alle parter.
Således vil vi få mulighed for at lytte til menighedsrådet. Og
menighedsrådet vil få lejlighed til at lytte til byens borgere og
sognebørn – vi kan få den dialog som alle ønsker.

God fremtid for Ringkøbing

Fakkeltog for kulturarven

Bevar Ringkøbing Bymidtes fakkeltog fra den tidligere musikskole til gården ved menighedsrådets mødelokale.

Læserbrev af Knud Hammer

Bevaringsforeningens næstformand, Knud Hammer, skriver i et læserbrev i Dagbladet Ringkøbing-Skjern tirsdag den 18. november:

Ringkøbing Bevaringsforenings formål er at fremme forståelsen for bygningskultur og bevaring af væsentlige bygningskulturelle værdier i by og på land.

Et væsentligt fokusområde er sikring af Ringkøbings gamle bykerne med dets oprindelige næsten 800 år gamle gadenet med dets helstøbte bymiljø, og vi arbejder for at fremme forståelsen for de værdier, der ligger i bevaring af bygningers originalitet, samtidig med at bygningerne stadig kan anvendes funktionelt og hensigtsmæssigt.

Vi har altid følt, at der blandt byens borgere har været stor forståelse for og en høj grad af opbakning til foreningens arbejde, når vi i vores dialog med kommunen har forsøgt at forhindre nedrivning eller ændringer af bevaringsværdige bygninger som for eksempel den gamle Plesner-bygning på skolegrunden (opført 1911, høj bevaringsværdi), Den gamle Musikskole, Kirkepladsen 1 (opført 1900, høj kulturhistorisk bevaringsværdi) ell. Amtsrådhuset (opført 1849, høj bevaringsværdi).

Foreningen har hidtil prioriteret den konstruktive dialog med kommunen, men desværre har vi ikke opnået den tilstrækkelige lydhørhed i disse sager.

På det seneste er der sket noget ganske bemærkelsesværdigt i Ringkøbing!

Aktionsgruppen »Bevar Ringkøbing Bymidte« har set dagens lys og har taget sagen i egen hånd med kontakt til Menighedsrådet og pressen, happenings med bannere på Musikskolen og Amtsrådhuset samt initiativ til fakkeloptog med videre – alt sammen for at få sagt at, »NU ER DET NOK«!

Adskillige hundreder af »likes« på facebook viser, at der er stor folkelig opbakning til det, aktionsgruppen har gang i.

Hovedkravet her og nu er, at Musikskolen, Kirkepladsen 1, bevares og renoveres og ikke erstattes af en ny identitetsløs bygning uden sammenhæng med det eksisterende unikke byrum omkring kirken.

Menighedsrådet har købt Musikskolen under forudsætning af, at de får lov til at rive bygningen ned. Nedrivningstilladelsen er givet, men på vilkår at Teknik- og miljøudvalget kan godkende det nye byggeri. Vilkårene er endnu ikke opfyldt, så Menighedsrådet kan endnu vælge renovering frem for nedrivning og nybyggeri – det er formentlig endda billigere, og så har vi fortsat historien og bygningskulturen i behold!

Kommunen kan ligeledes fortsat vælge ikke at godkende menighedsrådets projekt til en ny bygning!

SÅ DET KAN NÅS ENDNU!

Bevaringsforeningen bakker op om aktionsgruppens initiativer og opfordrer til, at flest mulig deltager i fakkeloptoget onsdag aften klokken 18.30 fra Kirkepladsen til Torvet 12 B, hvor menighedsrådet holder møde kl. 19.

Vi er enige med aktionsgruppen i, at ”Nu kan det være nok”! Vi vil have at både Menighedsråd og kommune udviser respekt for byens bygningskultur og tager bevaringsdeklarationen alvorligt.

Vi ses onsdag aften!

Flere læserbreve om Kirkepladsen 1

Læserbrev af Knud Fuusgaard mandag den 17. november:

Kom til Ringkøbing, her har vi en masse »gammelt bras«, som i løbet af nogle få år skal brækkes ned og fjernes.

Vi har haft en masse »tossehoveder«, som har lagt alt for meget arbejde og penge i at holde byen oprindelig.

Ringkøbing Kommune har været helt i front med at forlange, at »tossehovederne« skulle rette ind til højre – og vi har gjort det! Ringkøbing Kommune, nu Ringkøbing-Skjern kommune, har selv nogle bygninger, blandt andet har de haft en »grim kolos« tæt på kirken, som ikke er blevet ordentlig vedligeholdt. Den er så solgt til kirken, med det formål at den skal rives ned.

Vi er ganske vist en del »tossehoveder«, som protesterer, – men skidt nu være med det, det gør ikke indtryk. Kirken har tidligere revet noget »gammelt bras« ned på kirkegården og bygget et helt igennem »fantastisk« hus i stedet, så de ved, hvad de gør! Tæt ved kirkegården har der også været en skole, hvor der bl.a. har været noget, efter nogens mening, »bevaringsværdigt gammelt bras«, men nu bygges der noget »tidssvarende«.

Ringkøbing Kommune, nu Ringkøbing-Skjern Kommune har et såkaldt »Bevaringsråd«. Tanken var, at rådet skulle spørges, når nogle vil lave noget ved deres »gamle bras«. Bevaringsrådet er da også »taget med på råd« ved forskellige småting, så som lidt vinduer, døre, karnapper etc., men når det gælder større ting, som f.eks. »kolossen« ved kirken, så kan kommunen sagtens selv klare »ærterne«, og så er man jo helt fri for at høre på os »tossehoveder« i bevaringsrådet.

Jeg har selv været – og er stadig en af de »tossehoveder«, som holder af vores bys »gamle bras« og har lagt rigtig mange timer i at bevare det – men nu føler jeg mig faktisk til grin!

Hvad er det, kommunen har gang i – og nu også kirken?

Ja – »Nedbryderkonger« kridt skoene og vær klar, der bliver masser af arbejde for jeres store maskiner i det gamle Ringkøbing!

PS: Kære kirkelige og kommunale myndigheder – overvej dog lige endnu engang den udvikling, I har sat i gang i Ringkøbing! Vil I virkelig gå i forreste række med at ødelægge byen – den by, hvor der er gjort så meget for at bevare?


 

Læserbrev af Lotte Kaalund mandag den 17. november:

Som detailhandlende i Ringkøbings bymidte vil vi gerne bakke op om, at vi skal bevare den gamle bymidte med alle dens gamle, charmerende huse.

Vi mener, det er et skråplan, hvis der gives den ene nedrivningstilladelse efter den anden, og hvis vi ikke får stoppet nedrivninger af gamle bygninger som Plesner-bygningen på skolegrunden og Musikskolen.

Desuden synes vi, der skal findes en anvendelse af Det Gamle Amtsrådhus, som sikrer, at bygningen med de flotte paneler bevares for eftertiden, og at der ikke sker ændringer i bygningen, der ikke kan tilbageføres.

I modsat fald er der virkelig startet en glidebane, hvor vores folkevalgte politikere fremover får svært ved ikke at give den ene lov til nedrivning, når man har givet den anden lov. Vi vil opfordre byrådet til at de fremtidige behandlinger af amtsrådhusets anvendelse og ombygning sker på åbne møder.

Vi har et unikt bymiljø i Ringkøbing, som mange andre byer misunder os, og som vi ved, er en af hovedårsagerne til, at vores mange turister nyder at besøge byen.

Analyser af fremtidens detailhandel spår at e–handel vokser. Den fysiske butiks overlevelse beror på, at kunden får oplevelser sammen med den gode service, som vi selvfølgelig som handlende skal være garant for. Vores smukke gamle købstad er garant for en kulturel oplevelse for både vore lokale og turister.

Hvis vi som Ringkøbingensere vil have en levende gammel købstad fremover, må vi gå sammen og bakke op om det fakkeltog, der bliver arrangeret foran Musikskolen onsdag den 19. November kl. 18.30.

Vi glæder os til at se jer! alle.


 

Læserbrev af Knud Erik Søgaard fredag den 14. november:

Åbent brev til byrådsmedlemmerne Gitte Kjeldsen, Bent Brodersen, Peter Sørensen, Pia Vestergaard, Lennart Qvist, Jens Erik Damgaard, John G. Christensen – alle fra Ringkøbing.

Den seneste tid har bragt adskillige avisomtaler om nedrivning af Musikskolen.

Typisk for den bygning er jo, at den passer fint ind i områdets byggestil – er en del af den. Derom vidner også de mange forskelligartede ting, bygningen har været brugt til. Musikskolen danner sammen med Skolebo og Kirken og de andre bygninger der på stedet tilsammen et kulturmiljø, der levendegør fortællingen om en svunden tid.

Prøv, kære læser, at lukke øjnene og forestil dig, hvordan Ringkøbing ville have set ud uden de gamle huse.

En bymidte, der bestod af anonym og kedelig arkitektur fra 50erne og 60erne eller af moderne, kubistiske rædsler! Kunne du tænke dig det? Jeg kunne ønske mig, at I byrådspolitikere: Kjeldsen, Brodersen, Sørensen, Vestergaard, Qvist, Damgaard og Christensen, der har jeres næsten daglige gang i Ringkøbings bymidte, vil fortælle Dagbladets læsere, hvorfor I har stemt for en nedrivning af Musikskolen. Og også hvad I som byrådsmedlemmer gør for at beskytte byens bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i fremtiden! Det er jo trods alt jer, der er med til at beslutte, hvilken retning Ringkøbing midtby skal udvikle sig i. Eller hvad?


 

Læserbrev af Karen Hindø i Dagbladet torsdag den 13. november:

Hvor er det trist, at Byrådet har en laden-stå-til-holdning til bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i Ringkøbing. Politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke en tilstrækkelig forståelse for bygningbevaring.

Selvfølgelig har de styr på de fredede bygninger og kirken, men de har godt nok ikke den samme forståelse for bevaringsværdige byhuse og især over for deres egne bevaringsværdige bygninger.

Nedrivningstilladelser er givet med begrundelsen, at husene ikke kan istandsættes. Men den begrundelse er langt fra en gyldig grund. For bygninger kan have en historie, som sammen med arkitekturen gør det til en god ide at bevare. Et helt område kan være bevaringsværdigt, uden at bygningerne måske i sig selv er noget særligt.

Derfor er det godt, at Birthe Pedersen i sit læserbrev forleden råbte vagt i gevær, fordi udviklingen går den helt forkerte vej.

Kun Menighedsrådet bed på Musikskolens bygning på Kirkepladsen og så endda på betingelse af, at huset må rives ned. De fleste Ringkøbingensere – er jeg sikker på – synes, at Musikskolens bygning er et markant hus, men bygningen er meget mere end det. Det er huset som sammen med Skolebo blev til Ringkøbing Borger- og Realskole i år 1900.

Man skal ikke smide guld på gaden. Den gamle skole er åbenbart for både Byråd og Menighedsråd en uerkendt perle i byens historie, og i en renoveret udgave ville den have givet Kirkepladsen et enormt løft.

Hvis Byrådet fortsætter deres praksis, vil man i de kommende år se flere nedrivninger. Det kunne være ved havnen, ved sygehuset og gademiljøer i den indre by. Derfor er det et super godt initiativ, Birthe Pedersen har taget ved at oprette folkebevægelsen Bevar Ringkøbing Midtby.

Jeg håber ikke, at løbet er kørt. Det ville både være ærgerligt og skammeligt. Og beslutningen er endnu ikke endelig truffet af Menighedsrådet. Det sker på et møde den 19. november. Derfor støt op om fakketoget den aften for at tilkendegive, at du ønsker at bevare Musikskolens bygning.

Politikerne taler så meget om vigtigheden af sammenhængskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune. Byrådet burde have tænkt på det ord, da de traf beslutningen om nedrivning af Musikskolen. For netop de tre bygninger, Skolebo, Kirken og Musikskolen ville have givet sammenhængskraft i bybilledet – de er en triangel midt i byens åbne rum.

Min opfordring til Byråd og Menighedsråd er: Gå i konstruktiv dialog med Bevaringsforeningen, arkitekterne i området og museumsfolkene. De ved noget om vigtigheden af at bevare bygninger og bymiljøer. De har fingeren på pulsen. Og målet for både politikere og borgere må være at sikre den bedste udvikling for Ringkøbing bymidte.


 

Læserbrev af Jens Hansen Thomsen den 12. november:

Tak til dem der med indlæg i avisen, har protesteret imod nedrivning af den gamle Handelsskole og inddragelse af det gamle Amtsrådhus til bankvirksomhed. Ingen nævnt, ingen glemt.

Det er i flere indlæg forbigået, at det er borgmesteren og byrådet, der har ansvaret for det, der sker i den indre Ringkøbing by. Det er dem, der svigter – ikke menighedsrådet og Landbobanken. Borgmesteren og byrådet skal varetage almenvellets interesser. Hvorfor giver de tilladelserne? Vi har ikke penge til at bevare, lyder svaret.

Tankevækkende! Hvad bliver det næste – et tivoli på Torvet? Partiet Venstre er uden for pædagogisk rækkevidde. Penge er jo partiets religion. Men det er skuffende, at de øvrige partier ikke markerer selvstændige standpunkter. Dansk Folkeparti har et stort medansvar som støtteparti for Venstre.


 

Læserbrev af Birte Borum tirsdag den 11. november:

Tak til Birte Pedersen for et godt indlæg.

Jeg kunne ikke være mere enig. Normalt synes jeg, Danmarks Naturfredningsforening har lige lovlig meget at skulle have sagt, men lige nu ville jeg virkelig ønske, at Bevaringsforeningen havde samme magt, ligesom jeg ville ønske, at vores byråd satte bevarelse af kulturen lidt højere på dagsordenen.

Jeg forstår simpelthen ikke logikken i på den ene side at slå sig op på at være en by, hvor man ikke har ødelagt bykernen, som det er tilfældet i adskillige andre byer, og så på den anden sidenedrivningen af en smuk gammel bygning midt på torvet.

Og nej – jeg køber ikke den med, at det er for dyrt at renovere.

Alt afhænger af, hvor man spørger – og kunne det mon tænkes, at der bevidst er blevet spurgt hos tilbudsgivere med større interesse i nedrivning end i restaurering?

Troede – måske naivt – at kirkens folk modsat så mange andre ville handle etisk, langsigtet og nænsomt og ikke kortsigtet og vandaliserende.

Kan man give menighedsrådet et mistillidsvotum?

Bevar Ringkøbing Bymidte

Et nyt borgerinitiativ mod forringelse af bymidten har nedsat en arbejdsgruppe og oprettet en side på Facebook.

“I mange år har Ringkøbing gamle bykerne været beskyttet af bevaringsdeklarationen fra 1973.
Denne har sikret bevarelse af et enestående bymiljø.
I tiltagende grad lader politikerne hånt om beskyttelsen af denne perle.
Man har givet tilladelse til nedrivning af Den gamle Musikskole og ophævet beskyttelsesdeklarationen på det gamle Amtsrådhus.

Borgerne i Ringkøbing vil ikke længere tavse se på.
En planlægningsgruppe er gået i gang med at finde ud af hvordan vi bedst får vist, at vi vil passe på vores by.
Hvem vil være med ? Hvilke forslag til aktiviteter ?
Meld jer her på siden.”

Link til Facebooksiden

Læserbrev om nedrivning af Musikskolen

Menighedsrådet er fast besluttet på at nedrive den gamle skolebygning på Kirkepladsen. En holdning som ringkøbingensere med veneration for byens historie og kulturarv finder uforståelig. Læs Birte Pedersens læserbrev, som er bragt i Dagbladet mandag den 3. september 2014.

Er Musikskolens nedrivning starten på Ringkøbing bymidtes endeligt?

I mange år har det været tradition for os, som for mange andre Ringkøbing familier, at lade julefreden sænke sig over os til tonerne af smukke gamle julesalmer spillet fra Ringkøbing Kirkes tårn.

Om der er rusk og regn eller knistrende frost og sne, så er det stemningsfuldt og hyggeligt på pladsen der ved kirken med Musikskolen i baggrunden.
Der småsnakkes i de tætte grupperinger af mennesker samlet fra nær og fjern neden for tårnet.
Der nikkes og hilses, udveksles familie- og bynyheder og frem for alt ønskes en God Jul.

Sidste år var det urovækkende budskaber, der spredtes – ”har I hørt det ?” – ”har I hørt det ?” om kommunens salg af Musikskolen til nedrivningspris, om kommunens forhåndsgodkendelse af planer om at opføre nye bygninger og om menighedsrådets fuldstændige afvisning af en mulig restaurering af den gamle statelige bygning.

Nyheden blev stedvist fulgt af ytringer præget af naiv tiltro til at ”de ved jo nok, hvad de gør” – men hovedsageligt lød det vantro ”det kan ikke være rigtigt ”.

Mange unge mennesker og deres forældre har haft deres gang i bygningerne på Kirkepladsen 1 – hvad enten Ringkjøbing Borger- og Realskole, Teknisk skole, Handelsskolen, skolepsykologen eller Musikskolen har haft til huse der.
Men pladsen med dens bygninger danner ikke bare rammen om tidligere tiders børne- og ungdomsliv eller er udelukkende en kulisse i et romantisk julelandskab – den er i høj grad en del af det store aktiv som Ringkøbing by har med en velbevaret bymidte.

I december 2013 måtte vi sande, at byrådet endnu engang – på trods af indsigelse fra Bevaringsforeningen og andre kloge mennesker – havde vist mangel på forståelse for hvilken en sjælden skat Ringkøbings velbevarede bykerne er.

For godt 40 år siden sørgede et, set i bakspejlet, visionært Ringkøbing Byråd for tinglysning af en bevaringsdeklaration på bykernen som : “blandt andet har til formål at bevare bykernens smukke helhedspræg og at undgå ødelæggende og uhensigtsmæssig omdannelse af den eksisterende bevaringsværdige bygningsmasse.” (citat fra kommunens hjemmeside)

I mange år blev renoveringsaktiviteter i byen styret ned i mindste detalje med krav fra en nidkær Teknisk afdeling. Arvesølvet blev pudset og perfektioneret.
Vi almindelige borgere i almindelige gamle huse blev opdraget og skolet. Vi lærte at se skønheden i profilerede vinduesrammer frem for vedligeholdelsesfri plastik, skønheden i håndstrøgne sten fremfor maskinsten, og vi har lært at værdsætte kvaliteten af tidligere tiders håndværk.

I dag fremstår – ikke bare bykernen – men store dele af byen med det smukke helhedspræg, som var intentionen i bevaringsdeklarationen.
Tag en tur rundt i landsdelen og kig godt efter – byer på stribe, har lagt krop til midtbyslagtninger i fremsynets navn – tag bedrøvet derfra.
Tag en tur rundt i landet – få byer/byområder beriger som et besøg i Ringkøbing.
En smuk, velbevaret by er en turistattraktion i høj klasse.

Byen og borgerne værnede i sin tid om det aktiv – et helstøbt, bevaret bymiljø – som i dag og i fremtiden kan vise sig at være vores levevej.

Med de ødelæggende tiltag, der er i gang i bykernen, er det da som om det nuværende kommunale styre er blottet for visionær kraft.

Den gamle administrative ’hovedstad’ har mistet magten, de amtslige arbejdspladser er forsvundet, centralisering er hovedstrømningen i hele landet. I en tid hvor resten af udkantsDanmark samles til kamp for levevej til trods for ’hovedstadsskævvridning’ – skamrider vores eget kommunale styre Ringkøbing.

Næsten triumferende lyder det i lørdagens avis – ”Nu kan musikskolen rives ned… ”
Der er nu ingen formelle hindringer – ingen indklagemuligheder – menighedsrådet kan fuldføre deres intentioner og med det kommunale råds velsignelse bringe sig i liga med andre sogne med prægtige nybyggede Sogne- og Kirkehuse.

Poul Agergaard, formand for menighedsrådet, udtaler ”debatten har på ingen måde påvirket menighedsrådets beslutning. Vi har forståelse for, at folk har en anden mening, det er deres demokratiske ret, men vi har ikke ændret mening.”

Han repræsenterer menighedsrådet – en demokratisk forsamling – et fænomen, der på landsplan ved menighedsrådsvalgene i 2012 havde en stemmeprocent på 15 sv.t. at 53000 sjæle over hele landet afgav deres stemmer – det er lige lidt mere end indbyggertallet i Ringkøbing – Skjern kommune. Altså i de sogne hvor der var valg.

I Ringkøbing Sogn, som i 2012 talte 4085 sjæle, kårede man de aftalt opstillede ved et såkaldt ‘fredsvalg’ .
Som Dagbladet skrev i 2012 :
“2012 var også et valgår for folkekirken, og selv om der blev sat massivt ind med oplysning og kampagner, lykkedes det ikke at hæve stemmeprocenten, der forblev på 15 procent. Til gengæld skrumpede antallet af steder med kampvalg til menighedsråd fra 149 i 2008 til 85 i 2012. I dele af pressen blev det udlagt som en fiasko.”

Ved valget i 2012 var det ikke et tema, at et kommende menighedsråd ville gå ind for nedrivning af Musikskolen. MÅSKE kunne lige netop det tema have tilvejebragt kampvalg og en stemmeprocent, der vidnede om udøvelse af ægte demokrati.

Det er Ringkøbing Sogn vel undt at få et Sogne- og Kirkehus i den gamle Musikskolebygning. Det er uhyre forståeligt, at man ønsker at samle menighedslivet tæt ved kirken. Stedet er på den måde ideelt.
Det virker helt uforståeligt, at en renovering af Musikskolen ikke skulle kunne bibringe sognet passende rammer, og man må spørge sig selv, hvilken rådgivning og faglig ekspertise, der ligger til grund for menighedsrådets beslutning. Måske skulle have rådført sig hos folk med renoveringserfaring og ikke udelukkende med en tegnestue, hvis referencer hovedsageligt er nybygning af stuehuse, villaer og carporte.

Det ville have været på sin plads hvis menighedsrådet havde iklædt sig amatørens ydmyghed og ladet sig guide igennem bygningen sammen med kompetente bevaringsfolk FØR de tog en beslutning.

Så nu sidder der således i Ringkøbing menighedsråd ni demokratisk udpegede repræsentanter for 4085 folkekirkemedlemmer i Ringkøbing sogn. Ni udvalgte der – med den storkommunale velsignelse – har til sinde at gå videre med planerne om nedrivning af en bygning, der er en væsentlig del af dette helstøbte bymiljø i Ringkøbing bymidte.

Disse ni, der er upåvirkede af over 40 års stædigt, vedholdende, fremsynet bybevaringsarbejde, vælger at sidde forslag om renovering af eksisterende bygninger overhørig.

Disse upåvirkede, udvalgte ni sidder nu inde med det sidste ord i en sag, der påvirker ikke bare de sjæle der har et aktivt kirkeligt liv ud af Ringkøbing Sogns 4085 folkekirkelige medlemmer, men som påvirker en hel bys / et helt områdes fremtid.

Bevaringsforeningens klage over formalia i høringsprocessen har efter formandens mening haft opsættende virkning. Det burde have givet tid, rum og mulighed for omtanke blandt menighedsrådet medlemmer, men efter referater fra menighedsrådsmøderne at dømme, har man ikke ligget på den lade side. Projektet er gennemgående præsenteret på Kirkens hjemmeside og til tonerne af Julen anno 2014 vil nedrivningsstøvet kunne dale ned over Kirkepladsen.

Næste indgreb i bymidten er allerede varslet – hvor længe vil de godmodige Ringkøbing borgere se på ?

Birte Pedersen, Ringkøbing

Læs mere her: Menighedsråd vil nedrive Borger- og Realskolen